Accept og tilladelse“-hvad er det galt med mig?”

  • tekst og lydfil til indre arbejde

Accepten er en dør, en måde at møde os selv i det der kan forekomme farligt og uoverkommeligt……  Accepten er en vej til at møde os selv i det indre procesarbejde og i livets kriser, en vej til at komme fra stress ind i væren.
En måde vi kan møde stemninger, følelser, tanker og kropslige spændinger der er vanskellige og som skaber angst, uro og bekymringer i sindet.
En vej til at lære at elske det, vi tror er uelskeligt, som dømmes ude og afholder os fra at leve i nuet og udtrykke os som de dejlige mennesker vi er:)

Accepten er ikke passiv eller opgivende, det er en åben, vågen, levende opmærksomhed, der gør det muligt for os at få øje på det skjulte, på skyggesiderne, på alle de formodede trolde og dæmoner, der i virkeligheden udgør vejen til kraft, kærlighed og liv.

Accept knytter sig til det feminine aspekt af udviklingsvejen, som en kvindelig afgrænsende nærhed, lytten ind i det der er med en kærlig opmærksomhed. En ikke fordømmende åbenhed.

 

Accepten er en aktiv indstilling.

Accept som indstilling er aktiv, forstået som vågen og opmærksom overfor det, vi rent faktisk oplever, føler, sanser og overfor hvad vi tænker og mener omkring det der sker. LÆS MERE TEKST…
Der vil oftest være accept tilstede i vores psykiske system, men vi er trænet i at være selektive, vi accepterer det vi genkender, som vi ved er anerkendt, som vi kan kategorisere, som føles godt.

Accepten kan være meget dybt empatisk, medfølende, varm og på samme tid knytte sig til en form for observerende jeg. En del af jeg´et der er observerede og ikke identificerer sig fuldstændig eller forsvinder med ind i de områder af psyken, der kan føles eller opleves meget stærkt.

Accepten er en grundsten i forandringsprocesser 
– for overhovedet at komme ind i kontakten med os selv, må vi finde en måde at være i kontakt med en åben og vågen opmærksomhed. Søge en villighed til at møde og se på det der er. Accepten baner vej for den åbenhed.

Hvis vi kigger på bevægelsen i procesarbejdet er accepten og en lytten ind i nuet en måde at opdage, hvad der bevæger sig lige nu, hvad der fylder.
Så de processer der er igang får plads og kontakt til at folde sig ud, og vi får mulighed for at opdage hvad det er der brug for.

Vi kan opdage hvad der beroliger, favner og skaber mening i det der sker. Hvad har vi behov for. Er det væren, næring, omsorg, rammer, bestemte følelser eller handlinger der er brug for.
Vi kan opdage, lære og træne hvad der hjælper og støtter os, så vi kan blive sammen med os selv i situationer, relationer og i det indre liv, der er svære eller ukendte.

Accepten er en måde at komme bag den naturlige del af forsvaret, der har beskyttet os og hjulpet os til at være i verden. Den del af forsvaret der beskytter os gennem en – nogen gange – forsimplet opdeling af følelser, tanker, sansninger og

impulser i rigtigt og forkert.

Ligesom barnet kan vi kun åbne til de dybe lag når vi sanser en åbenhed, en accept hos den anden.En stor del af det der trækker sig tilbage inde i os, som undlader at række ud i verden, gå i kontakt, gør det fordi der ikke er en erfaring med eller oplevelse af at der er accept.

Der hvor der er en følelse af at være forkert, en frygt for at blive fordømt, blive lukket ude, eller afvist, der holder vi os naturligt tilbage for at beskytte os selv, vores indre sårbarhed, noget essentielt.

Beskyttelsen er en vigtig del af barnets overlevelsesstrategi, for ikke at gå til grunde i verden.

For den voksne kan det også være nødvendigt at kende og kunne bruge sine forsvar, men ofte møder vi forsvaret og overlevelsesstrategien som en hindring for at elske os selv fuldt ud og for at folde os ud som de dejlige levende væsner vi er.

Accepten er en dør til at åbne sig for sig selv, og i første omgang blive mere familiær med følelser og tilstande som vi har måttet lukke ned for.
En invitation til at at se på det, der viser sig i det nuværende øjeblik, både af kraft, ressourcer og smerte.

En åbning til at undersøge hvad der egentlig foregår der hvor det kan være svært at få et kærligt forhold til sig selv, til verden, Der hvor vi holder os tilbage.

Det er en vej til at bearbejde og give omsorg til det der sker i livet og integrere de ressourcer der vokser som blomster i processen.

Så det vi møder bevæger sig fra at være noget vi oplever eller udsættes for, til erfaringer vi kan trække på, give sprog og genkende.

Undersøgelse

  • hvordan er det når du kan møde det der fylder i livet lige nu med accept
  • hvad er det du kan tillade og hvad er det for følelser og områder i livet, der er svært at give plads
  • hvad er der brug for i de områder af dit indre og ydre liv, for at accepten og kærligheden kan komme ind og få plads
  • hvad kan vi gøre for at støtte os selv

God fornøjelse:)

den indre og ydre natur:)

den indre og ydre natur:)