Bølgen og stressaksen

Bølgen og stressaksen

Jeg har før skrevet om bølgen, den naturlige bølge vi svinger med i løbet af dagen, ugen, året. Bølgen der hæver og sænker sig, fra hvile og afspænding til aktivitet og handling. Fra regenererende flydende tilstande til koncentrede målrettede former.

Bølgen er den spændingstilstand, som vi gennem opvæksten træner, så vil langsomt kan rumme større udsving og krav og samtidig evner at holde os selv sunde og smidige, fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

En vidunderlig evne, der gør at vi på den gode side kan være så heldige at vi kan bevæge os fra jubel og vildskab til ro og afspænding med samme lethed som et trygt barn jubler og skriger ved faren og farten på en en rutschebane fordi det har en erfaring i at kunne lande i noget, der er roligt og kærligt.

At kende modet til at forsøge klatre op fordi jeg ved at jeg kan komme ned igen. At turde gå ud i verden, fordi jeg kender til mit hjem, i mig selv. At kune bevare en indre kontakt med et roligt sted, selv når bølgerne går højt, fordi jeg kender til min indre akse, det jeg skaber mine bevægelser omkring.

Vi vejrer. En fintfølende fornemmelse, genkendelse og tilpasning i hjerne og hjerte, nervesystem og biokemi der konstant er i bevægelse.
Hæver og sænker sig. Som åndedrættet der synkront følger de indre tilstande:)

Aksen ligger forskelligt i det enkelte menneske, alt efter det liv vi har fået med os og det liv vi har levet. Den er som en indre gearing, en intelligent tilpasning til det miljø vi blev født ind i og de udfordringer vi voksede gennem. Aksen kan forskydes, både så vi bliver mere udsatte for stress og får bedre modstandskraft. At lære den at kende er starten på en helingsproces i sig selv.

Når vi i perioder har stress ligger bølgen og svinger mellem overaktivitet og kollaps Vi er ude i verden med fuldt speed, og kommer hjem og alt energien suser ud mellem dynerne, eller vi bedøver os… for at undgå at mærke. Den bløde overgang mellem ind og udånding, mellem aktivitet og handling bliver rigid. Dvs. overgangene fungerer dårligt.

Overgange er når bølgen hæver sig, dit gradvise afsæt ind i aktivitet;
– flyver du ud af døren, uden morgenmad, uden kærligt farvel, uden af have mærket dig selv og trukket vejret eller er der en blødhed, der tager højde for nuet og det, der kan ligge af behov og refleksioner.

Overgange er vejen ned af bølgen, skridtet ud af en aktivitet;
– har du husket at få det hele med, slukket lyset, mærket dig selv – er er plads til at følelser kan strømme ind, her – og nu bearbejdning og slip før skiftet til en mere afslappet tilstand træder ind.

Typisk bliver vi dårlige til at være i overgangene og tillade en langsomhed når der er stress i systemet, fordi så opleves det ubehageligt. Der er rastløshed, uro, irritation, negative følelser… og dem vil vi gerne hurtigt væk fra og videre. Spændingsfeltet bliver mere polariseret og rigidt.
Og problemet bliver desværre bare større med tiden, fordi det bliver til en ophobning, både i det psykologiske spejl og i det biokemiske spejl. Nervessystemet belastes

Bølgen og elasticiteten i spændingsfeltet bliver også typisk stivere med alderen, den fine kommunikation mellem hjerte og hjerne kræver kærlig opmærksomhed. Vi har brug for hvile, pauser, opmærksomhed på ting der skaber glæde og ro. Kunst, samvær, naturen, meditation, det dejligt nyttesløse der skaber mellemrum og fylde.

HJERTET er central som formidler af de tilstande skaber blødhed og elasticitet. Ved at forbinde os til det fysiske hjerte med bevidst kontakt og opmærksomhed, visualisere af rolige og trygge situationer og lade det brede sig ind i kropssansningen regenererer vi nervessystemet og psyken. Og hjertet formidler ikke kun den blødhed ind i det individuelle system. Forskning viser hvordan vi er forbundet, og understøtter at vi har evnen til at formidle både smerte men også kvaliteter af fred, varme, kærlighed og ro til hinanden. Læs evt mere på heartmath.org