kvinder+40

 

Nu er det her, sprudlende og brusende, med farver, kraft, nyt håb og energi….. Kom du med op? Og er du på vej ud i det med din skaberkraft? Har du pakket drømmene i din sommerkuffert? Vil du med ud og lege?
Find en forsommermeditation (lydfil) her

Foråret inviterer os ud af mørket, ud af den dvale og hviletilstand, som er en del af vinterens mørke og refleksion.
Ja, vi er godt nok ind i mellem tunge og deprimerede, sortseende, energiforladte og sløje i vinteren. Og det er hårdt at vente og have tillid til at der sker en stille transformation af de indre kræfter, til påny, som træerne og planterne, at springe ud og endnu engang vende ud til livet og lyset…. men når det sker, ja så er det magisk:):)

Jeg kender til næsten ikke at tro på det; – tro på at vendingen sker. kan jeg virkelig en gang til få lov til at opdage den bevægelse i mit indre og i det ydre? I år lykkedes det – både at få energien, glæden og kraften med ud og se træerne gå i blomst og mælkebøtternes flor og tage det ind. men jeg kender også til at noget kan noget hænge efter mig, som en tung dødvægt (lidt hænger der vel altid…), processer og tilstande i det indre, der ikke er er klar, noget der stadig ligger og venter… på en kærlig hånd, på accept, omsorg, kontakt.

Ofte kan det bearbejdes, snakkes til, kysses blidt, modnes, gennem ganske lidt ekstra opmærksomhed og bevidsthed, så  energien lige så stille begynder at svinge med, dreje lidt rundt, flytte sig med og ud forårets brusen.
Andre gange kan det være hårdt og krævende, og meget vanskeligt, at rumme de dybe sorte rum i sjælen, når der samtidig er så meget lys og energi. Ligesom at blive inviteret ud at danse når der ikke er noget musik der spiller i sjælen.

Så bliver vi kaldt hjem på en mere barsk og håndfast måde, DET her kræver at du bliver sammen med dig selv, mens livet og lyset er i gang. Det er også en læring. Og en træning. I at kunne gå med smerten og være i livet samtidig. Ikke give op og ikke give slip på, men blive sammen med de sårbare sider af dig selv. Gå med dig selv i hånden og huske du også er andet end det selvom du ikke kan mærke det altid.
Gradvise skridt ud af mørket.

Uanset hvor du er på din vandring og hvordan forårets brus får fat i dit hår og dit blod, så giv dig tid.
Tid til at sidde i solen. Tid til at mærke vinden. Tid til at nyde vandet og himlens foranderlighed.
Du kan lægge dig på græsset, lade jorden bære dig, lade jordens kræfter genoplade dine batterier og give slip på sorgerne og bekymringerne. Ånde ind – Mærke du er her, og du er livet:)

Jeg ønsker dig et rigtigt skønt forår og sender dig sådan ca. tusind nye mælkebøtter på vej:)

Kh Heidi

hemmeligheder på P1

 

Jeg blev inviteret til at deltage i en udsendelse om hemmeligheder og løgne i programmet Kejser på P1. Det blev til en spændende samtale i selskab med værten Anne Kejser som tovholder, Søren Malmose, fotograf og scleroseramt som bærer af en hemmelighed og Pernille Hornum, præst og forfatter til bogen “Sandhed og Løgne”.
Vi havde kun en time, hvor der også var et par bidrag fra lytterne, men jeg synes alligevel vi kom rundt om temaet på en god måde!
Du kan høre udsendelsen her  Hemmeligheder i Kejser på P1

Kejser: Vil du høre en hemmelighed?

Mange forbinder nok hemmeligheder med sladder og dårlig snak. Men faktisk er hemmeligheder vigtige for os, de binder os sammen og gør fællesskaber stærkere. Hemmeligheder kan dog også være ødelæggende både for os selv og vores omgivelser. I Kejser afdækker vi hemmelighedernes hemmelighed og finder ud af, hvorfor vi går og skjuler ting for andre, også dem, der er os allernærmest. Medvirkende: Søren Malmose, fotograf og scleroseramt, Pernille Hornum, præst, Heidi Frier, psykoterapeut. Vært: Anne Kejser.

hemmeligheder i Kejser på P1

Sendt: DR P1, 17. maj 2017, kl. 10:03 – 11:00

20150625_200746

 

– om den dysfunktionelle familie, om svigt og tilgivelse børn og forældre imellem

I 2012 var jeg så heldig at deltage i flere programmer med Uben Zeuthen. På det tidspunkt havde hun et 2 timers samtaleprogram, hvor der oftest var tre deltagere, dialog med lytterne. Oftes kom samtalen godt i dybden, fordi der var tid. Her et link til program:

Jeg kan godt høre jeg er lidt nervøs i starten:)

I 2012 var jeg så heldig at deltage i flere programmer med Uben Zeuthen. På det tidspunkt havde hun et 2 timers samtaleprogram, hvor der oftest var tre deltagere, dialog med lytterne. Oftes kom samtalen godt i dybden, fordi der var tid. Her et link til program:

Jeg kan godt høre jeg er lidt nervøs i starten:)

Iben og Mødregruppen – 2012
Hvornår fylder forældre så meget, at de tager pladsen fra barnet? Vi taler i dag om den dysfunktionelle familie, om svigt og tilgivelse børn og forældre imellem. Gæster: Forfatter Katrine Marie Guldager, Krops- og psykoterapeut Heidi Frier og forfatter og psykoterapeut Mette Glargaard. Iben Maria Zeuthen
Ibens Mødregruppe

 

stressakse

At kunne følge en blød rytme gennem overgange

Jeg har før skrevet om bølgen, den naturlige bølge vi svinger med i løbet af dagen, ugen, året. Bølgen der hæver og sænker sig, fra hvile og afspænding til aktivitet og handling. Fra regenererende flydende tilstande til koncentrede målrettede former.

Bølgen er beskrivelsen af den spændingstilstand, som vi gennem opvæksten træner, så vi langsomt kan rumme større udsving og krav og samtidig evner at holde os selv sunde og smidige, fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

En vidunderlig evne, der gør at vi på den gode side kan være så heldige at vi kan bevæge os fra jubel og vildskab til ro og afspænding med samme lethed som et trygt barn jubler og skriger ved faren og farten på en en rutschebane fordi det har en erfaring i at kunne lande i noget, der er roligt og kærligt.

At kende modet til at forsøge klatre op fordi jeg ved at jeg kan komme ned igen. At turde gå ud i verden, fordi jeg kender til mit hjem, i mig selv. At kune b
evare en indre kontakt med et roligt sted, selv når bølgerne går højt, fordi jeg kender til min indre akse, det jeg skaber mine bevægelser omkring.

stressakse

Heidi Frier
liv uden stress

Vi vejrer. En fintfølende fornemmelse, genkendelse og tilpasning i hjerne og hjerte, nervesystem og biokemi der konstant er i bevægelse.
Hæver og sænker sig. Som åndedrættet der synkront følger de indre tilstande:)

Aksen ligger for
skelligt i det enkelte menneske, alt efter det l
iv vi har fået med os og det liv vi har levet. Den er som en indre gearing, en intelligent tilpasning tildet miljø vi blev født ind i og de udfordringer vi voksede gennem. Aksen kan forskydes, både så vi bliver mere udsatte for stress og får bedre modstandskraft. At lære den at kende er starten på en helingsproces i sig selv.

Når vi i perioder har stress ligger bølgen og svinger mellem overaktivitet og kollaps Vi er ude i verden med fuldt speed, og kommer hjem og alt energien suser ud mellem dynerne, eller vi bedøver os… for at undgå at mærke. Den bløde overgang mellem ind og udånding, mellem aktivitet og handling bliver rigid. Dvs. overgangene fungerer dårligt.

Overgange er når bølgen hæver sig, dit gradvise afsæt ind i aktivitet;
– flyver du ud af døren, uden morgenmad, uden kærligt farvel, uden af have mærket dig selv og trukket vejret eller er der en blødhed, der tager højde for nuet og det, der kan ligge af behov og refleksioner.

Overgange er vejen ned af bølgen, skridtet ud af en aktivitet;
– har du husket at få det hele med, slukket lyset, mærket dig selv – er er plads til at følelser kan strømme ind, her – og nu bearbejdning og slip før skiftet til en mere afslappet tilstand træder ind.

Typisk bliver vi dårlige til at være i overgangene og tillade en langsomhed når der er stress i systemet, fordi så opleves det ubehageligt. Der er rastløshed, uro, irritation, negative følelser… og dem vil vi gerne hurtigt væk fra og videre. Spændingsfeltet bliver mere polariseret og rigidt.
Og problemet bliver desværre bare større med tiden, fordi det bliver til en ophobning, både i det psykologiske spejl og i det biokemiske spejl. Nervessystemet belastes

Bølgen og elasticiteten i spændingsfeltet bliver også typisk stivere med alderen, den fine kommunikation mellem hjerte og hjerne kræver kærlig opmærksomhed. Vi har brug for hvile, pauser, opmærksomhed på ting der skaber glæde og ro. Kunst, samvær, naturen, meditation, det dejligt nyttesløse der skaber mellemrum og fylde.

HJERTET er central som formidler af de tilstande skaber blødhed og elasticitet. Ved at forbinde os til det fysiske hjerte med bevidst kontakt og opmærksomhed, visualisere af rolige og trygge situationer og lade det brede sig ind i kropssansningen regenererer vi nervessystemet og psyken. Og hjertet formidler ikke kun den blødhed ind i det individuelle system. Forskning viser hvordan vi er forbundet, og understøtter at vi har evnen til at formidle både smerte men også kvaliteter af fred, varme, kærlighed og ro til hinanden. Læs evt mere på heartmath.org

nytårmeditation

Vinterhi og den dybe pause

Rigtig godt nytår og tak for det sidste der er gået – jeg ønsker dig det bedste i den tid der kommer:)
Vinterhi –  i år lykkedes det mig at holde en lang pause, at give tid til at komme ned og mærke rytmen under de bevægelser, som på en måde får kunstigt åndedræt gennem vores opretholdelse af de samme rutiner både sommer og vinter.
Det skaber en form for dissonans, ikke at kunne følge naturens bølge, som om noget i kroppen og bevidstheden hele tiden skal kæmpe…. for ikke at give efter, ikke at synke ind…..ikke lade sig falde. Ind i mørket og langsomhed.
Overgivelse. At bevæge sig i en anden retning end den opad og fremadstræbende bevægelse der ligger i hverdagens effektivitet.
En balance. Give noget af naturens rytme tid og stemme, lave pauserum med mere tid – kræve noget andet af sig selv, sætte andre typer af mål op for sig selv. Ære fordybelsen og vinterritualerne, det dybe og langsomme åndedræt. Lade naturen træde i karakter – inde i dig mens lyset gradvist vender tilbage:)
Nytårsritual: en meditation – find lydfilen her!

Heidi Frier

 

Nytårs inspiration:)
Find dig et sted, slå dig ned på et blødt tæppe, en stol, en madras.
Lyt og giv dig tid til at tegne eller skrive – impulser, tanker, om det forgangne og det der kommer:)

meditation-københavn

Opmærksomhed:)

Siddende eller liggende mindfullness – en god pause hvor du bliver guided til at mærke kroppen, sanserne og åndedrættet. Giv slip og mærk det levende liv, der bevæger sig uden du behøver gøre noget.
Giv dig selv særlig tid hver dag, til at registrere livet og være til i nuet:)

fantasibobler

 

Barnet – det hemmelige når det er sundt

Vi knytter bånd, både små og store, gennem det at dele hemmeligheder.
Vi skaber tillid og bygger rum for noget, der kan være meget kreativt og levende i forholdet mellem mennesker.

I barnet er det legende, at holde spænding, kunne rumme, kunne skjule, kunne bære noget for andre, kunne knytte sig, skabe et udviklingsrum i kontakt med en anden,
en fantasi
en forestilling
noget der bygger energi op, til at udfolde og manifestere nye sider af sig selv,
opdage sig selv
lære sig selv at kende
sætte billeder og ord på det nye eller ukendte
finde frem til sit eget ståsted
afmontere skam
skaber og afprøver forestillinger om verden.

Vi bygger en fortrolighed – jeg kan stole på dig – du kan stole på mig.
Vi ved noget dybt om hinanden, noget særligt.

Vi får mulighed for at sætte billeder og ord på det nye og ukendte.
Vi finder frem til vores eget ståsted.

Hvad er opskriften på en sund hemmelighed?

En sund hemmelighed kan måske beskrives som noget der ikke involverer andre på en skadelig måde, som mere har noget med ens indre liv at gøre eller helt private historie at gøre.
Hemmeligheder er jo også overraskelser, en spænding vi opretholder for så at udløse det til en større glæde for hinanden.

Hemmeligheder kan også være ufarlige hvis de har en åbenhed over sig.
Hvis de involverede i historien, kan få adgang til dem når det er vigtigt, eller bliver involverede når tid er.

Hvornår bliver en hemmelighed usund?

Når vi bærer på noget, der er for tungt og tabubelagt over for lang tid alene eller sammen med vores primære relationer – familie eks.
Når den skader, involverer og fastlåser andre mennesker.
Når vi kommer til at leve et liv i fortielse og løgn.
Når vi skal dække over andres menneskers adfærd.
Når vi ikke har adgang til vigtig viden – brikker til at forstå vores eget liv og få mulighed for at forholde os og vælge selv.

“− Min mor var ikke glad for den del af sit liv, og havde ikke lyst til at fortælle om den. Det har jeg respekt for. Man behøver ikke fortælle alt, men når hemmeligheden også involverer andre, bliver fortielserne hurtigt til en løgn. Jeg var midtpunktet for hendes hemmelighed, og så blev den til en løgn.” Tina Vang fra artikel i Pyskologi om hemmeligheder

Hvad gør det ved os at gå rundt med en viden, vi ikke kan fortælle til andre?

Det skaber dybere mistillid.
Vi kan gå rundt med en frygt for at blive afsløret og en følelse af at være forkerte. Ikke at føle os helt fri til at være en del af fællesskabet, fordi vi vogter over noget, som vi oplever farligt.
Det kan skabe skam omkring dybe lag i os selv der er tavse og usynlige for verden.

Og hvad gør man ved en usund eller farlige hemmelighed?

Finder en fortrolig at tale med det om så man i første omgang bryder tabuet og tavsheden.  Så vi kan opleve at blive set og hørt i det der er svært.
Få sat ord på…. få det i bevægelse. Få plads til at møde og bearbejde de følelser og spændinger der er bundet i en mere omfattende hemmelighed.
Overveje om man skal konfrontere de mennekser der er en del af hemmeligheden – få renset luften og ryddet op.

– Indlægget er skrevet i forbindelse med interview i Dr.dk og radiointerview med DR4 juli 2016 – læs tema her 

Eksperter: Afklar dit motiv, før du afslører familiehemmeligheden

Skal du tie eller sige? Ifølge to eksperter er det fint at have hemmeligheder – bare de ikke bliver tabuer.
læs artiklen på dr.dk

scanpix-20160514-153259-l.jpg
Hemmeligheder kan være ødelæggende at bære rundt på, og i de tilfælde er åbenhed det bedste, lyder det fra to terapeuter. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix

Om familiehemmeligheden skal forties eller siges, kommer helt an på motivet.
Sådan lyder det fra de to terapeuter Heidi Frier og Finn Korsaa.
De har igennem mange år som henholdsvis krops- og psykoterapeut og psykolog og parterapeut lagt øre til både store og små familiehemmeligheder.

HEMMELIGHEDERHalvdelen af danskerne indrømmer, at de gemmer på noget, som de aldrig har fortalt nogen. Men hvorfor har vi egentlig hemmeligheder for hinanden? Kan alle hemmeligheder fortælles? Og hvorfor er det så svært at holde på en hemmelighed? Det undersøger dr.dk i uge 30, hvor du får masser af personlige fortællinger og gode råd. Du kan også selv lette dit hjerte og afsløre en hemmelighed for hele Danmark. Hvis du tør…

Og nogle gange kan det vise sig at være vigtigere at beskytte nogen eller noget end at få hemmeligtheden fortalt.

– I et barns opvækst kan du vælge at vente, til det er klar. Det betyder ikke, at du hemmeligholder noget, men blot, at det ikke giver mening eksempelvis at fortælle en treårig, at mor gik fra far, fordi han slog, lyder det fra Heidi Frier.

Visse ting må du bære som voksen

Et andet eksempel, hvor det ifølge Finn Korsaa kan være vigtigt at bevare hemmeligheden, er i forbindelse med utroskab.

Som eksempel nævner han et par, der har børn sammen, og hvor den ene part kommer til at falde i til en julefrokost, hvilket han eller hun fortryder efterfølgende.
– Der er visse ting, du må bære som voksen, der har et ansvar. Hvis det er en hemmelighed, hvor du ved, at du stiller den anden i en dårlig situation, så er der ingen grund til at sige det, siger Finn Korsaa.

– Du må gøre op med dig selv, om det, at få det sagt, er en barnlig trang til at få tilgivelse, eller om du selv kan bære, at du har jokket ved siden af.

Du må gøre op med dig selv, om det, at få det sagt, er en barnlig trang til at få tilgivelse, eller om du selv kan bære, at du har jokket ved siden af.

FINN KORSAA, PSYKOLOG OG PARTERAPEUT

Nogle hemmeligheder skal fortælles

Men hemmeligheder kan også være ødelæggende at bære rundt på. Og eksperterne er ikke i tvivl om, at åbenhed i de fleste tilfælde er det bedste.
– Længerevarende utroskab eller forældre, der hemmeligholder børn fra tidligere ægteskaber, kan være meget nedbrydende for dem, der er en del af det, siger Finn Korsaa.

Også Heidi Frier mener, at en vis åbenhed generelt er at efterstræbe.
– I en sund familie er der ikke lukkede eller tabuiserede hemmeligheder, og det, vi skal være private om, kan familien bære sammen, uden at den enkelte skal give afkald på sider af sig selv.

Sådan undgår du, at en lille hemmelighed vokser sig til et stort problem

  • Vent ikke for længe med at håndtere hemmeligheden. Du risikerer blot, at du får forestillet dig en masse, som ikke eksisterer i virkeligheden
  • Før du afslører din hemmelighed, bør du afklare, hvad dit motiv er
  • Lav for eksempel en form for forundersøgelse, hvor du tænker i mulige konsekvenser ved din afsløring
  • Du kan også begynde med at vende det, der opleves hemmeligt, med et menneske, som du føler dig tryg ved. Herved kan du lade vedkommendes reaktion afgøre, om du bør afsløre din hemmelighed eller ej
  • Kilde: Krops- og psykoterapeut Heidi Frier

Derfor er hemmeligheder nødvendige for os

Hemmeligheder er med til at udvikle os som mennesker, men når de fortrolige fortællinger bliver til lukkede, tabubelagte rum, kan de skade os, mener psykoterapeut Heidi Frier. (se artiklen på DR.dk her)

– Hemmeligheder fungerer som limen, der binder os sammen, siger psykoterapeut Heidi Frier. (Foto: Peter Lloyd © ©www.peterlloyd.se)

– Du må ikke fortælle det her til nogen, men…
Sådan er de fleste mennesker formentlig med let uro i maven begyndt fortællingen på en hemmelighed.
For hemmeligheder er en helt naturlig del af livet, mener psykoterapeut Heidi Frier, der til daglig beskæftiger sig med familiehemmeligheder i arbejdet med sine klienter.

HEMMELIGHEDERHalvdelen af danskerne indrømmer, at de gemmer på noget, som de aldrig har fortalt nogen. Men hvorfor har vi egentlig hemmeligheder for hinanden? Kan alle hemmeligheder fortælles? Og hvorfor er det så svært at holde på en hemmelighed? Det undersøger dr.dk i uge 30, hvor du får masser af personlige fortællinger og gode råd. Du kan også selv lette dit hjerte og afsløre en hemmelighed for hele Danmark. Hvis du tør…

Gå til tema

– Hemmeligheder fungerer som limen, der binder os sammen. De er en tillid, vi viser hinanden, og er derfor fundamentet for vores fællesskab, siger hun.

Åbne og lukkede hemmeligheder

Nogle hemmeligheder kan være selvudviklende for os som mennesker, mens andre lægger bånd på os.
Derfor skelner Heidi Frier benhårdt mellem det, hun kalder, åbne og lukkede hemmeligheder.
– De åbne hemmeligheder er dem, vi ikke er bange for at lade cirkulere videre til vores nærmeste, siger hun.

Hun forklarer, at det kan være hvide løgne og harmløse hemmeligheder som en skjult forelskelse, overdrivelser eller en jobansøgning, vi har pyntet lidt for meget på. De lukkede hemmeligheder dækker omvendt over langt mere tabubelagte emner som eksempelvis alkoholisme, misbrug, vold i hjemmet og andre ting, vi er alvorligt bange for at afsløre.

– Den slags negative hemmeligheder knytter sig typisk til skam eller frygt. Bruger vi for meget energi på at holde dem tilbage, så forringer de selvværdet og skaber en frygt for at turde leve livet fulgt ud, siger Heidi Frier.

Et redskab til selvudvikling

Selvom nogle hemmeligheder kan være usunde og bidrager til, at vi lægger bånd på os selv, mener Heidi Frier alligevel, at vi kan have brug for at holde visse ting for os selv.

Hun beskriver det som et skridt på vejen til at udvikle vores egen identitet.

Hvis vi konstant går rundt og spejler os i andre og deler alting med hinanden, så lærer vi aldrig nogensinde at bearbejde tingene selv.
HEIDI FRIER, PSYKOTERAPEUT

– Hvis vi konstant går rundt og spejler os i andre og deler alting med hinanden, så lærer vi aldrig nogensinde at bearbejde tingene selv. Vi har brug for at reflektere for at kunne udvikle os som mennesker, siger hun.
Psykoterapeuten understreger, at vores egne hemmeligheder er med til at skabe plads til at være dem, vi er.
– Vi kan eksempelvis gemme på en sød hemmelighed eller skjulte følelser, som efter noget tid har fået lov til at modne sig inde i os, og som kan blive til erkendelser, nye tanker og følelser, forklarer hun.

Hemmelighed eller løgn?

Heidi Frier understreger, at det er vigtigt at kunne skelne mellem hemmeligheder og løgne.

– Hemmeligheder er normalt emner, som vi gerne vil holde skjult eller kun fortæller til vores nærmeste, mens en løgn er mere udadvendt, forklarer hun.
– Det kan være, at man som menneske går rundt og siger til folk: ’Her i vores familie slår vi ikke børnene’, mens man i det skjulte banker løs med livremmen, siger Heidi Frier.

I sådan en situation vil udsagnet være en løgn, som et menneske fortæller for at dække over det, han eller hun i virkeligheden ønsker at holde hemmeligt.
Hemmeligheder og løgne er derfor tæt forbundet med hinanden, forklarer Heidi Frier. Den store forskel ligger i, om vi bevidst taler usandt for at dække over noget andet.

Næste side »