tiden vender

Tiden vender. Skovens bløde bund under fodsålerne. Hele kroppen der giver efter i det rytmiske møde. Varmen der breder sig. Mærke hvordan det hele er forbundet, livet i det indre og naturens rytme. Opladning og afstressning, en påmindelse og erindringer, der åbner sig i tid og rum.
Så dejligt:):)
Det bliver på en måde mere presserende, at skabe den forbindelse, pleje til den indre natur gennem at forbinde os til åndehuller uden forstyrrelser. Hver dag!
At lade livet smyge sig omkring os uden at skulle noget bestemt. Blive mindet om hvordan vi som mennesker er den samme natur og lever i samhørighed med det åndedrag der findes i naturen.

Det menneskelige – i at komme væk fra, glemme og miste fodfæstet i travlhed, aktivitet, opslugthed af noget andet. At glemme den sansende, levende og åndfulde krop. Det menneskelige i at blive stresset og ikke altid kunne finde vejen tilbage.
Og nødvendigheden af at give tid, blive ved at finde nye veje til at styrke og skabe den forbindelse i livet, så livet og hverdagen vokser ud af en helhed. Så vi undgår stress, og ikke bliver fanget i depressioner og angst fordi vi ikke kan mærke, og derfor glemmer at vælge livet og de værdier der bærer vores liv aktivt til.

Det er krævende, at det ikke er for givet at vi bare oplever at være i enhed, at vi skal være så ekstremt bevidste om de skridt vi tager i hverdagen for at holde hjertet og livet varmt. Som om det ikke er rigeligt at skulle deale med de almindelige udfordringer der er i livet. Men det er den udfordring vi står overfor, og vi er ikke alene:)
Vinterens meditation er en invitation til at mødes og holde den akse levende. Fra stress til glæde gennem den simple øvelse: at sanse kroppen, være koncentreret tilstede i nuet og holde hjertet kærligt, varmt og åbent.

overgange

 

En blød overgang. Overgangen fra dag til aften, fra hverdag til weekend, fra aktivitet til afspænding. Puste ud, svimle omkuld, grine, dovne, give efter og lege:)
Introducere blidhed, ind i kroppens hjørner, der hvor de hengemte kræfter, spændinger og følelser venter på at få plads. Finde ud af hvordan det kan blive muligt at bane en blød vej i overgangen – til et afslappet og fredeligt sted.
Gå på opdagelse, undlad at tvinge den sansede fornemmelse på plads, men inviter dig selv på besøg. At trække vejret.
Den selvregulerende evne i kroppen og psyken indeholder stærke regenererende kræfter, de træder til i mellemrummet, i pausen, med det fine formål at finde en landingsbane i livets bølger og kaos. Ligevægt. Et sted hvor vi kan hele os selv. Et sted der kan få os til at trække vejret nedad, og smilebåndet opad.
Jeg mærker mig selv. Det er magisk.
Hvad er det egentlig. Noget der kan komme tilstede når der er et tilpas nærvær i vævet, i sansningen, i åbenheden? Noget vi giver plads, der fortrænger frygt og uro? Det trækker måske ovenikøbet en  stilhed med sig. At lande….

Overgange – kan det ske med blidhed? Hvis du invitere dig selv ind med blidhed og mærker efter og slapper af, bliver der så mindre modstand? I overgangen.
Blidhed og en form for langsomhed. Starte forsigtigt. Give tid. Mærke dine hænder. Dine fødder. Måske åndedrættet. Et slip i kæben. Lade øjnene hvile. Sidde lidt stille.
Mærke følelserne, og tage imod uden at skulle noget.

Selvreguleringen har det virkelig svært, man kan bla. aflæse det ved at se hvor meget stress, angst, sygdom der er. Måske fordi vi fylder pauser og mellemrum med støj, så ørerne ikke kan folde sig ud og øjnene får svært ved at flyde afsted ud i horisonten. Og alting forandrer sig hastigt samtidig. Det bliver sværere at genfinde landingsbanen, det sted i os selv hvor vi vender hjem og reparerer, fordøjer, fejrer og få indlært det nye.
Vi skal støtte det sted – landingsbanen og livsglæden:)
I meditationen er det centralt. At genfinde sanserne, kontakten til det bløde sted, til følelserne, til afspændingen. Vi holder en bevidst pause i strømmen og genfinder os selv:)

kvinder+40

 

Nu er det her, sprudlende og brusende, med farver, kraft, nyt håb og energi….. Kom du med op? Og er du på vej ud i det med din skaberkraft? Har du pakket drømmene i din sommerkuffert? Vil du med ud og lege?
Find en forsommermeditation (lydfil) her

Foråret inviterer os ud af mørket, ud af den dvale og hviletilstand, som er en del af vinterens mørke og refleksion.
Ja, vi er godt nok ind i mellem tunge og deprimerede, sortseende, energiforladte og sløje i vinteren. Og det er hårdt at vente og have tillid til at der sker en stille transformation af de indre kræfter, til påny, som træerne og planterne, at springe ud og endnu engang vende ud til livet og lyset…. men når det sker, ja så er det magisk:):)

Jeg kender til næsten ikke at tro på det; – tro på at vendingen sker. kan jeg virkelig en gang til få lov til at opdage den bevægelse i mit indre og i det ydre? I år lykkedes det – både at få energien, glæden og kraften med ud og se træerne gå i blomst og mælkebøtternes flor og tage det ind. men jeg kender også til at noget kan noget hænge efter mig, som en tung dødvægt (lidt hænger der vel altid…), processer og tilstande i det indre, der ikke er er klar, noget der stadig ligger og venter… på en kærlig hånd, på accept, omsorg, kontakt.

Ofte kan det bearbejdes, snakkes til, kysses blidt, modnes, gennem ganske lidt ekstra opmærksomhed og bevidsthed, så  energien lige så stille begynder at svinge med, dreje lidt rundt, flytte sig med og ud forårets brusen.
Andre gange kan det være hårdt og krævende, og meget vanskeligt, at rumme de dybe sorte rum i sjælen, når der samtidig er så meget lys og energi. Ligesom at blive inviteret ud at danse når der ikke er noget musik der spiller i sjælen.

Så bliver vi kaldt hjem på en mere barsk og håndfast måde, DET her kræver at du bliver sammen med dig selv, mens livet og lyset er i gang. Det er også en læring. Og en træning. I at kunne gå med smerten og være i livet samtidig. Ikke give op og ikke give slip på, men blive sammen med de sårbare sider af dig selv. Gå med dig selv i hånden og huske du også er andet end det selvom du ikke kan mærke det altid.
Gradvise skridt ud af mørket.

Uanset hvor du er på din vandring og hvordan forårets brus får fat i dit hår og dit blod, så giv dig tid.
Tid til at sidde i solen. Tid til at mærke vinden. Tid til at nyde vandet og himlens foranderlighed.
Du kan lægge dig på græsset, lade jorden bære dig, lade jordens kræfter genoplade dine batterier og give slip på sorgerne og bekymringerne. Ånde ind – Mærke du er her, og du er livet:)

Jeg ønsker dig et rigtigt skønt forår og sender dig sådan ca. tusind nye mælkebøtter på vej:)

Kh Heidi

hemmeligheder på P1

 

Jeg blev inviteret til at deltage i en udsendelse om hemmeligheder og løgne i programmet Kejser på P1. Det blev til en spændende samtale i selskab med værten Anne Kejser som tovholder, Søren Malmose, fotograf og scleroseramt som bærer af en hemmelighed og Pernille Hornum, præst og forfatter til bogen “Sandhed og Løgne”.
Vi havde kun en time, hvor der også var et par bidrag fra lytterne, men jeg synes alligevel vi kom rundt om temaet på en god måde!
Du kan høre udsendelsen her  Hemmeligheder i Kejser på P1

Kejser: Vil du høre en hemmelighed?

Mange forbinder nok hemmeligheder med sladder og dårlig snak. Men faktisk er hemmeligheder vigtige for os, de binder os sammen og gør fællesskaber stærkere. Hemmeligheder kan dog også være ødelæggende både for os selv og vores omgivelser. I Kejser afdækker vi hemmelighedernes hemmelighed og finder ud af, hvorfor vi går og skjuler ting for andre, også dem, der er os allernærmest. Medvirkende: Søren Malmose, fotograf og scleroseramt, Pernille Hornum, præst, Heidi Frier, psykoterapeut. Vært: Anne Kejser.

hemmeligheder i Kejser på P1

Sendt: DR P1, 17. maj 2017, kl. 10:03 – 11:00

20150625_200746

 

– om den dysfunktionelle familie, om svigt og tilgivelse børn og forældre imellem

I 2012 var jeg så heldig at deltage i flere programmer med Uben Zeuthen. På det tidspunkt havde hun et 2 timers samtaleprogram, hvor der oftest var tre deltagere, dialog med lytterne. Oftes kom samtalen godt i dybden, fordi der var tid. Her et link til program:

Jeg kan godt høre jeg er lidt nervøs i starten:)

I 2012 var jeg så heldig at deltage i flere programmer med Uben Zeuthen. På det tidspunkt havde hun et 2 timers samtaleprogram, hvor der oftest var tre deltagere, dialog med lytterne. Oftes kom samtalen godt i dybden, fordi der var tid. Her et link til program:

Jeg kan godt høre jeg er lidt nervøs i starten:)

Iben og Mødregruppen – 2012
Hvornår fylder forældre så meget, at de tager pladsen fra barnet? Vi taler i dag om den dysfunktionelle familie, om svigt og tilgivelse børn og forældre imellem. Gæster: Forfatter Katrine Marie Guldager, Krops- og psykoterapeut Heidi Frier og forfatter og psykoterapeut Mette Glargaard. Iben Maria Zeuthen
Ibens Mødregruppe

 

stressakse

At kunne følge en blød rytme gennem overgange

Jeg har før skrevet om bølgen, den naturlige bølge vi svinger med i løbet af dagen, ugen, året. Bølgen der hæver og sænker sig, fra hvile og afspænding til aktivitet og handling. Fra regenererende flydende tilstande til koncentrede målrettede former.

Bølgen er beskrivelsen af den spændingstilstand, som vi gennem opvæksten træner, så vi langsomt kan rumme større udsving og krav og samtidig evner at holde os selv sunde og smidige, fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

En vidunderlig evne, der gør at vi på den gode side kan være så heldige at vi kan bevæge os fra jubel og vildskab til ro og afspænding med samme lethed som et trygt barn jubler og skriger ved faren og farten på en en rutschebane fordi det har en erfaring i at kunne lande i noget, der er roligt og kærligt.

At kende modet til at forsøge klatre op fordi jeg ved at jeg kan komme ned igen. At turde gå ud i verden, fordi jeg kender til mit hjem, i mig selv. At kune b
evare en indre kontakt med et roligt sted, selv når bølgerne går højt, fordi jeg kender til min indre akse, det jeg skaber mine bevægelser omkring.

stressakse

Heidi Frier
liv uden stress

Vi vejrer. En fintfølende fornemmelse, genkendelse og tilpasning i hjerne og hjerte, nervesystem og biokemi der konstant er i bevægelse.
Hæver og sænker sig. Som åndedrættet der synkront følger de indre tilstande:)

Aksen ligger for
skelligt i det enkelte menneske, alt efter det l
iv vi har fået med os og det liv vi har levet. Den er som en indre gearing, en intelligent tilpasning tildet miljø vi blev født ind i og de udfordringer vi voksede gennem. Aksen kan forskydes, både så vi bliver mere udsatte for stress og får bedre modstandskraft. At lære den at kende er starten på en helingsproces i sig selv.

Når vi i perioder har stress ligger bølgen og svinger mellem overaktivitet og kollaps Vi er ude i verden med fuldt speed, og kommer hjem og alt energien suser ud mellem dynerne, eller vi bedøver os… for at undgå at mærke. Den bløde overgang mellem ind og udånding, mellem aktivitet og handling bliver rigid. Dvs. overgangene fungerer dårligt.

Overgange er når bølgen hæver sig, dit gradvise afsæt ind i aktivitet;
– flyver du ud af døren, uden morgenmad, uden kærligt farvel, uden af have mærket dig selv og trukket vejret eller er der en blødhed, der tager højde for nuet og det, der kan ligge af behov og refleksioner.

Overgange er vejen ned af bølgen, skridtet ud af en aktivitet;
– har du husket at få det hele med, slukket lyset, mærket dig selv – er er plads til at følelser kan strømme ind, her – og nu bearbejdning og slip før skiftet til en mere afslappet tilstand træder ind.

Typisk bliver vi dårlige til at være i overgangene og tillade en langsomhed når der er stress i systemet, fordi så opleves det ubehageligt. Der er rastløshed, uro, irritation, negative følelser… og dem vil vi gerne hurtigt væk fra og videre. Spændingsfeltet bliver mere polariseret og rigidt.
Og problemet bliver desværre bare større med tiden, fordi det bliver til en ophobning, både i det psykologiske spejl og i det biokemiske spejl. Nervessystemet belastes

Bølgen og elasticiteten i spændingsfeltet bliver også typisk stivere med alderen, den fine kommunikation mellem hjerte og hjerne kræver kærlig opmærksomhed. Vi har brug for hvile, pauser, opmærksomhed på ting der skaber glæde og ro. Kunst, samvær, naturen, meditation, det dejligt nyttesløse der skaber mellemrum og fylde.

HJERTET er central som formidler af de tilstande skaber blødhed og elasticitet. Ved at forbinde os til det fysiske hjerte med bevidst kontakt og opmærksomhed, visualisere af rolige og trygge situationer og lade det brede sig ind i kropssansningen regenererer vi nervessystemet og psyken. Og hjertet formidler ikke kun den blødhed ind i det individuelle system. Forskning viser hvordan vi er forbundet, og understøtter at vi har evnen til at formidle både smerte men også kvaliteter af fred, varme, kærlighed og ro til hinanden. Læs evt mere på heartmath.org

nytårmeditation

Vinterhi og den dybe pause

Rigtig godt nytår og tak for det sidste der er gået – jeg ønsker dig det bedste i den tid der kommer:)
Vinterhi –  i år lykkedes det mig at holde en lang pause, at give tid til at komme ned og mærke rytmen under de bevægelser, som på en måde får kunstigt åndedræt gennem vores opretholdelse af de samme rutiner både sommer og vinter.
Det skaber en form for dissonans, ikke at kunne følge naturens bølge, som om noget i kroppen og bevidstheden hele tiden skal kæmpe…. for ikke at give efter, ikke at synke ind…..ikke lade sig falde. Ind i mørket og langsomhed.
Overgivelse. At bevæge sig i en anden retning end den opad og fremadstræbende bevægelse der ligger i hverdagens effektivitet.
En balance. Give noget af naturens rytme tid og stemme, lave pauserum med mere tid – kræve noget andet af sig selv, sætte andre typer af mål op for sig selv. Ære fordybelsen og vinterritualerne, det dybe og langsomme åndedræt. Lade naturen træde i karakter – inde i dig mens lyset gradvist vender tilbage:)
Nytårsritual: en meditation – find lydfilen her!

Heidi Frier

 

Nytårs inspiration:)
Find dig et sted, slå dig ned på et blødt tæppe, en stol, en madras.
Lyt og giv dig tid til at tegne eller skrive – impulser, tanker, om det forgangne og det der kommer:)

meditation-københavn

Opmærksomhed:)

Siddende eller liggende mindfullness – en god pause hvor du bliver guided til at mærke kroppen, sanserne og åndedrættet. Giv slip og mærk det levende liv, der bevæger sig uden du behøver gøre noget.
Giv dig selv særlig tid hver dag, til at registrere livet og være til i nuet:)

fantasibobler

 

Barnet – det hemmelige når det er sundt

Vi knytter bånd, både små og store, gennem det at dele hemmeligheder.
Vi skaber tillid og bygger rum for noget, der kan være meget kreativt og levende i forholdet mellem mennesker.

I barnet er det legende, at holde spænding, kunne rumme, kunne skjule, kunne bære noget for andre, kunne knytte sig, skabe et udviklingsrum i kontakt med en anden,
en fantasi
en forestilling
noget der bygger energi op, til at udfolde og manifestere nye sider af sig selv,
opdage sig selv
lære sig selv at kende
sætte billeder og ord på det nye eller ukendte
finde frem til sit eget ståsted
afmontere skam
skaber og afprøver forestillinger om verden.

Vi bygger en fortrolighed – jeg kan stole på dig – du kan stole på mig.
Vi ved noget dybt om hinanden, noget særligt.

Vi får mulighed for at sætte billeder og ord på det nye og ukendte.
Vi finder frem til vores eget ståsted.

Hvad er opskriften på en sund hemmelighed?

En sund hemmelighed kan måske beskrives som noget der ikke involverer andre på en skadelig måde, som mere har noget med ens indre liv at gøre eller helt private historie at gøre.
Hemmeligheder er jo også overraskelser, en spænding vi opretholder for så at udløse det til en større glæde for hinanden.

Hemmeligheder kan også være ufarlige hvis de har en åbenhed over sig.
Hvis de involverede i historien, kan få adgang til dem når det er vigtigt, eller bliver involverede når tid er.

Hvornår bliver en hemmelighed usund?

Når vi bærer på noget, der er for tungt og tabubelagt over for lang tid alene eller sammen med vores primære relationer – familie eks.
Når den skader, involverer og fastlåser andre mennesker.
Når vi kommer til at leve et liv i fortielse og løgn.
Når vi skal dække over andres menneskers adfærd.
Når vi ikke har adgang til vigtig viden – brikker til at forstå vores eget liv og få mulighed for at forholde os og vælge selv.

“− Min mor var ikke glad for den del af sit liv, og havde ikke lyst til at fortælle om den. Det har jeg respekt for. Man behøver ikke fortælle alt, men når hemmeligheden også involverer andre, bliver fortielserne hurtigt til en løgn. Jeg var midtpunktet for hendes hemmelighed, og så blev den til en løgn.” Tina Vang fra artikel i Pyskologi om hemmeligheder

Hvad gør det ved os at gå rundt med en viden, vi ikke kan fortælle til andre?

Det skaber dybere mistillid.
Vi kan gå rundt med en frygt for at blive afsløret og en følelse af at være forkerte. Ikke at føle os helt fri til at være en del af fællesskabet, fordi vi vogter over noget, som vi oplever farligt.
Det kan skabe skam omkring dybe lag i os selv der er tavse og usynlige for verden.

Og hvad gør man ved en usund eller farlige hemmelighed?

Finder en fortrolig at tale med det om så man i første omgang bryder tabuet og tavsheden.  Så vi kan opleve at blive set og hørt i det der er svært.
Få sat ord på…. få det i bevægelse. Få plads til at møde og bearbejde de følelser og spændinger der er bundet i en mere omfattende hemmelighed.
Overveje om man skal konfrontere de mennekser der er en del af hemmeligheden – få renset luften og ryddet op.

– Indlægget er skrevet i forbindelse med interview i Dr.dk og radiointerview med DR4 juli 2016 – læs tema her 

Næste side »