tiden vender

Tiden vender. Skovens bløde bund under fodsålerne. Hele kroppen der giver efter i det rytmiske møde. Varmen der breder sig. Mærke hvordan det hele er forbundet, livet i det indre og naturens rytme. Opladning og afstressning, en påmindelse og erindringer, der åbner sig i tid og rum.
Så dejligt:):)
Det bliver på en måde mere presserende, at skabe den forbindelse, pleje til den indre natur gennem at forbinde os til åndehuller uden forstyrrelser. Hver dag!
At lade livet smyge sig omkring os uden at skulle noget bestemt. Blive mindet om hvordan vi som mennesker er den samme natur og lever i samhørighed med det åndedrag der findes i naturen.

Det menneskelige – i at komme væk fra, glemme og miste fodfæstet i travlhed, aktivitet, opslugthed af noget andet. At glemme den sansende, levende og åndfulde krop. Det menneskelige i at blive stresset og ikke altid kunne finde vejen tilbage.
Og nødvendigheden af at give tid, blive ved at finde nye veje til at styrke og skabe den forbindelse i livet, så livet og hverdagen vokser ud af en helhed. Så vi undgår stress, og ikke bliver fanget i depressioner og angst fordi vi ikke kan mærke, og derfor glemmer at vælge livet og de værdier der bærer vores liv aktivt til.

Det er krævende, at det ikke er for givet at vi bare oplever at være i enhed, at vi skal være så ekstremt bevidste om de skridt vi tager i hverdagen for at holde hjertet og livet varmt. Som om det ikke er rigeligt at skulle deale med de almindelige udfordringer der er i livet. Men det er den udfordring vi står overfor, og vi er ikke alene:)
Vinterens meditation er en invitation til at mødes og holde den akse levende. Fra stress til glæde gennem den simple øvelse: at sanse kroppen, være koncentreret tilstede i nuet og holde hjertet kærligt, varmt og åbent.

stressakse

At kunne følge en blød rytme gennem overgange

Jeg har før skrevet om bølgen, den naturlige bølge vi svinger med i løbet af dagen, ugen, året. Bølgen der hæver og sænker sig, fra hvile og afspænding til aktivitet og handling. Fra regenererende flydende tilstande til koncentrede målrettede former.

Bølgen er beskrivelsen af den spændingstilstand, som vi gennem opvæksten træner, så vi langsomt kan rumme større udsving og krav og samtidig evner at holde os selv sunde og smidige, fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

En vidunderlig evne, der gør at vi på den gode side kan være så heldige at vi kan bevæge os fra jubel og vildskab til ro og afspænding med samme lethed som et trygt barn jubler og skriger ved faren og farten på en en rutschebane fordi det har en erfaring i at kunne lande i noget, der er roligt og kærligt.

At kende modet til at forsøge klatre op fordi jeg ved at jeg kan komme ned igen. At turde gå ud i verden, fordi jeg kender til mit hjem, i mig selv. At kune b
evare en indre kontakt med et roligt sted, selv når bølgerne går højt, fordi jeg kender til min indre akse, det jeg skaber mine bevægelser omkring.

stressakse

Heidi Frier
liv uden stress

Vi vejrer. En fintfølende fornemmelse, genkendelse og tilpasning i hjerne og hjerte, nervesystem og biokemi der konstant er i bevægelse.
Hæver og sænker sig. Som åndedrættet der synkront følger de indre tilstande:)

Aksen ligger for
skelligt i det enkelte menneske, alt efter det l
iv vi har fået med os og det liv vi har levet. Den er som en indre gearing, en intelligent tilpasning tildet miljø vi blev født ind i og de udfordringer vi voksede gennem. Aksen kan forskydes, både så vi bliver mere udsatte for stress og får bedre modstandskraft. At lære den at kende er starten på en helingsproces i sig selv.

Når vi i perioder har stress ligger bølgen og svinger mellem overaktivitet og kollaps Vi er ude i verden med fuldt speed, og kommer hjem og alt energien suser ud mellem dynerne, eller vi bedøver os… for at undgå at mærke. Den bløde overgang mellem ind og udånding, mellem aktivitet og handling bliver rigid. Dvs. overgangene fungerer dårligt.

Overgange er når bølgen hæver sig, dit gradvise afsæt ind i aktivitet;
– flyver du ud af døren, uden morgenmad, uden kærligt farvel, uden af have mærket dig selv og trukket vejret eller er der en blødhed, der tager højde for nuet og det, der kan ligge af behov og refleksioner.

Overgange er vejen ned af bølgen, skridtet ud af en aktivitet;
– har du husket at få det hele med, slukket lyset, mærket dig selv – er er plads til at følelser kan strømme ind, her – og nu bearbejdning og slip før skiftet til en mere afslappet tilstand træder ind.

Typisk bliver vi dårlige til at være i overgangene og tillade en langsomhed når der er stress i systemet, fordi så opleves det ubehageligt. Der er rastløshed, uro, irritation, negative følelser… og dem vil vi gerne hurtigt væk fra og videre. Spændingsfeltet bliver mere polariseret og rigidt.
Og problemet bliver desværre bare større med tiden, fordi det bliver til en ophobning, både i det psykologiske spejl og i det biokemiske spejl. Nervessystemet belastes

Bølgen og elasticiteten i spændingsfeltet bliver også typisk stivere med alderen, den fine kommunikation mellem hjerte og hjerne kræver kærlig opmærksomhed. Vi har brug for hvile, pauser, opmærksomhed på ting der skaber glæde og ro. Kunst, samvær, naturen, meditation, det dejligt nyttesløse der skaber mellemrum og fylde.

HJERTET er central som formidler af de tilstande skaber blødhed og elasticitet. Ved at forbinde os til det fysiske hjerte med bevidst kontakt og opmærksomhed, visualisere af rolige og trygge situationer og lade det brede sig ind i kropssansningen regenererer vi nervessystemet og psyken. Og hjertet formidler ikke kun den blødhed ind i det individuelle system. Forskning viser hvordan vi er forbundet, og understøtter at vi har evnen til at formidle både smerte men også kvaliteter af fred, varme, kærlighed og ro til hinanden. Læs evt mere på heartmath.org

20141106_144916

Kroppen er vores livstræ, kroppens bærer på vores historie, de følelser vi har gennemlevet, den er præget af de tankemønstre vi styrer efter i vores liv, de handlinger og hændelser vi har udsat kroppen for. Vi kan læse kroppens fortælling i ansigtets rynker, hudens udstråling, kroppens holdning…..

Kroppens holdning er præget af den udvikling vi gennemgik som børn, det møde vi havde med omgivelserne:
– om vi oplevede at vi havde ret til eksistens, at vi kunne udtrykke behov og få dem dækket, at vi kunne kravle, rulle, rejse os, bevæge os frit, tage vores rum, stå på egne ben, få støtte til at udtrykke os, udtrykke vilje og handlinger, være i vores køn og udvikle vores personlige identitet i kontakten med andre.

Muskulaturen og den måde nervesystem, hormoner, organer fungerer er en refleksion af mødet med omgivelserne. Har der været ro, uro, frygt, kærlighed, tryghed og omsorg…
Som mennesker lever vi en økologisk niche og udfolder os som en del af den helhed vi er opvokset i. Vi har tilegnet os det sprog og den væren i verden som vores forældre og omverden præsenterede os for.

På den måde er vores krop et udtryk for vores karakter og vores ressourcer. Og den bærer på de ar og den smerte vi fået med os, der hvor vi blev presset eller ikke fik støtte, der hvor vi gik ind i frygt og skam frem for kærlighed og kraft.

Det billede og den fornemmelse vi har jeg’et og kroppen udspringer sig til en slags kropsidentitet.

Den fysiske krops viden om sin identitet, hvad den kan, hvor den er stærk, er baseret på de kropslige erfaringer, tilstande som kroppen har gennemlevet. Den fysiske krop refererer til sig selv, den balancerer sig efter de tilstande den husker og genkender. Den har på den måde sit helt eget liv og sin egen homøostase.

Når vi er ude af balance, søger kroppen hen mod et sted den genkender som et sted at finde balance. Man kan eks. se at vægt er styret af et fysisk balancepunkt, noget gennemsnitsligt, sådan har jeg det bedst, eller sådan har jeg det mest, og at den for størstedelen uden besvær får styret kroppen derhen (regulering gennem hormoner/hjerne/nerver).
Man kan se at muskler og væv der har kendt til en bestemt form/træning hurtigere genopretter/genoptager den bevægelighed og smidighed som den tidligere har erfaret.

Derfor er det vi fodrer os selv med, og det vi lærte som børn og unge, et anker vi kan vende tilbage til og bygge videre på. Vores celler genkender og husker. Og kan lære nyt. Kroppens identitet er stærkt båret af vores kultur – vi omorganiserer os for at tilpasse os kulturens og gruppens normer. I vores kultur har kærligheden til kroppen som den er meget svære kår, og det er en frygt og en ukærlighed der skaber utrolig meget smerte og sygdom, fordi vi ikke elsker og accepterer kroppen som den er.

20141106_144916

Damasio som er en af vores førende hjerneforskere har forsket i hvad det er vi oplever som vores jeg, og han mener at kunne påvise en tæt sammenhæng med sansningen og registreringen af krops-jeget som ligger i en bestemt del af hjernen.
Når vi sanser kropsjeget opleves det som mig – det er en oplevet virkelighed.
Derfor er sansningen og kærligheden til kroppen central for vores evne til at blive i kontakt med os selv. Det er et sted at skabe et stabilt fundament at stå på i udviklingen som menneske.

Ved at bevidstgøre de kropslige reaktioner på omgivelserne, sanse, registrere og føle hvad de gør ved en, kan det blive muligt at få en forståelse for hvad det er der hæmmer vores vækst som mennesker, hvad der cementerer automatiske reaktioner, der ikke er hensigtsmæssige for os som voksne mennesker og for det liv vi gerne vil leve.

Vi kan ikke tænke os til kropslig erfaring… ved at lære kroppen ny adfærd, og fylde den med ressourcer i form af bevægelse, berøring, god mad, kærlighed og kærlige tanker kan vi bygge den kropslige energi og tilstedeværelse op.
Vi kan få nye sansede erfaringer og opbygge et stærkere kropsrum og en bedre forankring i den fysiske virkelighed.

Kroppen er vores tungeste energiressource, når der er livsenergi og styrke i kroppen kan vi bedre rumme og bære udfordringer og smerter.

 

stadig varme i jorden:)

At mærke sit liv – bølgen mellem afspænding og aktivitet

”Jeg tror at nøglen til at have det godt og undgå stress er at kunne mærke sit liv. Og det kræver at vi tager os tid til det…….. Tid til at mærke, kigge, føle, dufte og smage. Alt det som jeg ikke har undt mig selv at bruge tid på. Fordi jeg hele tiden skulle præstere noget nyt og nå et nyt mål” Mette Helbæk fra bogen “Hvordan jeg kom gennem stress og blev klogere af det” af Heidi Vesterberg

Bølgen mellem afslapning og aktivitet
– underligt at de fleste – inklusive mig selv – kan have en levende overbevisning om at jeg ikke har tid til en time for mig selv – altså HELT for mig selv, når jeg til gengæld nemt spilder tid ved – for eksempel – at blive optaget af hurtig kommunikation på nettet, med mere eller mindre usorteret information, der bare kommer ind og fylder mine mellemrum. Det er utroligt svært at trække stikket ud bevidst, ikke som i flere dage eller uger, men i løbet af dagen.

Pauser og mellemrum er afgørende for vores psykiske sundhed.
Det er her kroppen får den hvile der er nødvendigt for at nervesystemet, hormonerne, hjernen og kroppens organerne kan restituere sig, gå i hvileposition. Det er her informationsstrømmen kan fordele sig og indlejre sig på en meningsfyldt måde i hukommelsen.
Det er naturligt og en del af livsrytmen at vi hele tiden er i en bevægelse fra aktivitet til afspænding, det er en konstant bølgebevægelse, med mere eller mindre høje, takkede eller blide bølger. Det er let at aktivere en bevægelse, sætte gang i en bølge og måske endda at skabe en stresset situation. Det har vi lært….

stadig varme i jorden:)

AfspændingAt spænde af og give slip, er en autonom respons, når der er tilpas ro i og omkring os, så lægger systemet sig ned af sig selv og hvilen kommer.

Når bevidstheden og kroppen bevæger sig fra at være i aktivitet til hvile opstår der naturligt tilstande som kedsomhed og let uro. Det er resterne af det drive der ligger i aktiviteten (i hormoner og nerver), som vi helt reaktivt svarer på ved at ville gøre noget. For at falde til ro skal man gennem den sitren og de følelser der dukker op. Det sker meget automatisk, ofte opdager vi ikke bevægelsen.

Nogen gange kommer vi til at reagere ved at skabe en ny aktivitet, eks. tjekke telefonen, spise mad, ryge en smøg…. – vi ser serier, slapper af ved at være optaget af noget andet udenfor os selv.
Andre gange er det muligt at være i overgangen og falde til ro. Det sker nogen gange i toget:… jeg sidder, venter, skal ikke noget, så kommer roen snigende, tankerne bliver mere flydende, måske kommer der en dagdrøm, tanker om dem der sidder overfor i kupeen…… Eller måske falder jeg i søvn, giver helt slip, tager et powernap.

Bevægelsen kan stivne så vi bliver hængende i før højt gear, det er det de fleste genkender som stress tilstand, å bliver det sværere og sværere at slappe af og vi fortsætter i før høj aktivitet og kontakt. Bølgen kan ikke lægge sig, og vi bruger “downers” til at slappe af, vin, tobak, tv, mad – lader noget andet lægge os ned. Det kan også være noget tilsyneladende sundere hvor vi udmatter kroppen gennem for meget træning ift. kroppens egentlige behov.

Afspænding og afslapning, genopladning, komme tilbage til sig selv og følge bølgen, være mere i flow i processen…. det er noget der kan trænes og genlæres, og det kan være nødvendigt at genlære efter for lang periode i for højt gear.
Gennem tid til at mærke, sanse, være i nuet som det er, tvinge sig selv gennem uroen (ikke bide på krogen).
Gennem leg og det i livet der sjovt og spontant følger vi kroppen og sindets naturlige rejse tilbage til sig selv……

DSC_0720

Indrømmer – jeg får stress når jeg skal tage min arbejdskrop på igen efter sommerferien – pyyyh ha……
– at slippe feriekroppen, slippe dage der kan få lov til at være mere flydende og hvor processer der bliver sat til side i hverdagen kan komme til orde.
RUM og TID.  Jeg vil altid have mere, elsker at opdage lysten til alt muligt andet jeg også gerne vil, og nyder mest af alt nok bare at være i naturen og mærke græsset og den friske luft. For mig er der ikke noget mere vidunderligtJ Sanse og være….
Hvert år brokker mit indre barn sig over at ferien er slut, at den ikke varer 6 uger, at jeg skal disciplinere mig selv ind i faste former, selvom jeg også glæder mig til at gå i gang med mine planer, der har vokset sig dejlige og federe i løbet af ferien.
So what to do. Viljen driver hjulet igang….. også begynder jeg at lede lidt i mine gemmer, rydder lidt op. Jeg finder mine ritualer frem, dem jeg ved taler til min indre natur, min krop og mine energikilder. Jeg får langsomt liv ind i rummene jeg er i, mine venner og mine interesser.
Overvejer hvad der er vigtigt for den næste sæson, er der noget nyt jeg vil lære, noget jeg gerne vil have mere fokus på og kigger på hvor jeg kan finde det der skal til for at det lykkes.
Hvad skal der til for at jeg kan være så glad og nærværende som muligt i det jeg skal og gør i mit liv? Hvad skal der til for at undgå stress i en hverdag der også er tæt pakket med aktiviteter, kommunikation og krav til præstation?

DSC_0720
(mere…)