overgange

 

En blød overgang. Overgangen fra dag til aften, fra hverdag til weekend, fra aktivitet til afspænding. Puste ud, svimle omkuld, grine, dovne, give efter og lege:)
Introducere blidhed, ind i kroppens hjørner, der hvor de hengemte kræfter, spændinger og følelser venter på at få plads. Finde ud af hvordan det kan blive muligt at bane en blød vej i overgangen – til et afslappet og fredeligt sted.
Gå på opdagelse, undlad at tvinge den sansede fornemmelse på plads, men inviter dig selv på besøg. At trække vejret.
Den selvregulerende evne i kroppen og psyken indeholder stærke regenererende kræfter, de træder til i mellemrummet, i pausen, med det fine formål at finde en landingsbane i livets bølger og kaos. Ligevægt. Et sted hvor vi kan hele os selv. Et sted der kan få os til at trække vejret nedad, og smilebåndet opad.
Jeg mærker mig selv. Det er magisk.
Hvad er det egentlig. Noget der kan komme tilstede når der er et tilpas nærvær i vævet, i sansningen, i åbenheden? Noget vi giver plads, der fortrænger frygt og uro? Det trækker måske ovenikøbet en  stilhed med sig. At lande….

Overgange – kan det ske med blidhed? Hvis du invitere dig selv ind med blidhed og mærker efter og slapper af, bliver der så mindre modstand? I overgangen.
Blidhed og en form for langsomhed. Starte forsigtigt. Give tid. Mærke dine hænder. Dine fødder. Måske åndedrættet. Et slip i kæben. Lade øjnene hvile. Sidde lidt stille.
Mærke følelserne, og tage imod uden at skulle noget.

Selvreguleringen har det virkelig svært, man kan bla. aflæse det ved at se hvor meget stress, angst, sygdom der er. Måske fordi vi fylder pauser og mellemrum med støj, så ørerne ikke kan folde sig ud og øjnene får svært ved at flyde afsted ud i horisonten. Og alting forandrer sig hastigt samtidig. Det bliver sværere at genfinde landingsbanen, det sted i os selv hvor vi vender hjem og reparerer, fordøjer, fejrer og få indlært det nye.
Vi skal støtte det sted – landingsbanen og livsglæden:)
I meditationen er det centralt. At genfinde sanserne, kontakten til det bløde sted, til følelserne, til afspændingen. Vi holder en bevidst pause i strømmen og genfinder os selv:)

meditation-københavn

Opmærksomhed:)

Siddende eller liggende mindfullness – en god pause hvor du bliver guided til at mærke kroppen, sanserne og åndedrættet. Giv slip og mærk det levende liv, der bevæger sig uden du behøver gøre noget.
Giv dig selv særlig tid hver dag, til at registrere livet og være til i nuet:)

forsommer og forandring

Forsommer – aktivitet og forandring:)

Følgende er en visualisering til at støtte dig i forandring, sætte skub i det du drømmer om og give slip – der hvor du er klar.
Find et sted hvor du kan ligge dig godt til rette (du kan også sidde:) – hav eventuelt papir, farver og skrivebog klar, så du kan være lidt kreativ efter visualiseringen.

God fornøjelse!

DSC_0018

 

Sæt dig godt til rette og vend opmærksomheden ind….

11 minutters pause
11 minutters fordybelse
god fornøjelse

 

pause i byne

I mindfulness er pausen i centrum.

Pausen som et livsnødvendigt ophold i den strøm af aktivitet der foregår, om det er tankerne der flyver, om det er handling uden ophold eller følelser der kører afsted. Pausen som et kortere eller længere ophold, hvor sanserne og nuet får mulighed for at åbne sig.

Det er en helt naturlig impuls, det at vende tilbage til sig selv efter aktivitet, at følge en bølge der hæver og sænker sig. Som en touch base – komme tilbage og undersøge HVAD er der ligenu?  (læs evt. mere om at mærke livets rytme)
Hvordan har kroppen det, er jeg sulten, tørstig, træt, har jeg energi til at fortsætte, hvad sker der egentlig i mine følelser, er jeg glad, kærlighedsfyldt, negativ, irritabel, hvordan er tankerne, har de fuld skrue eller er de ved at blive lidt bløde i kanten…….

I den gode pause sanses og åbnes der ind i hvad der sker i kroppen, i følelserne, i åndedrættet.
Det er en del af den naturlige svingen mellem at være ude  med opmærksomheden og så vende ind, en konstant regulering og justering, der det meste af tiden af tiden foregår ubevidst og automatiseret.

I mindfulnesss træner vi en bevidsthed om den proces, en nysgerrighed overfor processer og automatikker.

I vores tid bliver det helt sikkert mere og mere nødvendigt, fordi vi vores krop, hjerne og psyke er så belastet. Vi lever et liv hvor vi ikke har mulighed for at bevæge os frit i løbet af dagen, bliver konstant at blive bombarderet af informationer og skal overpræstere på arbejdspladser, med for meget pres, for lidt personale, for meget usikkerthed. Kroppen og psyken reagerer spontant på det med overlevelsesstrategier og stress.

Den del af vores tanker, der springer fra sted til sted og den del som vandrer ud af mere eller mindre tilfældige spor er en nødvendig del af bevidstheden, men kan blive en fjende, hvis den får lov til at styre os igennem dagen.Der er lavet undersøgelser der viser, at hvis vi ikke stopper op, hvis den del vandrende del af tankerne ikke stoppes og perspektiveres af kontakt ind i nuet, i kropssansningen, i følelserne og kontakten, så er vi ekstra sårbare overfor at blive fanget af bekymring og depression.
Simpelthen fordi vi ved at køre derudaf uden pauser kommer til at overhøre vigtige følelser og behov, der hober sig op i kroppen og psyken. Følelser der kan opleves overvældende og ubehagelige, når der endelig opstår en pause, og vi træder ind i det, der ellers skulle være et fredeligt og afslappet rum:)
.
Det kan være utroligt svært at give sig selv tid til en pause, at finde fysisk plads og ro til det i løbet af en travl arbejdsdag, synke ind og flytte opmærksomheden væk fra det vi er optaget af. Vi kan være under pres udefra og samtidig kan vi være optaget og fanget i processen:) – det er jo spændende, at være igang, at være ude, at være på:)
Vi er så drevet af tid og præstation at er det kan være utroligt svært at huske at forbinde sig til den indre rytme, det er noget vi langsomt glemmer at tage vare på og tage alvorligt, lige til de tidspunkt, hvor vi bliver ramt af stress.

Der er mange former og metoder i mindfulness, der retter sig mod forskellige dele af hjernen, kroppen og bevidstheden – men JA det virker mod stress. Det kan tage sin tid, der kan dukke behov, følelser, gamle vaner op undervejs der kan være krævende at konfrontere og forholde sig til, men det ER en vej…
GO there!

De bedste tanker til dig

pause

PAUSER – det er NU de skal planlægges

Lige kommet tilbage fra lang ferie – kroppen protesterer – nu har jeg i over 3 uger haft frihed til at bevæge mig når jeg vil, hvile mig når jeg vil, være aktiv og springe rundt, få sol, regn, vind og vejr ind i alle afkrogene. Der er blevet godt luftet ud, jeg kan slet ikke huske alle de tråde jeg var igang med at arbejde med før jeg tog afsted.

Langsomheden
Jeg forsøger at åbne alting med en vis langsomhed af respekt for den hvile, som kroppen og sjælen havde sådan brug for, og som har lejret sig som en blød sandbund – noget der ikke har brug for at flytte sig så hurtigt, en mere flydende form for opmærksomhed.
Den lange pauses gave…

Perspektiv
Jeg opdager hvor utroligt mange ting jeg har igang i mit liv når jeg vender tilbage til hverdagen. Kan godt køre videre – men overvejer: at bruge den opdagelse til noget, et spørgsmål til mig selv: hvad er det jeg vil, hvad har JEG brug for. Hvad gør mig glad? Hvad er det i mig der har så travlt med at realisere alt i den hastighed? Er det noget jeg vil? Er det nødvendigt? Hvad er det drevet af?

Drivremme
Ex….Overlevelse – ja, jeg skal jo tjene til mit brød. At give og gøre en forskel – ja der er masser jeg gerne vil dele og give til andre. Præstation – ja det er der også, for hvem er noget i det her samfund hvis ikke de præsterer på alle livsområder? Gammel vane – ja der er gamle vaner, i at have travlt, ikke have tid nok, hele tiden være lidt skabe en oplevelse af at være bagud….
De her overvejelser kræver også lidt tid, jeg har slet ikke tid til at sætte igang endnu – skal lige have mig selv ind i den nye krop og have lidt mere vågen bevidsthed med op til start.

Jeg giver mig pauser
Finder et svømmehul ved skibsbroen jeg besøger efter eller før arbejde, sætter med ud på bænken med min kaffe, tar imod afbud og afbrydelser af planer, inviterer det der er flydende og perspektiver med, mærker min sorg over at skulle slippe min bevægelsesfrihed, mærker glæden over gensyn/hør med kollegaer, kunder, venner.

Prioriterer og planlægger pauser
Prøver at give slip på jeg BØR og jeg SKAL. Taler med mig selv og andre om de projekter jeg har, giver lidt slip på dem, så kan jeg tage fat i den igen med en ny nænsomhed overfor dem og mig selv:) lægger mærke til at jeg planlægger mine pauser den næste tid, tid til bevægelse, fritid, forberedelse, kurser.

Hvis jeg ikke gør det
så kører tiden og aktiviteter derudaf med mig som blind passager. Og min krop kan og vil ikke længere, bare være et motor for mit hovede og påduttet frygtstyret præstation, og min sjæl begynder at græde hvis jeg ikke har tid til at være ordentligt til stede dér hvor jeg er.
Jeg håber du kan finde tid til de processer der lander din feriekrop tilbage i hverdagen på en god måde, at dine indre og ydre chef(er) har slappet af, at det er muligt at bremse op ind imellem og stoppe den bevidstløse løben og genskabe kontakten til den indre dans:)

Lige da jeg landede – en appelsin i turbanen
blev jeg inviteret i Radio 24/7 som ambassadør for den gode pause – HURRA – tænk at få lov til at tale om noget der er så flyvsk og filosofisk og som er SÅ vigtigt.  – 15 minutters samtale om Pausen

De varmeste tanker og augustvinde
Heidi

Stressaksen

 

Her er en lydfil uden dikkedarer – optaget i Thy, med fugle og himmel og susen udenfor døren (og en enkelt flue)
Det naturlige åndedræt er hele tiden her og nu – det er en direkte vej til at komme til stede og i bevidst kontakt med livsenergien.

Håber du vil nyde den:)