kvinder+40

 

Nu er det her, sprudlende og brusende, med farver, kraft, nyt håb og energi….. Kom du med op? Og er du på vej ud i det med din skaberkraft? Har du pakket drømmene i din sommerkuffert? Vil du med ud og lege?
Find en forsommermeditation (lydfil) her

Foråret inviterer os ud af mørket, ud af den dvale og hviletilstand, som er en del af vinterens mørke og refleksion.
Ja, vi er godt nok ind i mellem tunge og deprimerede, sortseende, energiforladte og sløje i vinteren. Og det er hårdt at vente og have tillid til at der sker en stille transformation af de indre kræfter, til påny, som træerne og planterne, at springe ud og endnu engang vende ud til livet og lyset…. men når det sker, ja så er det magisk:):)

Jeg kender til næsten ikke at tro på det; – tro på at vendingen sker. kan jeg virkelig en gang til få lov til at opdage den bevægelse i mit indre og i det ydre? I år lykkedes det – både at få energien, glæden og kraften med ud og se træerne gå i blomst og mælkebøtternes flor og tage det ind. men jeg kender også til at noget kan noget hænge efter mig, som en tung dødvægt (lidt hænger der vel altid…), processer og tilstande i det indre, der ikke er er klar, noget der stadig ligger og venter… på en kærlig hånd, på accept, omsorg, kontakt.

Ofte kan det bearbejdes, snakkes til, kysses blidt, modnes, gennem ganske lidt ekstra opmærksomhed og bevidsthed, så  energien lige så stille begynder at svinge med, dreje lidt rundt, flytte sig med og ud forårets brusen.
Andre gange kan det være hårdt og krævende, og meget vanskeligt, at rumme de dybe sorte rum i sjælen, når der samtidig er så meget lys og energi. Ligesom at blive inviteret ud at danse når der ikke er noget musik der spiller i sjælen.

Så bliver vi kaldt hjem på en mere barsk og håndfast måde, DET her kræver at du bliver sammen med dig selv, mens livet og lyset er i gang. Det er også en læring. Og en træning. I at kunne gå med smerten og være i livet samtidig. Ikke give op og ikke give slip på, men blive sammen med de sårbare sider af dig selv. Gå med dig selv i hånden og huske du også er andet end det selvom du ikke kan mærke det altid.
Gradvise skridt ud af mørket.

Uanset hvor du er på din vandring og hvordan forårets brus får fat i dit hår og dit blod, så giv dig tid.
Tid til at sidde i solen. Tid til at mærke vinden. Tid til at nyde vandet og himlens foranderlighed.
Du kan lægge dig på græsset, lade jorden bære dig, lade jordens kræfter genoplade dine batterier og give slip på sorgerne og bekymringerne. Ånde ind – Mærke du er her, og du er livet:)

Jeg ønsker dig et rigtigt skønt forår og sender dig sådan ca. tusind nye mælkebøtter på vej:)

Kh Heidi

hemmeligheder på P1

 

Jeg blev inviteret til at deltage i en udsendelse om hemmeligheder og løgne i programmet Kejser på P1. Det blev til en spændende samtale i selskab med værten Anne Kejser som tovholder, Søren Malmose, fotograf og scleroseramt som bærer af en hemmelighed og Pernille Hornum, præst og forfatter til bogen “Sandhed og Løgne”.
Vi havde kun en time, hvor der også var et par bidrag fra lytterne, men jeg synes alligevel vi kom rundt om temaet på en god måde!
Du kan høre udsendelsen her  Hemmeligheder i Kejser på P1

Kejser: Vil du høre en hemmelighed?

Mange forbinder nok hemmeligheder med sladder og dårlig snak. Men faktisk er hemmeligheder vigtige for os, de binder os sammen og gør fællesskaber stærkere. Hemmeligheder kan dog også være ødelæggende både for os selv og vores omgivelser. I Kejser afdækker vi hemmelighedernes hemmelighed og finder ud af, hvorfor vi går og skjuler ting for andre, også dem, der er os allernærmest. Medvirkende: Søren Malmose, fotograf og scleroseramt, Pernille Hornum, præst, Heidi Frier, psykoterapeut. Vært: Anne Kejser.

hemmeligheder i Kejser på P1

Sendt: DR P1, 17. maj 2017, kl. 10:03 – 11:00

familiehemmeligheder

Tema om familiehemmeligheder af Heidi Vesterberg

Velskrevet artikel om hemmeligheder i Psykologi fra 2012.  Heidi Vesterberg kommer godt rundt om temaet i et par lange personlige interviews. På side 8-10 finder du et interview med mig, der i denne sammenhæng bliver trukket ind som fagperson.

Klik på link og download artiklen på pdf. tema_familiehemmeligheder_artikel

“Alle familier har hemmeligheder. Nogle af
dem er tunge at bære og kan gå i arv gennem
generationer. Andre er med til at binde familien
sammen. Hvorfor har vi hemmeligheder, hvordan
bliver vi påvirket af at leve med en hemmelighed,
og hvornår bør vi bryde med dem? Psykologi
dykker ned i hemmelighedernes univers. Læs
med her tema_familiehemmeligheder_artikel
– men sig det ikke til nogen ………”

familiehemmeligheder

Tema i psykologi om familiehemmeligheder

 

 

DSC_0720

Indrømmer – jeg får stress når jeg skal tage min arbejdskrop på igen efter sommerferien – pyyyh ha……
– at slippe feriekroppen, slippe dage der kan få lov til at være mere flydende og hvor processer der bliver sat til side i hverdagen kan komme til orde.
RUM og TID.  Jeg vil altid have mere, elsker at opdage lysten til alt muligt andet jeg også gerne vil, og nyder mest af alt nok bare at være i naturen og mærke græsset og den friske luft. For mig er der ikke noget mere vidunderligtJ Sanse og være….
Hvert år brokker mit indre barn sig over at ferien er slut, at den ikke varer 6 uger, at jeg skal disciplinere mig selv ind i faste former, selvom jeg også glæder mig til at gå i gang med mine planer, der har vokset sig dejlige og federe i løbet af ferien.
So what to do. Viljen driver hjulet igang….. også begynder jeg at lede lidt i mine gemmer, rydder lidt op. Jeg finder mine ritualer frem, dem jeg ved taler til min indre natur, min krop og mine energikilder. Jeg får langsomt liv ind i rummene jeg er i, mine venner og mine interesser.
Overvejer hvad der er vigtigt for den næste sæson, er der noget nyt jeg vil lære, noget jeg gerne vil have mere fokus på og kigger på hvor jeg kan finde det der skal til for at det lykkes.
Hvad skal der til for at jeg kan være så glad og nærværende som muligt i det jeg skal og gør i mit liv? Hvad skal der til for at undgå stress i en hverdag der også er tæt pakket med aktiviteter, kommunikation og krav til præstation?

DSC_0720
(mere…)