stressakse

At kunne følge en blød rytme gennem overgange

Jeg har før skrevet om bølgen, den naturlige bølge vi svinger med i løbet af dagen, ugen, året. Bølgen der hæver og sænker sig, fra hvile og afspænding til aktivitet og handling. Fra regenererende flydende tilstande til koncentrede målrettede former.

Bølgen er beskrivelsen af den spændingstilstand, som vi gennem opvæksten træner, så vi langsomt kan rumme større udsving og krav og samtidig evner at holde os selv sunde og smidige, fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

En vidunderlig evne, der gør at vi på den gode side kan være så heldige at vi kan bevæge os fra jubel og vildskab til ro og afspænding med samme lethed som et trygt barn jubler og skriger ved faren og farten på en en rutschebane fordi det har en erfaring i at kunne lande i noget, der er roligt og kærligt.

At kende modet til at forsøge klatre op fordi jeg ved at jeg kan komme ned igen. At turde gå ud i verden, fordi jeg kender til mit hjem, i mig selv. At kune b
evare en indre kontakt med et roligt sted, selv når bølgerne går højt, fordi jeg kender til min indre akse, det jeg skaber mine bevægelser omkring.

stressakse

Heidi Frier
liv uden stress

Vi vejrer. En fintfølende fornemmelse, genkendelse og tilpasning i hjerne og hjerte, nervesystem og biokemi der konstant er i bevægelse.
Hæver og sænker sig. Som åndedrættet der synkront følger de indre tilstande:)

Aksen ligger for
skelligt i det enkelte menneske, alt efter det l
iv vi har fået med os og det liv vi har levet. Den er som en indre gearing, en intelligent tilpasning tildet miljø vi blev født ind i og de udfordringer vi voksede gennem. Aksen kan forskydes, både så vi bliver mere udsatte for stress og får bedre modstandskraft. At lære den at kende er starten på en helingsproces i sig selv.

Når vi i perioder har stress ligger bølgen og svinger mellem overaktivitet og kollaps Vi er ude i verden med fuldt speed, og kommer hjem og alt energien suser ud mellem dynerne, eller vi bedøver os… for at undgå at mærke. Den bløde overgang mellem ind og udånding, mellem aktivitet og handling bliver rigid. Dvs. overgangene fungerer dårligt.

Overgange er når bølgen hæver sig, dit gradvise afsæt ind i aktivitet;
– flyver du ud af døren, uden morgenmad, uden kærligt farvel, uden af have mærket dig selv og trukket vejret eller er der en blødhed, der tager højde for nuet og det, der kan ligge af behov og refleksioner.

Overgange er vejen ned af bølgen, skridtet ud af en aktivitet;
– har du husket at få det hele med, slukket lyset, mærket dig selv – er er plads til at følelser kan strømme ind, her – og nu bearbejdning og slip før skiftet til en mere afslappet tilstand træder ind.

Typisk bliver vi dårlige til at være i overgangene og tillade en langsomhed når der er stress i systemet, fordi så opleves det ubehageligt. Der er rastløshed, uro, irritation, negative følelser… og dem vil vi gerne hurtigt væk fra og videre. Spændingsfeltet bliver mere polariseret og rigidt.
Og problemet bliver desværre bare større med tiden, fordi det bliver til en ophobning, både i det psykologiske spejl og i det biokemiske spejl. Nervessystemet belastes

Bølgen og elasticiteten i spændingsfeltet bliver også typisk stivere med alderen, den fine kommunikation mellem hjerte og hjerne kræver kærlig opmærksomhed. Vi har brug for hvile, pauser, opmærksomhed på ting der skaber glæde og ro. Kunst, samvær, naturen, meditation, det dejligt nyttesløse der skaber mellemrum og fylde.

HJERTET er central som formidler af de tilstande skaber blødhed og elasticitet. Ved at forbinde os til det fysiske hjerte med bevidst kontakt og opmærksomhed, visualisere af rolige og trygge situationer og lade det brede sig ind i kropssansningen regenererer vi nervessystemet og psyken. Og hjertet formidler ikke kun den blødhed ind i det individuelle system. Forskning viser hvordan vi er forbundet, og understøtter at vi har evnen til at formidle både smerte men også kvaliteter af fred, varme, kærlighed og ro til hinanden. Læs evt mere på heartmath.org

Accept og tilladelse“-hvad er det galt med mig?”

  • tekst og lydfil til indre arbejde

Accepten er en dør, en måde at møde os selv i det der kan forekomme farligt og uoverkommeligt……  Accepten er en vej til at møde os selv i det indre procesarbejde og i livets kriser, en vej til at komme fra stress ind i væren.
En måde vi kan møde stemninger, følelser, tanker og kropslige spændinger der er vanskellige og som skaber angst, uro og bekymringer i sindet.
En vej til at lære at elske det, vi tror er uelskeligt, som dømmes ude og afholder os fra at leve i nuet og udtrykke os som de dejlige mennesker vi er:)

Accepten er ikke passiv eller opgivende, det er en åben, vågen, levende opmærksomhed, der gør det muligt for os at få øje på det skjulte, på skyggesiderne, på alle de formodede trolde og dæmoner, der i virkeligheden udgør vejen til kraft, kærlighed og liv.

Accept knytter sig til det feminine aspekt af udviklingsvejen, som en kvindelig afgrænsende nærhed, lytten ind i det der er med en kærlig opmærksomhed. En ikke fordømmende åbenhed.

 

Accepten er en aktiv indstilling.

Accept som indstilling er aktiv, forstået som vågen og opmærksom overfor det, vi rent faktisk oplever, føler, sanser og overfor hvad vi tænker og mener omkring det der sker. LÆS MERE TEKST… (mere…)

DSC_0018

 

Sæt dig godt til rette og vend opmærksomheden ind….

11 minutters pause
11 minutters fordybelse
god fornøjelse

 

pause i byne

I mindfulness er pausen i centrum.

Pausen som et livsnødvendigt ophold i den strøm af aktivitet der foregår, om det er tankerne der flyver, om det er handling uden ophold eller følelser der kører afsted. Pausen som et kortere eller længere ophold, hvor sanserne og nuet får mulighed for at åbne sig.

Det er en helt naturlig impuls, det at vende tilbage til sig selv efter aktivitet, at følge en bølge der hæver og sænker sig. Som en touch base – komme tilbage og undersøge HVAD er der ligenu?  (læs evt. mere om at mærke livets rytme)
Hvordan har kroppen det, er jeg sulten, tørstig, træt, har jeg energi til at fortsætte, hvad sker der egentlig i mine følelser, er jeg glad, kærlighedsfyldt, negativ, irritabel, hvordan er tankerne, har de fuld skrue eller er de ved at blive lidt bløde i kanten…….

I den gode pause sanses og åbnes der ind i hvad der sker i kroppen, i følelserne, i åndedrættet.
Det er en del af den naturlige svingen mellem at være ude  med opmærksomheden og så vende ind, en konstant regulering og justering, der det meste af tiden af tiden foregår ubevidst og automatiseret.

I mindfulnesss træner vi en bevidsthed om den proces, en nysgerrighed overfor processer og automatikker.

I vores tid bliver det helt sikkert mere og mere nødvendigt, fordi vi vores krop, hjerne og psyke er så belastet. Vi lever et liv hvor vi ikke har mulighed for at bevæge os frit i løbet af dagen, bliver konstant at blive bombarderet af informationer og skal overpræstere på arbejdspladser, med for meget pres, for lidt personale, for meget usikkerthed. Kroppen og psyken reagerer spontant på det med overlevelsesstrategier og stress.

Den del af vores tanker, der springer fra sted til sted og den del som vandrer ud af mere eller mindre tilfældige spor er en nødvendig del af bevidstheden, men kan blive en fjende, hvis den får lov til at styre os igennem dagen.Der er lavet undersøgelser der viser, at hvis vi ikke stopper op, hvis den del vandrende del af tankerne ikke stoppes og perspektiveres af kontakt ind i nuet, i kropssansningen, i følelserne og kontakten, så er vi ekstra sårbare overfor at blive fanget af bekymring og depression.
Simpelthen fordi vi ved at køre derudaf uden pauser kommer til at overhøre vigtige følelser og behov, der hober sig op i kroppen og psyken. Følelser der kan opleves overvældende og ubehagelige, når der endelig opstår en pause, og vi træder ind i det, der ellers skulle være et fredeligt og afslappet rum:)
.
Det kan være utroligt svært at give sig selv tid til en pause, at finde fysisk plads og ro til det i løbet af en travl arbejdsdag, synke ind og flytte opmærksomheden væk fra det vi er optaget af. Vi kan være under pres udefra og samtidig kan vi være optaget og fanget i processen:) – det er jo spændende, at være igang, at være ude, at være på:)
Vi er så drevet af tid og præstation at er det kan være utroligt svært at huske at forbinde sig til den indre rytme, det er noget vi langsomt glemmer at tage vare på og tage alvorligt, lige til de tidspunkt, hvor vi bliver ramt af stress.

Der er mange former og metoder i mindfulness, der retter sig mod forskellige dele af hjernen, kroppen og bevidstheden – men JA det virker mod stress. Det kan tage sin tid, der kan dukke behov, følelser, gamle vaner op undervejs der kan være krævende at konfrontere og forholde sig til, men det ER en vej…
GO there!

De bedste tanker til dig

images-1

Så er det måske tid til at gøre noget ved det!!!

Dr. Carol Shively, Wake Forest University (study obesity and stress)
– whatever it is that that works for an individual, they need to value stress reduction. I think the problem in our society is that we dont value stress reduction.
In fact we value the opposite.
We admire the person who not only multitasks and does to things at once, but does five things at once. We admire that person. How they manage that? – you know… that incredible stressful way to live?

We have to change our values and value people who understand a balanced and serene life.”
Portrait of a killer, 2008

Sidder i morgentimerne en søndag og strikker til  dokumentaren – “Portræt af en dræber”, som nogen af jer måske har set, da den blev sendt på DR for en del år siden, (og jeg vidst også reklamerede for den i et nyhedsbrev, nu ligger den på youtube -juhuuu).
Det er en fantastisk spændende dokumentar, der er baseret på forskning og videnskabelige undersøgelser at mennesker og af en bavianstammes liv, det sociale hieraki og stress – de kigger på hvordan den sociale placering og socialitet påvirker krop, følelser og hjerne.

Forskerne komme godt rundt i hjørnerne af den moderne stressede kultur, viser hvad det gør ved os, og får kappet hovedet af den (for visse specielt arbejdsgivernes) gængse opfattelse af at stress af at årsagen til stress skal findes hos individet. Egentlig også en meget selvcentreret tanke…..
Det bliver bøjet i neon, at vi som kultur er på en farlig kurs, ved fortsat at hylde en livsstil, der ikke værdsætter nærvær, proces, tid, natur, samspil, gensidig respekt og forståelse, men til gengæld markedsgør de allerfineste og dybe kvaliteter og relationer vi har som mennesker.

De allerfleste mennesker i vores kultur er ramt af lavt selvværd og selvhad, de fleste oplever ikke en indre tilfredshed og glæde over livet. Der er en underliggende stress og frygt for ikke at være god nok, ikke at “kunne leve op til” at være den slags “perfekte” menneske, der kan honorere den kompleksitet af krav der stilles i omgivelserne. Krav der er blevet en del af den indre selvforståelse.

Vi er udsat for at miste vores dybeste selvfølelse, ved hele tiden at spejle os i en kultur der overvælder os med billeder af det perfekte liv, hvor prestigen ligger i at kunne præstere hele vejen rundt (vel og mærke uden at blive træt), hvor livet ikke har er cyklisk og alderen ikke findes.
Vores børn har vanskeligheder ved overhovet at nå at fæstne deres eget indre billede af dem selv, fæstne deres indre far og mor, deres indre relationer, deres indre fornemmelse af at være mig, og får dermed svært ved at kende forskel på hvad der er dem selv og det sociale jeg som omgivelserne gerne vil have de skal leve op til. Det er en meget farlig udvikling og det skaber øget angst og stress, noget som de fleste af os kan genkende i vores eget liv eller i vores nærmeste omgivelser.
Vi risikerer at miste evnen til kontakt og indlevelse.

I dokumentaren vises fine eksempler på den process hos både mennesker og aber:) hvordan og hvorfor gruppen, kontakten og en medfølende, kærlig socialitet kan heale stress og skabe et bedre, sundere og længere liv, både hos aber og mennesker, igen hvad der sker i krop, hjerne og følelser.
Den peger på vejen til en nødvendig forandring, der måske skal til for at vores civilisation skal overleve.

Jeg håber du vil give dig tid til at se dokumentaren og bruge den som afsæt til at gøre noget i dit liv og dine fællesskaber der trækker i retning af kærlighed, venskab, no-stress, natur, medfølelse, leg. At det giver dig støtte til at du vil gære HVAD SOM HELST det kræver for at finde glæden ved det helt særlige liv du har, livet med sine særheder, skævheder, skørheder og vanskeligheder:)

KÆRLIGHED TIL DIG

Stressaksen

 

Her er en lydfil uden dikkedarer – optaget i Thy, med fugle og himmel og susen udenfor døren (og en enkelt flue)
Det naturlige åndedræt er hele tiden her og nu – det er en direkte vej til at komme til stede og i bevidst kontakt med livsenergien.

Håber du vil nyde den:)

Den gode pause

Artikel i Psykologi af Heidi Vesterberg – 13.7.15

Jeg har igen været så heldig at blive interviewet til en skøn artikel om betydningen af den gode pause.
Det er et tema jeg er meget optaget af – både i forhold til  mit eget liv og i min praksis, hvor mange mennesker kommer med stress, udmattelse og manglende glæde ved livet, blandt andet fordi:

– de gode pauser er forsvundet…

Pauserne der giver tid til at trække vejret, lade tankerne flyve og mærke hvad der sker i krop og følelser.

Pauserne der giver tid til at være sammen med hinanden på en mere uformel måde, til at grine og fjolle og give slip målrettethed, alvor og koncentration….

Pauserne der gør at tiden trods alt får nogle mellemrum, så dagene, ugerne og årerne ikke flyder ud i et, så vi når at være til stede…

Den gode pause er den arbejdstitel jeg har sammen med Anne Eltard i Citinside. Vores ønske er at vi med musik og meditation – på en lidt anderledes måde – kan bringe pausen ud i byen, til mennesker og rum, der giver mulighed for et øjeblik at trække stikket ud, falde til ro, slappe af…….

Den gode pause

Tag en pause

pause2-pdf

pause3

pause4

pause5

 

stadig varme i jorden:)

At mærke sit liv – bølgen mellem afspænding og aktivitet

”Jeg tror at nøglen til at have det godt og undgå stress er at kunne mærke sit liv. Og det kræver at vi tager os tid til det…….. Tid til at mærke, kigge, føle, dufte og smage. Alt det som jeg ikke har undt mig selv at bruge tid på. Fordi jeg hele tiden skulle præstere noget nyt og nå et nyt mål” Mette Helbæk fra bogen “Hvordan jeg kom gennem stress og blev klogere af det” af Heidi Vesterberg

Bølgen mellem afslapning og aktivitet
– underligt at de fleste – inklusive mig selv – kan have en levende overbevisning om at jeg ikke har tid til en time for mig selv – altså HELT for mig selv, når jeg til gengæld nemt spilder tid ved – for eksempel – at blive optaget af hurtig kommunikation på nettet, med mere eller mindre usorteret information, der bare kommer ind og fylder mine mellemrum. Det er utroligt svært at trække stikket ud bevidst, ikke som i flere dage eller uger, men i løbet af dagen.

Pauser og mellemrum er afgørende for vores psykiske sundhed.
Det er her kroppen får den hvile der er nødvendigt for at nervesystemet, hormonerne, hjernen og kroppens organerne kan restituere sig, gå i hvileposition. Det er her informationsstrømmen kan fordele sig og indlejre sig på en meningsfyldt måde i hukommelsen.
Det er naturligt og en del af livsrytmen at vi hele tiden er i en bevægelse fra aktivitet til afspænding, det er en konstant bølgebevægelse, med mere eller mindre høje, takkede eller blide bølger. Det er let at aktivere en bevægelse, sætte gang i en bølge og måske endda at skabe en stresset situation. Det har vi lært….

stadig varme i jorden:)

AfspændingAt spænde af og give slip, er en autonom respons, når der er tilpas ro i og omkring os, så lægger systemet sig ned af sig selv og hvilen kommer.

Når bevidstheden og kroppen bevæger sig fra at være i aktivitet til hvile opstår der naturligt tilstande som kedsomhed og let uro. Det er resterne af det drive der ligger i aktiviteten (i hormoner og nerver), som vi helt reaktivt svarer på ved at ville gøre noget. For at falde til ro skal man gennem den sitren og de følelser der dukker op. Det sker meget automatisk, ofte opdager vi ikke bevægelsen.

Nogen gange kommer vi til at reagere ved at skabe en ny aktivitet, eks. tjekke telefonen, spise mad, ryge en smøg…. – vi ser serier, slapper af ved at være optaget af noget andet udenfor os selv.
Andre gange er det muligt at være i overgangen og falde til ro. Det sker nogen gange i toget:… jeg sidder, venter, skal ikke noget, så kommer roen snigende, tankerne bliver mere flydende, måske kommer der en dagdrøm, tanker om dem der sidder overfor i kupeen…… Eller måske falder jeg i søvn, giver helt slip, tager et powernap.

Bevægelsen kan stivne så vi bliver hængende i før højt gear, det er det de fleste genkender som stress tilstand, å bliver det sværere og sværere at slappe af og vi fortsætter i før høj aktivitet og kontakt. Bølgen kan ikke lægge sig, og vi bruger “downers” til at slappe af, vin, tobak, tv, mad – lader noget andet lægge os ned. Det kan også være noget tilsyneladende sundere hvor vi udmatter kroppen gennem for meget træning ift. kroppens egentlige behov.

Afspænding og afslapning, genopladning, komme tilbage til sig selv og følge bølgen, være mere i flow i processen…. det er noget der kan trænes og genlæres, og det kan være nødvendigt at genlære efter for lang periode i for højt gear.
Gennem tid til at mærke, sanse, være i nuet som det er, tvinge sig selv gennem uroen (ikke bide på krogen).
Gennem leg og det i livet der sjovt og spontant følger vi kroppen og sindets naturlige rejse tilbage til sig selv……

Jeg ved godt det kan være stressende at læse om stress………

Men den her bog er bare ikke særlig stressende, til gengæld kan man blive klogere på sig selv og andre af at læse den!

hører du nogen sige at stressramte bare skal tage sig lidt sammen, så hils fra mig og sig de skal holde mund.  Ingen går ned med stress for sjov. Og det er ikke alle, der har kræfter til at rejse sig med det samme, børste stressen af sig og forsætte syngende ned af gaden. Stress tager tid.”
Mimi Jakobsen fra bogen “Hvordan jeg kom gennem stress og blev klogere af det”
Heidi Vesterberg har skrevet en interviewbog med 8 mennesker, der alle har en personlig historie med  stress. 4 mænd og 4 kvinder med forskellig bagrund, karakter og livsformål, der har oplevet at miste kontrollen over sig selv og været tvunget til skabe nye rammer for et godt liv.
Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der ønsker indsigt i de mange forskellige dele af livet, der er i spil ved stress og stresssammenbrud.

Bogens sigte er ikke at pege på en bestemt løsning eller vej ud af stress. Interviewpersonerne inspirerer gennem deres egne erfaringer og erkendelser  læseren til selvomsorg, og viser hvordan stress er en stærk motivation til at give slip på det i livet, der øger stress og skaber uro. De bliver på hver deres måde rollemodeller for at turde forandre verden ved at stå ved sig selv, uanset om det kræver opgør med relationer, arbejde eller intensivt arbejde med eget selvbillede og den dybere personlige historie.

Ved endt læsning har bogen tegnet et billede af et samfund hvor vi som enkelt individer med vores menneskelige sårbarhed er oppe mod stærke strukturer der fremmer stress. Der er en generel kritik af præstationssamfundet og vores tillærte forestillinger om det perfekte liv.

Som modsvar står menneskeligheden, åbenheden, behovet for at komme i kontakt med kroppen og egne behov.
Erkendelsen af hvor vigtigt de er at lytte til sig selv og lære sig selv dybere at kende. Og det at turde stå op for sig selv, sine værdier og vælge det til i livet der er væsentligt.

Bogen afspejler Heidi Vesterbergs åbne nysgerrighed overfor det sårbare og stærke i mennesket og hendes evne til at være tro mod de mennesker hun arbejder med og fange essensen i den individuelle historie. Hendes bog er på den måde fyldt med smukke indsigtsfulde oneliners, som kun kommer frem i det levende møde med den anden. Hun forstår at formidle den kompleksitet der ligger bag stress, så det både bliver levende og interessant for læseren.  Samtidig er bogen skrevet i et flydende og lettilgængeligt sprog og er bygget op så du kan læse en fortælling af gangen.

Så tak til  til interviewpersonerne og forfatteren (nyd hendes blog og vid her Heidi Vesterberg) Det er dejligt befriende at få lov til at komme ind under overfladen på disse 8 gennemgående kompetente mennesker, uden at føle sig afklædt, men derimod beriget og klogere.

Portraet af en draeber.dr

Stress fylder i alle menneskers liv
– vi kender det både på egen krop, ser det hos familie,venner, kolleger.
Hver dag er 35000 danskere sygemeldt af stress, et skræmmende tal, der burde få vores sundhedsminister op af stolen og ud i en radikal handlingsplan.
10-12 procent oplever at de har symptomer på stress – hver dag……
Det er en lidelse der har uhyggeligt store omkostninger for vores personlige og fælles liv. Stress giver skader på krop og sjæl og tager det psykiske overskud vi har brug for at skabe et dynamisk og glædesfuldt liv.

Problematikker knyttet til stress fylder godt op i min praksis, det viser sig som i stress, i angst og depressionstilstande.
Fællesnævnere er udmattelsen, frygten og forvirringen der følger det gradvise tab af styring i livet og skyldfølelsen over ikke at kunne magte de daglige opgaver. Det er svært at stå ved, de fleste kæmper alt for længe alene og opdager for sent hvordan de er fanget i en ond spiral. Ikke kunne stoppe op, ikke kunne prioritere, ikke kunne være til stede i relationerne, vanskeligheder ved at sove osv osv.

Vejen ud går gennem ro og tid. Ro til krop og sjæl. Hvile. Tid til at kroppens egen selvhelbredende kræfter. Sænke farten. Tid til erkendelser. Accept af de nødvendige forandringer og viljen til den trinvise proces det er, at få krop og psyke ind i en sund balance.

Stress er svært at komme ud af alene
Det er nødvendigt at få hjælp. Som sociale individer har vi brug for støtte og omsorg fra omgivelserne. Vi har brug for  tålmodighed og hjælp til de forandringer der skal til, for at vi kan blive livfulde og hele mennesker igen. Vi har brug for at vores familie, venner og arbejdsplads forholder sig til de erkendelser og de nye tiltag og behov vi bringer tilbage efter stress, hvilket kan være en stor udfordring, specielt på arbejdspladsen.

I den sammenhæng er vi er stadig overladt alt for meget til holdningen om at det er individet der er problemet og at individet skal tilpasse sig de arbejdspladsens struktur. Stress bliver ikke set som et behov for forandring  og den enkelte bliver afhængig af stærke individuelle strategier for ikke at gå til grunde.  Når vi får stress og finder nye veje i livet giver det et praj om at der er noget som er for vanskeligt at tilpasse sig uden at gøre skade på krop og sjæl og det udtrykker en retning i forhold til forandringer i det fælles liv og på et kollektivt plan, og det er den viden der går tabt når vi ikke mødes tilbage på arbejdspladsen eller ude i livet.

Portraet af en draeber.dr

Det er et KÆMPE tab for vores samfund, tab af menneskelige ressourcer og kreativitet i udviklingen af nye former på arbejdspladserne og i samfundet.
Så et stort tak til de mange virksomheder, der har hjælp til medarbejdere, en stresspolitik – men gid de turde bære det skridtet videre i at skabe et sundt arbejdsmiljø, en glad og tryg arbejdsplads. For det ville være starten på rejsen til en langt dybere forandring, end det den enkelte kan bære frem:)

De bedste tanker
Heidi

Næste side »