nytårmeditation

Vinterhi og den dybe pause

Rigtig godt nytår og tak for det sidste der er gået – jeg ønsker dig det bedste i den tid der kommer:)
Vinterhi –  i år lykkedes det mig at holde en lang pause, at give tid til at komme ned og mærke rytmen under de bevægelser, som på en måde får kunstigt åndedræt gennem vores opretholdelse af de samme rutiner både sommer og vinter.
Det skaber en form for dissonans, ikke at kunne følge naturens bølge, som om noget i kroppen og bevidstheden hele tiden skal kæmpe…. for ikke at give efter, ikke at synke ind…..ikke lade sig falde. Ind i mørket og langsomhed.
Overgivelse. At bevæge sig i en anden retning end den opad og fremadstræbende bevægelse der ligger i hverdagens effektivitet.
En balance. Give noget af naturens rytme tid og stemme, lave pauserum med mere tid – kræve noget andet af sig selv, sætte andre typer af mål op for sig selv. Ære fordybelsen og vinterritualerne, det dybe og langsomme åndedræt. Lade naturen træde i karakter – inde i dig mens lyset gradvist vender tilbage:)
Nytårsritual: en meditation – find lydfilen her!

fantasibobler

 

Barnet – det hemmelige når det er sundt

Vi knytter bånd, både små og store, gennem det at dele hemmeligheder.
Vi skaber tillid og bygger rum for noget, der kan være meget kreativt og levende i forholdet mellem mennesker.

I barnet er det legende, at holde spænding, kunne rumme, kunne skjule, kunne bære noget for andre, kunne knytte sig, skabe et udviklingsrum i kontakt med en anden,
en fantasi
en forestilling
noget der bygger energi op, til at udfolde og manifestere nye sider af sig selv,
opdage sig selv
lære sig selv at kende
sætte billeder og ord på det nye eller ukendte
finde frem til sit eget ståsted
afmontere skam
skaber og afprøver forestillinger om verden.

Vi bygger en fortrolighed – jeg kan stole på dig – du kan stole på mig.
Vi ved noget dybt om hinanden, noget særligt.

Vi får mulighed for at sætte billeder og ord på det nye og ukendte.
Vi finder frem til vores eget ståsted.

Hvad er opskriften på en sund hemmelighed?

En sund hemmelighed kan måske beskrives som noget der ikke involverer andre på en skadelig måde, som mere har noget med ens indre liv at gøre eller helt private historie at gøre.
Hemmeligheder er jo også overraskelser, en spænding vi opretholder for så at udløse det til en større glæde for hinanden.

Hemmeligheder kan også være ufarlige hvis de har en åbenhed over sig.
Hvis de involverede i historien, kan få adgang til dem når det er vigtigt, eller bliver involverede når tid er.

Hvornår bliver en hemmelighed usund?

Når vi bærer på noget, der er for tungt og tabubelagt over for lang tid alene eller sammen med vores primære relationer – familie eks.
Når den skader, involverer og fastlåser andre mennesker.
Når vi kommer til at leve et liv i fortielse og løgn.
Når vi skal dække over andres menneskers adfærd.
Når vi ikke har adgang til vigtig viden – brikker til at forstå vores eget liv og få mulighed for at forholde os og vælge selv.

“− Min mor var ikke glad for den del af sit liv, og havde ikke lyst til at fortælle om den. Det har jeg respekt for. Man behøver ikke fortælle alt, men når hemmeligheden også involverer andre, bliver fortielserne hurtigt til en løgn. Jeg var midtpunktet for hendes hemmelighed, og så blev den til en løgn.” Tina Vang fra artikel i Pyskologi om hemmeligheder

Hvad gør det ved os at gå rundt med en viden, vi ikke kan fortælle til andre?

Det skaber dybere mistillid.
Vi kan gå rundt med en frygt for at blive afsløret og en følelse af at være forkerte. Ikke at føle os helt fri til at være en del af fællesskabet, fordi vi vogter over noget, som vi oplever farligt.
Det kan skabe skam omkring dybe lag i os selv der er tavse og usynlige for verden.

Og hvad gør man ved en usund eller farlige hemmelighed?

Finder en fortrolig at tale med det om så man i første omgang bryder tabuet og tavsheden.  Så vi kan opleve at blive set og hørt i det der er svært.
Få sat ord på…. få det i bevægelse. Få plads til at møde og bearbejde de følelser og spændinger der er bundet i en mere omfattende hemmelighed.
Overveje om man skal konfrontere de mennekser der er en del af hemmeligheden – få renset luften og ryddet op.

– Indlægget er skrevet i forbindelse med interview i Dr.dk og radiointerview med DR4 juli 2016 – læs tema her 

Interview i Veranda – radio 24/7 – med Karen Albertsen og Stine Behrendtzen som værter.

“Hele sommeren sætter vi os hver lørdag morgen på verandaen med morgenkaffen, rundstykket og en morgencampari. Lørdag morgen er der nemlig tid til at tale om de ting, der rør sig i livet – stort og småt – det der fascinerer os, det der undrer os, og det der udfordrer os.

I dag taler vi om hemmeligheder og kreativitet. “

Jeg var så heldig at blive inviteret i Radio 24/7 og tale om hemmeligheder, ikke de store tunge tabuer og løgne, men hverdagen hemmeligheder, hvad de består af, hvilken betydning de har, som lim, som magt, som veje til udvikling og selvforståelse.

Hør Podcast her – interviewet starter ca. 35 minutter inde i udsendelsen – god fornøjelse:
http://www.radio24syv.dk/programmer/veranda/

Vh Heidi

pause

PAUSER – det er NU de skal planlægges

Lige kommet tilbage fra lang ferie – kroppen protesterer – nu har jeg i over 3 uger haft frihed til at bevæge mig når jeg vil, hvile mig når jeg vil, være aktiv og springe rundt, få sol, regn, vind og vejr ind i alle afkrogene. Der er blevet godt luftet ud, jeg kan slet ikke huske alle de tråde jeg var igang med at arbejde med før jeg tog afsted.

Langsomheden
Jeg forsøger at åbne alting med en vis langsomhed af respekt for den hvile, som kroppen og sjælen havde sådan brug for, og som har lejret sig som en blød sandbund – noget der ikke har brug for at flytte sig så hurtigt, en mere flydende form for opmærksomhed.
Den lange pauses gave…

Perspektiv
Jeg opdager hvor utroligt mange ting jeg har igang i mit liv når jeg vender tilbage til hverdagen. Kan godt køre videre – men overvejer: at bruge den opdagelse til noget, et spørgsmål til mig selv: hvad er det jeg vil, hvad har JEG brug for. Hvad gør mig glad? Hvad er det i mig der har så travlt med at realisere alt i den hastighed? Er det noget jeg vil? Er det nødvendigt? Hvad er det drevet af?

Drivremme
Ex….Overlevelse – ja, jeg skal jo tjene til mit brød. At give og gøre en forskel – ja der er masser jeg gerne vil dele og give til andre. Præstation – ja det er der også, for hvem er noget i det her samfund hvis ikke de præsterer på alle livsområder? Gammel vane – ja der er gamle vaner, i at have travlt, ikke have tid nok, hele tiden være lidt skabe en oplevelse af at være bagud….
De her overvejelser kræver også lidt tid, jeg har slet ikke tid til at sætte igang endnu – skal lige have mig selv ind i den nye krop og have lidt mere vågen bevidsthed med op til start.

Jeg giver mig pauser
Finder et svømmehul ved skibsbroen jeg besøger efter eller før arbejde, sætter med ud på bænken med min kaffe, tar imod afbud og afbrydelser af planer, inviterer det der er flydende og perspektiver med, mærker min sorg over at skulle slippe min bevægelsesfrihed, mærker glæden over gensyn/hør med kollegaer, kunder, venner.

Prioriterer og planlægger pauser
Prøver at give slip på jeg BØR og jeg SKAL. Taler med mig selv og andre om de projekter jeg har, giver lidt slip på dem, så kan jeg tage fat i den igen med en ny nænsomhed overfor dem og mig selv:) lægger mærke til at jeg planlægger mine pauser den næste tid, tid til bevægelse, fritid, forberedelse, kurser.

Hvis jeg ikke gør det
så kører tiden og aktiviteter derudaf med mig som blind passager. Og min krop kan og vil ikke længere, bare være et motor for mit hovede og påduttet frygtstyret præstation, og min sjæl begynder at græde hvis jeg ikke har tid til at være ordentligt til stede dér hvor jeg er.
Jeg håber du kan finde tid til de processer der lander din feriekrop tilbage i hverdagen på en god måde, at dine indre og ydre chef(er) har slappet af, at det er muligt at bremse op ind imellem og stoppe den bevidstløse løben og genskabe kontakten til den indre dans:)

Lige da jeg landede – en appelsin i turbanen
blev jeg inviteret i Radio 24/7 som ambassadør for den gode pause – HURRA – tænk at få lov til at tale om noget der er så flyvsk og filosofisk og som er SÅ vigtigt.  – 15 minutters samtale om Pausen

De varmeste tanker og augustvinde
Heidi

meditation.0311 001

Man kan blive så træt…..

Af sin indre dommer

En af de værste modstandere vi har for vores selvhelbredelse er den indre dommer. Du er ikke god nok, du burde gøre dit og dat, hvorfor har du ikke…, tag dig nu sammen, andre kan jo godt finde ud af det, er du ikke ret dum, nu er du syg igen, hvad vil de andre tænke…..
Endeløst!
Den indre dommer vil hele tiden trække os tilbage til de gamle mønstre for tanker, følelser, handlinger. Når vi har gjort hvad vi bør og skal, så kommer der en umiddelbar tilfredshed i systemet – men vi er ikke nødvendigvis blevet næret og fyldt op – vi har bare gjort det vi har lært.
Den indre dommer begrænser os i at leve ud fra glæde, energi og dybere kvaliteter.

Den indre dommer er en del af den mentale struktur og er udviklet som et led i barnets socialisering og tilpasning til omgivelserne. Som børn er vi dybt afhængige af forældrenes kærlighed og kontakt, vi tilpasser os som en blomst i en potte og vokser alt efter næring og lys. Der hvor vi får kontakt og kærlighed til at lære os selv at kende, til at udfolde, fysiske og følelsesmæssige behov, til at udvikle en dybere fornemmelse og forståelse for os selv, der sker der en udfoldelse, en slags blomstring i hjernens fine kamre, så vi har frit løb imellem kropssansningen, følelserne, fornemmelserne. De mentale strukturer vi kan udvikle fra det sted har en frihed over sig – til at sætte ord, forståelse og mening – på det der foregår og det vi gerne vil.

Der hvor vi bliver afvist, der hvor vi fornemmer eller får at vide at vi er forkerte, der hvor kontakten ikke bærer igennem til en indre oplevelse af sammenhæng, der trækker vi os tilbage. Der kan opstå indre skyld eller skam over det at være sig selv – fordi det tilsyneladende ikke er gangbart i de nærmeste omgivelser. Der opstår en frygt for de impulser, der kan føre til oplevelser af afvisning, forkerthed (er det et ord:) eller forladthed.
For at kompensere for tabet af kontakt og for at undgå at mærke smerten adapterer vi omgivelsernes holdninger til os selv og til “sagen”. Det kan være alt fra de helt simplistiske former som “du burde” og “tag dig sammen” til tungere meningsdannende billeder “mennesker der er sådan er nogen svin”

Dommeren er i det perspektiv en del af selvbevarende system, der sørger for at vi ikkekommer i uføre hos de mennesker vi er afhængige af – den har hjulpet os selv til at holde tilbage på impulser og behov, der kunne bringe os i fare. Uanset at dommeren samtidig har vedligeholdt den indre smerte og fangenskabet.
Den gradvise frigørelse i det ydre ser vi eks. i teenageopgøret – nu vil vi fandeme ikke længere finde os i at være undertrykt af de begrænsende holdninger som forældrene og samfundet er talerør for – jeg må væk og være mig selv.

Den indre frigørelse er en livslang proces – de indlærte mønstre fra barndommen ligger aflejret i nogle sejlivede komplekser, der kræver bevidsthed og energi at bryde. Vi kan arbejde med frigørelse gennem forståelse af mønstre, forløsning af smerte og kontakt til de kræfter der ligger i skyggesiderne. Men alene er det ikke nok.
Det er nødvendigt at skabe en indre praksis der imødegår dommeren, når den overvælder os og trækker os ind i lidelse, smerte, selvundertrykkelse, skyld, skam, lavt selvværd….. uuuuhhhhh.
Og jo mere vi nærmer os den frygt og angst der knytter sig til de tilbageholdte impulser, jo mere vi folder os ud, desto stærkere bliver dommeren. Den er jo pissebange for at vi skal gå til grunde (selvom det voksne rationale ser anderledes på situationen) Det er en barsk portvogter at tage livtag med.

I den daglige praksis kan du arbejde med kærlighed til dig selv, – selvpleje, selvomsorg, ros til at du følger det der er vigtigt for dig i dit liv.
Du kan arbejde med at være et neutralt ikke fordømmende vidne til det der foregår i dig selv. Notere dig det der foregår, uden at behøve at skulle gøre noget med det.
Du kan have en kærlig indstilling som du mærker i hjertet, et lille smil, til det der sker i dig, at glæder og sorger, præcis som hvis du var en god og kærlig forælder eller bedsteforælder. En træning i at være god nok præcis som du er, med alt hvad der er af lyst, energi, glæde, raseri, leg, ballade, tristhed, forvirring……
Du kan arbejde med accept. Forsøge at træne en accept af det der er uden at udelukke svære følelser eller smerte, igen uden at gribe ind, men tillade dig at mærke det, med den kærlige holdning i hånden.

Og ja, man kan blive så træt, at sin indre dommer. Fordi den pisker en afsted og er så ukærlig overfor de indre bevægelser, de indre svingninger og vejen til stress er brolagt med burde og must do…….
Så giv slip – tag en bajer som Olsen i Huset på Christianshavn ville sige:)

Den indre frigørelse er en lang proces og går hånd i hånd med at vi gør det bedste vi kan for at tage ansvar i livet og handle efter det vi tror på og drømmer om.

De bedste tanker
Heidi
http://www.heidifrier.dk

familiehemmeligheder

Tema om familiehemmeligheder af Heidi Vesterberg

Velskrevet artikel om hemmeligheder i Psykologi fra 2012.  Heidi Vesterberg kommer godt rundt om temaet i et par lange personlige interviews. På side 8-10 finder du et interview med mig, der i denne sammenhæng bliver trukket ind som fagperson.

Klik på link og download artiklen på pdf. tema_familiehemmeligheder_artikel

“Alle familier har hemmeligheder. Nogle af
dem er tunge at bære og kan gå i arv gennem
generationer. Andre er med til at binde familien
sammen. Hvorfor har vi hemmeligheder, hvordan
bliver vi påvirket af at leve med en hemmelighed,
og hvornår bør vi bryde med dem? Psykologi
dykker ned i hemmelighedernes univers. Læs
med her tema_familiehemmeligheder_artikel
– men sig det ikke til nogen ………”

familiehemmeligheder

Tema i psykologi om familiehemmeligheder

 

 

stadig varme i jorden:)

At mærke sit liv – bølgen mellem afspænding og aktivitet

”Jeg tror at nøglen til at have det godt og undgå stress er at kunne mærke sit liv. Og det kræver at vi tager os tid til det…….. Tid til at mærke, kigge, føle, dufte og smage. Alt det som jeg ikke har undt mig selv at bruge tid på. Fordi jeg hele tiden skulle præstere noget nyt og nå et nyt mål” Mette Helbæk fra bogen “Hvordan jeg kom gennem stress og blev klogere af det” af Heidi Vesterberg

Bølgen mellem afslapning og aktivitet
– underligt at de fleste – inklusive mig selv – kan have en levende overbevisning om at jeg ikke har tid til en time for mig selv – altså HELT for mig selv, når jeg til gengæld nemt spilder tid ved – for eksempel – at blive optaget af hurtig kommunikation på nettet, med mere eller mindre usorteret information, der bare kommer ind og fylder mine mellemrum. Det er utroligt svært at trække stikket ud bevidst, ikke som i flere dage eller uger, men i løbet af dagen.

Pauser og mellemrum er afgørende for vores psykiske sundhed.
Det er her kroppen får den hvile der er nødvendigt for at nervesystemet, hormonerne, hjernen og kroppens organerne kan restituere sig, gå i hvileposition. Det er her informationsstrømmen kan fordele sig og indlejre sig på en meningsfyldt måde i hukommelsen.
Det er naturligt og en del af livsrytmen at vi hele tiden er i en bevægelse fra aktivitet til afspænding, det er en konstant bølgebevægelse, med mere eller mindre høje, takkede eller blide bølger. Det er let at aktivere en bevægelse, sætte gang i en bølge og måske endda at skabe en stresset situation. Det har vi lært….

stadig varme i jorden:)

AfspændingAt spænde af og give slip, er en autonom respons, når der er tilpas ro i og omkring os, så lægger systemet sig ned af sig selv og hvilen kommer.

Når bevidstheden og kroppen bevæger sig fra at være i aktivitet til hvile opstår der naturligt tilstande som kedsomhed og let uro. Det er resterne af det drive der ligger i aktiviteten (i hormoner og nerver), som vi helt reaktivt svarer på ved at ville gøre noget. For at falde til ro skal man gennem den sitren og de følelser der dukker op. Det sker meget automatisk, ofte opdager vi ikke bevægelsen.

Nogen gange kommer vi til at reagere ved at skabe en ny aktivitet, eks. tjekke telefonen, spise mad, ryge en smøg…. – vi ser serier, slapper af ved at være optaget af noget andet udenfor os selv.
Andre gange er det muligt at være i overgangen og falde til ro. Det sker nogen gange i toget:… jeg sidder, venter, skal ikke noget, så kommer roen snigende, tankerne bliver mere flydende, måske kommer der en dagdrøm, tanker om dem der sidder overfor i kupeen…… Eller måske falder jeg i søvn, giver helt slip, tager et powernap.

Bevægelsen kan stivne så vi bliver hængende i før højt gear, det er det de fleste genkender som stress tilstand, å bliver det sværere og sværere at slappe af og vi fortsætter i før høj aktivitet og kontakt. Bølgen kan ikke lægge sig, og vi bruger “downers” til at slappe af, vin, tobak, tv, mad – lader noget andet lægge os ned. Det kan også være noget tilsyneladende sundere hvor vi udmatter kroppen gennem for meget træning ift. kroppens egentlige behov.

Afspænding og afslapning, genopladning, komme tilbage til sig selv og følge bølgen, være mere i flow i processen…. det er noget der kan trænes og genlæres, og det kan være nødvendigt at genlære efter for lang periode i for højt gear.
Gennem tid til at mærke, sanse, være i nuet som det er, tvinge sig selv gennem uroen (ikke bide på krogen).
Gennem leg og det i livet der sjovt og spontant følger vi kroppen og sindets naturlige rejse tilbage til sig selv……

hemmeligheder og løgne

Hemmeligheder og løgne…

For et par år siden blev jeg interviewet til Psykologi i forbindelse med et tema om hemmeligheder, og derfor blev jeg nu inviteret i studiet i Go’aften Danmark, noterne bærer præg af deres spørgsmål og det de ønskede at have fokus på.
TV2 om hemmeligheder

Ja – alle bærer hemmeligheder og alle mennesker har ret til at have hemmeligheder.
Hemmeligheder kan være farlige når det bliver til lukkede rum, vi ikke har adgang til, til tabuer der ikke må berøres, til løgne der skader vores egen og andres liv.
Hemmeligheder er også et af arnestederne for vores udvikling. Vi gemmer på en sød viden, noget der vækker skam eller skyldfølelser, vi holder noget i vores indre lukkede rum som siden kan vise sig er være værdifuldt brændstof til erkendelser, tanker, følelser….

Hvorfor har vi hemmeligheder for dem, vi er tættest på?

Alle har hemmeligheder.
Åbne hemmeligheder som er tilgængelige når det er nødvendigt og lukkede hemmeligheder der er mere tabubelagte eller private. Jo tættere vi kommer på andre mennesker i partnerskaber og familier jo mere intime bliver de hemmeligheder og private informationer vi deler med hinanden. Det er den dybe tillid vi giver hinanden som venner og partnere. Det vi deler er også en lim, og en del af fundamentet for vores fællesskab.

Vi har typisk hemmeligheder for dem vi er tætte på, fordi vi er bange for, at en afsløring af den hemmelighed vi bærer på og reaktionen fra omgivelserne kan have negative konsekvenser for dem eller os selv.
Det er en form for beskyttelse af det bestående, ved at undlade at afsløre noget der er skjult, undgår man konflikt og forandring. Man kan være bange for at tabe ansigt, miste magt, kontrol, miste dem, stå alene, ikke blive forstået, udstødt.

Hemmeligheder opstår når der foregår noget i familien som ikke passer til det billede man har eller ønsker at
skabe af familien. – Det kan opstå som reaktion på at familien måske falder for meget ved siden af de normer der findes i omgivelserne/kulturen
– De kan opstå som en reaktion på at der er sket noget der er for voldsomt til at familien kan håndtere det alene.

Das_Geheimnis_-_Le_secret

De konsekvenser man forestiller sig en afsløring af en hemmelighed kan medføre, skammen, for forandringen, for ikke at blive afvist og mistroet overskue, så det undgår vi ved at holde på hemmeligheden – om det er vores egen eller andres.
Ved at bevare noget der er tabubelagt, skamfyldt eller ukendt bevarer vi status quo.
Vi har svært ved at se en positiv udgang/fremtid.
(mere…)

Portraet af en draeber.dr

Stress fylder i alle menneskers liv
– vi kender det både på egen krop, ser det hos familie,venner, kolleger.
Hver dag er 35000 danskere sygemeldt af stress, et skræmmende tal, der burde få vores sundhedsminister op af stolen og ud i en radikal handlingsplan.
10-12 procent oplever at de har symptomer på stress – hver dag……
Det er en lidelse der har uhyggeligt store omkostninger for vores personlige og fælles liv. Stress giver skader på krop og sjæl og tager det psykiske overskud vi har brug for at skabe et dynamisk og glædesfuldt liv.

Problematikker knyttet til stress fylder godt op i min praksis, det viser sig som i stress, i angst og depressionstilstande.
Fællesnævnere er udmattelsen, frygten og forvirringen der følger det gradvise tab af styring i livet og skyldfølelsen over ikke at kunne magte de daglige opgaver. Det er svært at stå ved, de fleste kæmper alt for længe alene og opdager for sent hvordan de er fanget i en ond spiral. Ikke kunne stoppe op, ikke kunne prioritere, ikke kunne være til stede i relationerne, vanskeligheder ved at sove osv osv.

Vejen ud går gennem ro og tid. Ro til krop og sjæl. Hvile. Tid til at kroppens egen selvhelbredende kræfter. Sænke farten. Tid til erkendelser. Accept af de nødvendige forandringer og viljen til den trinvise proces det er, at få krop og psyke ind i en sund balance.

Stress er svært at komme ud af alene
Det er nødvendigt at få hjælp. Som sociale individer har vi brug for støtte og omsorg fra omgivelserne. Vi har brug for  tålmodighed og hjælp til de forandringer der skal til, for at vi kan blive livfulde og hele mennesker igen. Vi har brug for at vores familie, venner og arbejdsplads forholder sig til de erkendelser og de nye tiltag og behov vi bringer tilbage efter stress, hvilket kan være en stor udfordring, specielt på arbejdspladsen.

I den sammenhæng er vi er stadig overladt alt for meget til holdningen om at det er individet der er problemet og at individet skal tilpasse sig de arbejdspladsens struktur. Stress bliver ikke set som et behov for forandring  og den enkelte bliver afhængig af stærke individuelle strategier for ikke at gå til grunde.  Når vi får stress og finder nye veje i livet giver det et praj om at der er noget som er for vanskeligt at tilpasse sig uden at gøre skade på krop og sjæl og det udtrykker en retning i forhold til forandringer i det fælles liv og på et kollektivt plan, og det er den viden der går tabt når vi ikke mødes tilbage på arbejdspladsen eller ude i livet.

Portraet af en draeber.dr

Det er et KÆMPE tab for vores samfund, tab af menneskelige ressourcer og kreativitet i udviklingen af nye former på arbejdspladserne og i samfundet.
Så et stort tak til de mange virksomheder, der har hjælp til medarbejdere, en stresspolitik – men gid de turde bære det skridtet videre i at skabe et sundt arbejdsmiljø, en glad og tryg arbejdsplads. For det ville være starten på rejsen til en langt dybere forandring, end det den enkelte kan bære frem:)

De bedste tanker
Heidi