Udviklingsgruppe for kvinder 2024-25

Inspiration, fordybelse og selvomsorg.

8 Lørdage gennem årets cyklus

Kvindegruppen er en særlig hyldest til livet, hvor vi skaber plads til at genfinde power, livsenergi, helhed og retning i livet.

I gruppen bygger vi et trygt og stærkt rum, hvor du kan kaste anker og vende opmærksomheden mod din udviklingsproces – den indre og den ydre.
Et samvær i gruppen og tid til dig!

Forløbet er en inspiration til dit liv og din indre udvikling.
Det er en vej til indsigt og bevidsthed.
En støtte til din indre udvikling, dit fundament og den retning du ønsker i livet.

Livet, der former sig som en dans mellem de indre livsprocesser og livets kalden på konstant fornyelse og nærvær.
Livet, der kræver, at vi hver dag vedligeholder livsenergi og kærlighed, til os selv og de mennesker vi er sammen med.

Vi arbejder i en blød bevægelse ind i den individuelle proces og ud de fælles fortællinger.
Over året bliver det en høst af den rigdom der ligger her – med alt hvad det indebærer af sårbarhed, smerte, glæde og kraft.

Akserne i udviklingsprocessen er fordybelse, inspiration og selvomsorg.
Accept og opmærksomhed.
Forvandlingsprocesser.
Sansning og at lande i nuet. Det cykliske. Naturen. Det magiske. Legen.

Vi går på opdagelse i, hvad der giver energi, hvordan vi kan støtte hinanden, hvordan vi kan engagere os i livet, hvad vi ved om at skabe trivsel og energi.
Vi har en sløjfe der løber ind i hvad vi har lært, hvad der skal slippes og hvad vi kan forny.

Med opmærksomhed, taknemmelighed, indsigt og kærlighed.
Årsforløbet giver dig et sundt fundament og et landkort du kan bruge i din udvikling fremover i livet.

Gruppen er for kvinder i alderen fra 30-110:) Du skal helst have erfaring med fordybelse/terapi/udvikling, men det er ikke et must. Ring og få en snak!

Tilmeld dig på mail@heidifrier.dk

Praksis
Dagen vil være en kombination af meditation, samtaler, inspirationsøvelser, kropsbevidsthed, kunst, poesi, bevægelse, dans, afslapning, ritualer og vandringer i by og natur.

Vi bruger fordybelsen
og fantasien
samtalerne
kroppen
og følelserne
til at åbne feltet

Opdager hvordan
vi kan lindre smerte
og skabe healing
og helhed
her og nu

i de dybeste
krøllede folder

Temaer
Indstik: hverdagspraksis, trivsel, stress, selvomsorg, ressourcer, accept, grænser, frisættelse, medfølelse, liv-død, selvansvar, livsfaser, forandringer, kriser, indre vaner, eksistens.

Du vil gennem forløbet blive fortrolig med dine indre udviklingslinjer og finde vej til en god hverdagspraksis.
Du vil gennem forløbet få viden og sprog omkring forbindelsen mellem kroppen, følelser, nervesystem, hjerne.

Som helhed vil du lære dig selv at kende på en ny måde, hvor du bliver skarpere på hvad der skal til, for at balancere og støtte din krop og dit sind.

Praktisk
Vi mødes 8 dage over året, som en blød bølge med afsæt i forårsjævndøgnet.
Gruppen er på mellem 6-8 deltagere.

Tilmeld dig på mail@heidifrier.dk

kvindegruppe

Velkommen til en inspirerende og lærerig rejse:)

Kvindegrupper

Jeg har faciliteret udviklingsgrupper for kvinder i over 30 år.

Det er en passion for mig at styrke kvinder i at skabe det liv og de relationer de ønsker i livet. Finde kraften i livslinjen – bagud og fremad.
At skabe sammenhæng mellem sjæl, det indre og det ydre liv.
At finde måder at skabe et frugtbar rum til processen og lade bevidstheden og hjertet være vågent i den proces.

Det er en levende, energigivende og meningsfuld proces at vække sansningen, komme tilstede og opdage hvad der foregår. Ikke kun på overfalden. Og det kræver tid. Nænsomhed. Kontakt. Indsigt.

Det at være en del af gruppe skaber mulighed for at fordybe den proces, gennem accept og forståelse for livets processer.
Kvindegruppen er et anker i den proces.

Det at skabe sprog, struktur og retning for den indre udvikling er stærkt underkendt. Det kan være en hindring for udvikling af ressourcer og kvaliteter vi har brug for, for at tackle livets vanskeligheder og modnes som mennesker.

Det bygger et stærkere fundament og øget bevidsthed, så vi kan blive bedre til at tage vare på os selv og hvordan vi kan bevæge os mere frit i de forskellige niveauer af udvikling og liv. På sigt støtter det vores evne til at være med støtte, kærlighed og accept i vores relationer.

Jeg tror på vi er dybt forbundne med andre mennesker og levende væsner, og det vi skaber og udtrykker i livet har direkte betydning for vores fælles liv på jorden. Dybest set er vi det samme menneske. Og den menneskelighed og bevidsthed vi har mulighed for at udvikle – med alt den sårbarhed og genkendelighed der ligger der – er vores styrke og en vej til at bevæge os gennem indsigt og handlinger til medfølelse, helhed og fællesskab.

Ring gerne og hør nærmere på 28964415.


Praktisk info

Gruppen starter når den er samlet i løbet af efteråret.

Tid og datoer 2024-2025
Lørdage fra kl 10-17
9. november
14. december
18. januar
22. februar
29. marts – på landet
3. maj
14. juni – på landet
23. august

– datoer med forbehold mindre ændringer

Sted(er)
Nansensgade 47 st.th. 1366. kbh K.
2-3 af kursusgangene vil vi mødes i Bjergsted ved Jyderup (tog fra kbh ca. 1 time).

Pris og tilmelding
Du melder dig til ved at skriv til mig på mail@heidifrier.dk
Prisen er 1050 kroner pr. lørdag, eller 8000 for hele forløbet.

Ved tilmelding indbetales depositum på 1050 kroner. Restbeløb betales ved kursusstart eller pr. kursusgang efter aftale.
Indbetaling Jyske Bank 5027 – 0001197829.

Ved tilmelding forpligter du dig som deltager til hele forløbet.
Ring og hør nærmere på 28964415.