Jeg er optaget af søvn. Da jeg var barn og det meste af min unge ungdom sov jeg som en gris og man kunne stille uret efter min rytme. Da jeg flyttede hjemmefra flyttede uroen ind, og op gennem mit voksne liv har jeg lært af rejsen. En rejse gennem søvnløse og angstprægede nætter, nætter med smerte og afbrydelser,-  til nutidens vågenætter der har en relativ objektivitet – eller måske realisme – over sig.

Det har krævet en del eksperimenter. Hvad virker, hvordan kan jeg berolige mig selv, hvad sker der i kroppen, hvordan kan jeg være sammen med mig selv uden at gå i panik, når der er rejsninger af adrenalin og cortison toget kører i kroppen….

Afspænding, accept og undersøgelse af bevidsthedstilstande, afmagt, overgivelse og genvindelse af et roligt sted.

Alt i kroppen har en rytme, og kommunikere på fintsansende niveaer som er omtrent ligeså magisk som befrugtningen af et æg. Derfor er det så vigtigt ikke at give op når det ikke lige lykkes, men huske på at der er mange processer der skal have opmærksomhed og omsorg på vejen til et mere roligt system.

At genfinde en rytme i sin søvn efter længere tids stres, uro, smerte eller livsforandringer tager tid. Det kan føles at bevare troen på at det KAN lade sig gøre, fordi det er så voldsomt at blive tage af de negative tanker og turbodæmonerne. Men det er virkelig en investering værd.

Efter krise, forandringer, fysisk sygdom eller længerevarende stress går kommunikationen ud af sync, så hjernen og organerne ikke kan finde ud af hvad tid på døgnet det er. Det bliver til en indre kakafoni i af støj og misk mask.Nervessystemet står og blafrer og vi bliver ekstra sårbare overfor negative tanker, bekymringer og indtryk, der igen får alarmberedskabet hurtigere op at køre. Så der er brug for en indsats her, særlig hvis man har tendens til urolig søvn.

Den gode indre forælder skal på banen, med beroligelse, gentagelser, rammer.

Det kan være nyttigt at starte et sted hvor der er resonans, hvad føles godt at gøre, hvad er let at gå igang med. Alt du gør vil være med til lige så stille at bygge et roligere rum i krop og psyke, så du på et tidspunkt opdager at du ikke kun har sovet én, men 5 nætter, 5 uger, 5 måneder i træk;);) (ok…..)

Ideer:

Gå i seng på samme tid hver dag. Ud fra det du ved om din bedste døgnrytme. Ikke give op. Bliv ved at putte dig selv som et lille barn. Nu skal du sove.

Undlad stimulanser kan være en start. Kaffe, sort the, sukker. Gerne hele døgnet, men ellers efter kl 14 om dagen. Nogen mennesker er intolerante overfor kaffe. Selv en kop laver ballade.

Spis lidt grød med nødder om aftenen som snack – det pakker kroppen ind, stabiliserer blodsukkeret så du får mulighed for at sove som en baby.

Styr dine  skærme…. touchscreens er de værste. Udover informationsmængden der laver overaktivitet i din hjerne og stimulerer dig til en jagt på lykkehormoner på det forkerte tidspunkt, så er LYSET i skærmen problematisk for det indre lysfølsomme ur. Det er seriøst. Slut minimum 1 1/2 time før du skal sove. Gør noget andet dejligt istedet. Læs en bog, skriv, tegn, ryd lidt op – gør noget roligt og dejligt i de sene aften timer.

(du kan downloade redscreens så du får et roligere lys hvis du SKAL være ved skærmen)

Selvpleje: alt der er godt for et uroligt nervessystem: fodbade, selvmassage, kropsbehandlinger, beroligende olier, afspænding…..
Få evt. støtte gennem terapi eller holistisk behandling, så du finder ud af hvad der driver dig ind i den negative spiral. De psykiske spor og de biokemiske.Bevægelse
Arbejde med dit åndedræt (yoga, mindfulness, breathology oa)
Motionere (ikke sent om aftenen)

Få frisk luft, være ude i naturen og forbinde dig med det biologiske ur
danse og nyde

Så du skal virkelig ikke give op. Husk at lægge mærke til gode udviklinger undervejs. Du kan lave en søvndagbog/ugebog hvor du reflekterer over hvordan det går.

Explore and Sleep tight!