Stress – et grundvilkår

Vi kan tale om stress som et grundvilkår. Et grundvilkår der opstår på baggrund af den måde vi i dag har bygget vores samfund op på. I hele den måde vores moderne samfund er bygget op. Hvor vi hele tiden skal præstere, og hvor rammerne vi skal præstere i er blevet endnu mere snævre og forandrer sig hurtigt og uforudsigeligt. Stress er noget vi alle bærer og skal håndtere i hverdagen, og ejer i fællesskab – og derfor skal løse i fællesskab. Det stressede menneske er ikke en isoleret enhed – men det er individet der bliver særligt ramt.

Når jeg har det godt er det fordi jeg er forbundet – til det som mit liv drejer omkring, af venner, familie, arbejde, interesser, værdier. Det der er betydningsfuldt for mig. (mere…)

DER ER GULD i bedre søvn.

Hør et lidt længere foredrag her af Matthew P. Walker
Jeg er optaget af søvn. Da jeg var barn og det meste af min unge ungdom sov jeg som en gris og man kunne stille uret efter min rytme. Da jeg flyttede hjemmefra flyttede uroen ind, og op gennem mit voksne liv har jeg lært af rejsen. En rejse gennem søvnløse og angstprægede nætter, nætter med smerte og afbrydelser,-  til nutidens vågenætter der har en relativ objektivitet – eller måske realisme – over sig.
Det har krævet en del eksperimenter. Hvad virker, hvordan kan jeg berolige mig selv, hvad sker der i kroppen, hvordan kan jeg være sammen med mig selv uden at gå i panik, når der er rejsninger af adrenalin og cortison toget kører i kroppen….

(mere…)

skam

Skam og kærlighed

At bevæge sig i indre landskaber er en risikabelt affære, at turde se sig selv og livet som det er. Det kalder på krigeren. Det at blive stående og gå med hele vejen. Ikke ønske at springe over. Ikke ville gå glip af livsgnisten og eventyret, glæden og smerten – fordi man er faldet i søvn.

Rejsen bringer både kraft og sårbarhed. Ind imellem går den gennem skam, vores psykiske og biokemiske beredskab, der på godt støtter os i en nødvendig socialisering og overlevelse, og på ondt bringer os ind i overtilpasning og et liv præget af selvskade og indre smerte.
Vi kender nok til lidt af begge varianter. Kærlighedsmeditationen er en støtte til den proces.  (mere…)

Vending ind i vinteren

Skovens bløde bund under fodsålerne. Hele kroppen der giver efter i det rytmiske møde. Varmen der breder sig. Mærke hvordan det hele er forbundet, livet i det indre og naturens rytme. Opladning og afstressning, en påmindelse og erindringer, der åbner sig i tid og rum.

Så dejligt:):)
Det bliver på en måde mere presserende, at skabe den forbindelse, pleje til den indre natur gennem at forbinde os til åndehuller uden forstyrrelser. Hver dag!
At lade livet smyge sig omkring os uden at skulle noget bestemt. Blive mindet om hvordan vi som mennesker er den samme natur og lever i samhørighed med det åndedrag der findes i naturen. (mere…)

Overgange

En blød overgang. Overgangen fra dag til aften, fra hverdag til weekend, fra aktivitet til afspænding. Puste ud, svimle omkuld, grine, dovne, give efter og lege:)
Introducere blidhed, ind i kroppens hjørner, der hvor de hengemte kræfter, spændinger og følelser venter på at få plads. Finde ud af hvordan det kan blive muligt at bane en blød vej i overgangen – til et afslappet og fredeligt sted.
Gå på opdagelse, undlad at tvinge den sansede fornemmelse på plads, men inviter dig selv på besøg. At trække vejret.
Den selvregulerende evne i kroppen og psyken indeholder stærke regenererende kræfter, de træder til i mellemrummet, i pausen, med det fine formål at finde en landingsbane i livets bølger og kaos. Ligevægt. (mere…)

Slip energien løs

Nu er det her, sprudlende og brusende, med farver, kraft, nyt håb og energi….. Kom du med op? Og er du på vej ud i det med din skaberkraft? Har du pakket drømmene i din sommerkuffert? Vil du med ud og lege?
Find en forsommermeditation (lydfil) her

Foråret inviterer os ud af mørket, ud af den dvale og hviletilstand, som er en del af vinterens mørke og refleksion.
Ja, vi er godt nok ind i mellem tunge og deprimerede, sortseende, energiforladte og sløje i vinteren. Og det er hårdt at vente og have tillid til at der sker en stille transformation af de indre kræfter, til påny, som træerne og planterne, at springe ud og endnu engang vende ud til livet og lyset…. men når det sker, ja så er det magisk:):)

Jeg kender til næsten ikke at tro på det; – tro på at vendingen sker.  (mere…)

stressakse

At kunne følge en blød rytme gennem overgange

Jeg har før skrevet om bølgen, den naturlige bølge vi svinger med i løbet af dagen, ugen, året. Bølgen der hæver og sænker sig, fra hvile og afspænding til aktivitet og handling. Fra regenererende flydende tilstande til koncentrede målrettede former.

Bølgen er beskrivelsen af den spændingstilstand, som vi gennem opvæksten træner, så vi langsomt kan rumme større udsving og krav og samtidig evner at holde os selv sunde og smidige, fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

En vidunderlig evne, der gør at vi på den gode side kan være så heldige at vi kan bevæge os fra jubel og vildskab til ro og afspænding med samme lethed som et trygt barn jubler og skriger ved faren og farten på en en rutschebane fordi det har en erfaring i at kunne lande i noget, der er roligt og kærligt. (mere…)

nytårmeditation

Vinterhi og den dybe pause

Vinterhi, at give tid til at komme ned og mærke rytmen under de bevægelser, som på en måde får kunstigt åndedræt gennem vores opretholdelse af de samme rutiner både sommer og vinter.
Det skaber en form for dissonans, ikke at kunne følge naturens bølge, som om noget i kroppen og bevidstheden hele tiden skal kæmpe…. for ikke at give efter, ikke at synke ind…..ikke lade sig falde. Ind i mørket og langsomhed.
Overgivelse. At bevæge sig i en anden retning end den opad og fremadstræbende bevægelse der ligger i hverdagens effektivitet.
En balance. Give noget af naturens rytme tid og stemme, lave pauserum med mere tid – kræve noget andet af sig selv, sætte andre typer af mål op for sig selv. Ære fordybelsen og vinterritualerne, det dybe og langsomme åndedræt. Lade naturen træde i karakter – inde i dig mens lyset gradvist vender tilbage:)
Nytårsritual: en meditation – find lydfilen her!

At møde smerte og fordømmelse med accept.

Accepten er en dør, en måde at møde os selv i det der kan forekomme farligt og uoverkommeligt……  Accepten er en vej til at møde os selv i det indre procesarbejde og i livets kriser, en vej til at komme fra stress ind i væren.
En måde vi kan møde stemninger, følelser, tanker og kropslige spændinger der er vanskellige og som skaber angst, uro og bekymringer i sindet.
En vej til at lære at elske det, vi tror er uelskeligt, som dømmes ude og afholder os fra at leve i nuet og udtrykke os som de dejlige mennesker vi er:) lyt til lydfil her

Accepten er ikke passiv eller opgivende, det er en åben, vågen, levende opmærksomhed, der gør det muligt for os at få øje på det skjulte, på skyggesiderne, på alle de formodede trolde og dæmoner, der i virkeligheden udgør vejen til kraft, kærlighed og liv. (mere…)

I mindfulness er pausen i centrum.

Pausen som et livsnødvendigt ophold i den strøm af aktivitet der foregår, om det er tankerne der flyver, om det er handling uden ophold eller følelser der kører afsted. Pausen som et kortere eller længere ophold, hvor sanserne og nuet får mulighed for at åbne sig.

Det er en helt naturlig impuls, det at vende tilbage til sig selv efter aktivitet, at følge en bølge der hæver og sænker sig. Som en touch base – komme tilbage og undersøge HVAD er der ligenu?  (læs evt. mere om at mærke livets rytme)
Hvordan har kroppen det, er jeg sulten, tørstig, træt, har jeg energi til at fortsætte, hvad sker der egentlig i mine følelser, er jeg glad, kærlighedsfyldt, negativ, irritabel, hvordan er tankerne, har de fuld skrue eller er de ved at blive lidt bløde i kanten……. (mere…)

Næste side »