At kunne være sig selv.
Sin egen natur.
Sit væsen.
Som en blomst.
Denne blomst.
En del af flere af sin art, en i sig selv helt enestående.
Betydning, på en måde: ingenting.
Men i virkeligheden: alting.
Egenart, mangeart.
Diversiteten i og omkring os er gaver til kreativiteten, skabelsen og udvikling af nyt liv.
Uden de andre, uden forskelligheden: stor ensomhed? Meningsløshed? Sorg?…
At lære sig selv at kende er som at botanisere i sit eget liv, sin eksistens, sine sanser, sine længsler og sine fængsler. Og gennem det lære mere om livet, vide hvad det består af blive klar over rigdommen i at være levende.
Det kan udløse længsel og drift at lytte til sig selv, at være nysgerrig.
Det kan vække smerte og ubehag.
Og det kan skabe overgivelse og ro til eksistensen.
Formålet med kvindegruppen er at inspirere og fordybe selvkendskab, at støtte udfoldelse af drømme og længsel, at vække den vilde og vise kvinde og holde hende undervejs på rejsen ind i eventyret.
Vi har så meget at give, så meget oplevet liv.
Let´s explore.

I kvindegruppen arbejder vi med forbindelsen mellem det indre liv og det ydre liv.
Bevægelsen mellem fortid, nutid og fremtid.
Som en sammenhængende helhed, hvorfra vi oplever og skaber livet.
Det åbner til det cykliske i udviklingsprocesserne. Og det gør det muligt at manifestere fra en ny position.
Skridt for skridt:)
Ildens tid.
Solhverv ramte årshjulet i går, og det var en dag der viste solhverv med sine smukkeste kræfter af lys, varme, dyreliv, sol og stilhed. Det er en overgang vi kan tjekke ind i, hvor naturen er et anker for en cyklus, der er aktiv i det indre og det ydre for alt liv.
Det er ildens tid med stærk vækst i naturen. En dans mellem ild og vand.
Og vi kan bruge ilden som en hjælp til at bryde igennem og lade noget komme fri.
Ilden som fortærer, der bryder ned sætter fri. Ilden der skaber energi og mulighed for vækst.
Den jordiske ild og bevidsthedens flamme.
Ilden findes i skabelsesmyter, som den kraft menneskene stjal fra guderne, ved snilde og snuhed. Men det kom med en pris, en evig kamp eller udveksling med guderne, et ansvar for at tage vare på energi gennem bevidsthed.
Historisk er ilden i det skifte, hvor vi som mennesker gennem det, at styre ild fik mulighed for at forarbejde, udvinde, bygge, slå os ned. Vi fik en mulighed for at styre et fundamental i verden. Og det bringer også de spørgsmål vi står med i dag ind – grænser for vækst, udledning, varmeophobningen.
Ilden er skabelseskræfter og symboler i forvandlingstilstande.
Kræfter der præger vores fælles liv og kræver at vi skaber kollektiv bevidsthed og handlinger i samfundsspørgsmål.
Kræfter der bevæger sig i det indre som en dynamik i forandringsprocesser, når vi skal brænde det gamle for at give plads til noget nyt. Når den indre energiforvaltning skal skifte.
At kalde ilden ind eller at blive kastet ind processer
Det er både her og nu processer, i de valg der dagligt kan kræve en aktiv beslutning, vilje til, handling.
Det kan være tilsyneladende pludselige forandringer, der sætter ildens rejse i gang, som indre sammenbrug, udefra kommende hændelser, katastrofer, sygdom, død. Kræfter der sætter ind, hvor vi må lære den destruktive flamme at kende.
Det kan være dybe forvandlingsprocesser, der foregår over tid i det indre, hvor vi gradvist har opdaget, bearbejdet, omformet gamle strukturer, og nu står ved det sted, hvor der er skabt en bålplads og fundet ved (brændsel), som så sætter i gang.
For alle gælder ildens love, og det er den vi her er i lære hos. Vi skal erkende at vi ikke kan styre alt, og at det er en respektfuld dans med livet som indsats, at holde ild og bevidsthed.
Vi skal lære noget om livets fundament.
Om skabelse og energiforvaltning.
Om kroppen, hormoner og cyklus.
Om det konstruktive og destruktive.
Om respekt og generøsitet.
Om samarbejde.
Naturen, jorden og himlens kræfter.
I årstiden
Hver gang årets cyklus skifter, kan det forstås således, at den jordiske ild og de åndelige kræfter stiller op til dans. Ved sommersolhverv bliver blæst væk af lys og som i disse dage også varmen.
Vi kan åbne for den inspiration, der er i årstiden, til at gå i fordybelse og tjekke ind på hvad der er sket det sidste år.
Hvad har været vigtigt.
Er der noget du kan give slip på, brænde af?
Du tjekke ind på de forhindringer du ligger i vejen for din vækst og udvikling.
Se det og overveje hvad der støtter dig til for at give slip og sætte ild til processen.
Find inspiration til en fordybelsesproces længere ned i nyhedsbrevet:)
Det at give den nødvendige kærlighed til at sætte det vigtigste forrest er altid udfordrende, det kræver mod, grænser, retning, kraft, disciplin, vilje.
Og det findes i ilden.
Den er kompromisløs når den går i gang. Den har en maskulin fremadrettet drivkraft og en nedbrydende kvindelig evne til at skære fra.
Den nedbryder, skaber energi, giver plads til nyt.
Så vi går med!
Tak for at læse med:)
Heidi

Hvad gør du?
Tak for at læse med
Heidi

du er menneske
Omsorg og tid til udvikling
De vigtigste søjler i vores udvikling som mennesker er tid og omsorg.
I hvert livsafsnit, hver overgang, hver udviklingsproces, hver krævende periode vi går igennem er det, at gennemleve udviklingsfaser væsentligt for trivsel og modning.
Væsentligt for at vi kan transformere os gennem de udfordringer, som vores liv bringer. Så vi kommer gennem klogere, og måske tydeligt beriget og fornyet; med nye færdigheder, kvaliteter og kræfter.
Udviklingsprocessen går gennem mange faser og trin, og det er cirkulære læreprocesser. Vi skal opdage og erfare i det nye. Vi skal finde ressourcer. konfrontere gamle spøgelser. Tilrette gamle erfaringer. Og vi skal udvikle nye færdigheder og adfærd.
Og det kræver tid, opmærksomhed og omsorg.
Tid til modning i krop, følelser og tanker.
Og filmen knækker mange gange, fordi der ikke er tid.
Årstidens skift omkring jævndøgn
Vi har lige ramt nymånen, det er forårets første måne der vågner. Som et hjørne i en prisme kan vi kigge ind i en lang periode med mere lys og mulighed for udfoldelse.
Det er forårets opbrud og varmen er på vej. Det vækker håb og trangen til at give slip. Give slip på vanskeligheder, bekymring, lade livet være et formål i sig selv.
I naturen er der en klargørelse til gennembrud. I dag hang lærken over landskabet på Vesterlyng, og der var en stæreflok på træk. Og jorden – stadig er brun og våd er ved at åbne sig for liv (mere…)
Påske og processen liv/død/liv
I den kommende uge kan du tage en runde med påskens fortælling.
Påsken favner det cykliske ritual, der knytter sig til den forandring der sker, der hvor sjælen kalder, og insisterer på fornyelse af den kontrakt vi har med livet.
Kyllinger og æg skaber en ramme der er soft at sweet. Dybere åbner vi en rejse i det ubevidste landskab.
En overgang. Hvor vi lader noget dø, til fordel for nyt liv.
Det er en del af en sund livsudvikling.
At ofre noget, at give afkald, at lade noget dø, til fordel for lys og kærlighed.
Til fordel for noget større og helligt i livet.
Ny indsigt og bevidsthed, der skal blomstre ind i foråret og bære frugt i den nye cyklus. (mere…)
Der er oftest en vej til indre ressourcer og nærvær. Også der, hvor du er træt og har brug for at træde tilbage, ligger der guld:)
Det er en praksis, og noget du kan bygge op. Så du får et sted i dit liv at træde ind i forstærke i hverdagen. Så du ved mere om de ressourcer du kan trække på, når smerter, bekymringer, frygt og negative mønstre der trækker ind over livet som skyer.
Det er en del af at af styrke sit livsfundament. Det kan bygge sig ind i din krop, dit nervesystem. Ind i dit psykiske landskab. Det skaber basis for at opleve mere åbent, frit. Det støtter at du kan trække det smukke, stærke og positive i livet ind, dér hvor du er ligenu.
Og udviklingen flytter sig smukt rundt i forskellige felter af i krop, tanker og følelser som en fortløbende modningsproces
At komme fri af overlevelse, din krops dybe beredskab
Som det kommer med sine bølger – af stop and go, med kulden og varmen, med klar energi og parathed, og med træthed og priser der skal betales af krop og energi for vinterens arbejde.
Hvordan kroppen har det er en vane, som vaner og skemaer vi kender, når de rejser sig i følelser og tanker.Både helt adfærdsmæssigt, hvordan vi spiser, bevæger os, har vores selvomsorg.
Hvad vi har arvet, af dispositioner, i genetik og slægtens nedarvede historie, af vores formødre- og fædres nervesystem.
Hvad der er kommet til, af hændelser og hvad vi har udsat den for.
Hvad der er knyttet til livsfasen, hormoner, cyklus, alder.
Hvad vi tænker om kroppen, som kvinder, som piger, som kroppe.
Synet udefra, selvbilledet der er bygget i den tid vi voksede op i, og i den tid vi lever i nu.
Vores grundimpuls er at blive i det, som vi har lært er overlevelsesdygtigt. (mere…)
The Mother of the Universe
The mother of the universe
refuses to worship her
outside me anymore
she is withdrawn inside me
and tells me
if I wanna know her
I have to come inside too
which is the last place I wanna be right now
all though she ́s been telling me this for years
she never gone to this extremes before
actually hiding inside me
if I wanna love her
I can only do so
by loving myself now
Cassia Berman
The Mother of the Universe
Inviterer DIG
Ud af forstyrrelsernes dans. Ind i kontakt med det nærværende. Det vi godt ved er vores, det vi ejer af både kaos og kærlighed.
Og det er en hyldest til kærligheden at tage det ansvar.
Hver dag.
At tage hende ind er også at sige ja til at leve fuldt ud, som dem vi er!
Hun støtter os ind i det nuværende, ind i livet som det er, ind i de magiske og universelle kræfter som vi har til rådighed.
Hun holder vores energi og tråd til universet og et spejl ind i de (u)vaner, vi skal forandre, se på, gøre op med for at sætte livet mere fri.
Du kan starte med at give dig tid til en slags renselse, det kan være ved fysisk at hoppe i havet, tage et karbad, rense den gamle hud af fødderne.
Eller en energetisk renselse ved at stryge din krop, over huden fra toppen af dit hoved, til jorden.
Forestil dig at du giver slip – på alt det der hænger ved som dynd og gamle trætte vaner. Årets og julens uvaner.
Som at trække utøj ud af dit hår, rense dine rødder for uinviterede gæster, smide gammelt skrald ud:)
Også inviter dig selv ind igen.
Som påny.
Mærk efter… spørg din krop hvad den vil:
– danse, løbe rundt som en tosse, strække sig og ryste, sidde helt stille.
Lande den her og nu.
Åbne opmærksomheden, og forbind dig. Tune ind.
Træk vejret dybt, mærk din ryg, mærk dit rodfæste. Lad følelser og tanker få frit løb, afsted og igennem mens du holder din krop.
Sid med hjertet i hænderne, kroppen forankret i skødet og antennerne åbne.
Kontakt din himmelforbindelse.
Mærk at du er her. Du holder dig selv. Du klarer utrolige ting. Du har fantastiske evner. Og du er alene – men aldrig alene.
Mærk hendes kærlighed svøbe sig om dig, hendes intention og vejledning indeni dig selv.
Hun ved at….
Du er her.
Du er magisk.
Du er levende.
Du går vejen.
Du har tillid.
Du har forbindelse.
Du ved hvem du er.
Lad dit hjerte tale og din krop tage imod. Tegn en tegning. Skriv et digt. Giv dig selv en gave. Og forny dine ønsker for det kommende år…..
