Citinside

Komponist og musiker Anne Eltard og jeg udvikler sammen et koncept med soundscapes og meditationspoesi. Vores ønske er at skabe helt særlige lydbilleder og stemninger der resonerer med de mennesker som vi spiller for.citinside_postkort_front
Vi går efter lyde og billeder, der træder lidt ud af den klassiske meditationsmusik genre, en levende improviseret fusion mellem musikken som vej til fordybelse og energi og poesier, der taler ind kropssansningen og opmærksomheden.

Tilsammen en cocktail der skaber rum for nærvær og livsenergi.

Vi har fokus på den gode pause – pausen der gør at vi kan mærke os selv, ånde, leve og nyde livet.

Vi optræder live i nogen af byens åbne rum med live soundscapes og meditationspoesi. Senest i Frue Kirke og Dome of visions. Vores livearrangementer er åbne for alle og foregår oftest steder hvor der er liv og bevægelse, så vores lydunivers og fordybelsen bliver en del af den helhed der allerede er tilstede.

Vi skaber et lydunivers du kan synke ind i – blive ført af musikken og guidet af ordene. En hengivelse uden for mange dikkedarer.

Vi kan opleves live når vi optræder rundt omkring i byen. Du kan også booke os til et arrangement på din arbejdsplads eller til et event. Følg os her på facebook.

På Soundcloud ligger flere meditationer med Citinside.

Hør en instrumental fordybelse her fra vores CD “Et øjebliks ro”

Hør en mere rytmisk fordybelse til gåturen med vokal


Pausepavillonen

Vi er igang med et skønt projekt, der hedder Pausepavillonen sammen med arkitektstuderende Malte Harrig.
Pausepavillonen har en del forgreninger, en Mobil Pavillon med plads til 10 personer, der skal sættes op i byen, lyd bænke, der kan beskrives som små åbne pavilloner og lyd moduler, der kan installeres som en del af pauserum på institutioner og arbejdspladser.
Visionen er at bringe den gode pause ud i det offentlige rum.

prototype den Mobile Pausepavillon

prototype den Mobile Pausepavillon

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere her:
Pausepavillon
Udstilling på KADK