The Mother of the universe
(Øvelse ved årsskiftet- læs digt længere nede på siden)

Inviterer os ind.
Ud af forstyrrelsernes dans. Ind i kontakt med det nærværende. Det vi godt ved er vores, det vi ejer af både kaos og kærlighed.
Og det er en hyldest til kærligheden at tage det ansvar.
Hver dag.
At tage hende ind er også at sige ja til at leve fuldt ud, som dem vi er!

Hun støtter os ind i det nuværende, ind i livet som det er, ind i de magiske og universelle kræfter som vi har til rådighed.
Hun holder vores energi og tråd til universet og et spejl ind i de (u)vaner, vi skal forandre, se på, gøre op med for at sætte livet mere fri.

Du kan starte med at give dig tid til en slags renselse, det kan være ved fysisk at hoppe i havet, tage et karbad, rense den gamle hud af fødderne.
Eller en energetisk renselse ved at stryge din krop, over huden fra toppen af dit hoved, til jorden.

Forestil dig at du giver slip – på alt det der hænger ved som dynd og gamle trætte vaner. Årets og julens uvaner.
Som at trække utøj ud af dit hår, rense dine rødder for uinviterede gæster, smide gammelt skrald ud:)

Også inviter dig selv ind igen.
Som påny.
Mærk efter… spørg din krop hvad den vil:
– danse, løbe rundt som en tosse, strække sig og ryste, sidde helt stille.
Lande den her og nu.

Åbne opmærksomheden, og forbind dig. Tune ind.
Træk vejret dybt, mærk din ryg, mærk dit rodfæste. Lad følelser og tanker få frit løb, afsted og igennem mens du holder din krop.

Sid med hjertet i hænderne, kroppen forankret i skødet og antennerne åbne.

Kontakt din himmelforbindelse.

Mærk at du er her. Du holder dig selv. Du klarer utrolige ting. Du har fantastiske evner. Og du er alene – men aldrig alene.

Mærk hendes kærlighed svøbe sig om dig, hendes intention og vejledning indeni dig selv.
Hun ved at….
Du er her.
Du er magisk.
Du er levende.
Du går vejen.
Du har tillid.

Du har forbindelse.
Du ved hvem du er.

Lad dit hjerte tale og din krop tage imod. Tegn en tegning. Skriv et digt. Giv dig selv en gave. Og forny dine ønsker for det kommende år…..

Årets fornyelse

The Mother of the universe

The mother of the universe refuses to worship her
outside me anymore
she is withdrawn inside me
and tells me

if I wanna know her
I have to come inside too

which is the last place I wanna be right now

all though she ́s been telling me this for years
she never gone to this extremes before
actually hiding inside me

if I wanna love her
I can only do so
by loving myself now

Cassia Berman

Allerhelgen
Visualisering – at plante et frø

Energien i naturen på den årstid ligger i et slip, farveskiftet, kølighed, fugt, de sene blomster og den sidste frugt, det er uafvendeligt at det vil falde nu.
Frø lægger sig på jorden, nogle går til, andre vil sætte sig, og skabe ny liv.
Så det er den bevægelse vi går i.
Et sædskifte er i gang.
Og vi går med.

Kigger på hvad der slipper sit greb i livet, accepterer, lader falde.
Kigger på hvad vi har ønsker til – helt konkret – at så for næste sæson.
En intention, ønsker, mål, drømme.

Optagelsen er ikke i topkvalitet, men nu ligger den til brug…..

Varighed 12.min.

Året har jo for mange været et annus horribilis – og vi er da virkelig blevet prøvet på alle vores vaner og evner til at leve med uvished og frygt! Vi har måtte tilpasse os meget anderledes regler for, hvordan vi skal leve, omgås og være i livet. Jeg kan dårligt huske hvad jeg var i gang med af indre kreative linier FØR Corona, for det har på et niveau været som laksen, der midt i strømmen må tage bestik af det nuværende, hele tiden, i bevægelsen videre færd mod noget rimeligt uvist.

Jeg tænker vi har lært en del, og at den læring først vil vise sig i klarhed om lang tid. Jeg er, som mange andre, optaget af at hvordan jeg kan leve i det der er. Ikke stivne, men holde livfuldheden og glæden vågen i det gode og svære, der skal håndteres.

For mig er der ekstra tryk på at blive klar over mine prioriteringer, de værdier. Det der giver retning i hverdagen i de valg jeg tager og som er bærende for mit liv som helhed. I det er der særligt fokus på hvordan jeg kan holde kærligheden og samhørigheden med mine mennesker levende. Være sammen og holde kontakten – opdage mulighederne hvor de er.

Et andet vigtigt punkt er selvpleje – at gøre noget jeg elsker og holder af, selvpleje man let giver slip på i perioder med stress og forandring. For mig er det blandt mange ting at bruge tid i naturen, i havet, tage fodbade, dyrke yoga og… spise mad:):):)

Den sidste del, der knytter sig mere til visioner, inspiration: kunst, politik, spiritualitet hænger stadig mere bagefter, ja jeg kan da synge en sang og meditere, men jeg savner eksempelvis at høre levende musik, se teater i fællesskab. Det er her munkekutten er blevet trukket godt ned over hovedet og kræver vågenhed. At se hvordan jeg er medskaber også i det felt. Ikke bare være forbruger – medier, information, film……hvor tabet af det fælles kan blive en del af prisen.

Så det er mange niveauer af refleksion oven i det helt basale med at hverdagen skal fungere og være i en eller anden form for flow.

Jeg læner mig dog ind i det nye år med samme glæde som altid. Jeg ser lyset vender. Selvom det er mørkt og gråt, jeg går ud i det og tager tegn på den kommende sæsons vækst. Det er dejligt.

Jeg planlægger gode ting for dagen, måneden, året, og håber bare 50 procent bliver til noget, for så ved jeg at der bliver noget at glæde sig til og over. Noget der holder fremtidsaksen lidt mere åben, så der sker en umærkelig bevægelse ind i det indre landskab der skaber liv…..

På den møde kan erfaringer og viden få fødder og blive sat i bevægelse. Tendenser til opgivenhed og frysning, der kan føre til tristhed eller depression, får energi, så det bliver muligt at arbejde med det.

Forventningen og det at være optaget af skabende linier er menneskelige livskilder. Vi er kreative væsner, vi skaber ved at være og opleve os i sammenhæng og forbindelser. Gennem fordybelse, leg og skabelse kan vi forbinde os til den indre livsenergi og livskraft. Gennem kontakt til andre kan vi blive spejlet, set og vokse.

Jeg ønsker at 2021 får positive processer i spil i alle vores liv, så vi kan møde, forstå og skabe noget godt i vores egne små liv og i det store fælles:)
Og sige TAK – ikke mindst for alt det skønne der dukkede op på rejsen gennem 2020!

Vending ind i vinteren

Skovens bløde bund under fodsålerne. Hele kroppen der giver efter i det rytmiske møde. Varmen der breder sig. Mærke hvordan det hele er forbundet, livet i det indre og naturens rytme. Opladning og afstressning, en påmindelse og erindringer, der åbner sig i tid og rum.

Så dejligt:):)
Det bliver på en måde mere presserende, at skabe den forbindelse, pleje til den indre natur gennem at forbinde os til åndehuller uden forstyrrelser. Hver dag!
At lade livet smyge sig omkring os uden at skulle noget bestemt. Blive mindet om hvordan vi som mennesker er den samme natur og lever i samhørighed med det åndedrag der findes i naturen. (mere…)

Slip energien løs

Nu er det her, sprudlende og brusende, med farver, kraft, nyt håb og energi….. Kom du med op? Og er du på vej ud i det med din skaberkraft? Har du pakket drømmene i din sommerkuffert? Vil du med ud og lege?
Find en forsommermeditation (lydfil) her

Foråret inviterer os ud af mørket, ud af den dvale og hviletilstand, som er en del af vinterens mørke og refleksion.
Ja, vi er godt nok ind i mellem tunge og deprimerede, sortseende, energiforladte og sløje i vinteren. Og det er hårdt at vente og have tillid til at der sker en stille transformation af de indre kræfter, til påny, som træerne og planterne, at springe ud og endnu engang vende ud til livet og lyset…. men når det sker, ja så er det magisk:):)

Jeg kender til næsten ikke at tro på det; – tro på at vendingen sker.  (mere…)

nytårmeditation

Vinterhi og den dybe pause

Vinterhi, at give tid til at komme ned og mærke rytmen under de bevægelser, som på en måde får kunstigt åndedræt gennem vores opretholdelse af de samme rutiner både sommer og vinter.
Det skaber en form for dissonans, ikke at kunne følge naturens bølge, som om noget i kroppen og bevidstheden hele tiden skal kæmpe…. for ikke at give efter, ikke at synke ind…..ikke lade sig falde. Ind i mørket og langsomhed.
Overgivelse. At bevæge sig i en anden retning end den opad og fremadstræbende bevægelse der ligger i hverdagens effektivitet.
En balance. Give noget af naturens rytme tid og stemme, lave pauserum med mere tid – kræve noget andet af sig selv, sætte andre typer af mål op for sig selv. Ære fordybelsen og vinterritualerne, det dybe og langsomme åndedræt. Lade naturen træde i karakter – inde i dig mens lyset gradvist vender tilbage:)
Nytårsritual: en meditation – find lydfilen her!

Indrømmer – jeg får stress når jeg skal tage min arbejdskrop på igen efter sommerferien – pyyyh ha……
– at slippe feriekroppen, slippe dage der kan få lov til at være mere flydende og hvor processer der bliver sat til side i hverdagen kan komme til orde.
RUM og TID.  Jeg vil altid have mere, elsker at opdage lysten til alt muligt andet jeg også gerne vil, og nyder mest af alt nok bare at være i naturen og mærke græsset og den friske luft. For mig er der ikke noget mere vidunderligtJ Sanse og være….
Hvert år brokker mit indre barn sig over at ferien er slut, at den ikke varer 6 uger, at jeg skal disciplinere mig selv ind i faste former, selvom jeg også glæder mig til at gå i gang med mine planer, der har vokset sig dejlige og federe i løbet af ferien.
So what to do. Viljen driver hjulet igang….. også begynder jeg at lede lidt i mine gemmer, rydder lidt op. Jeg finder mine ritualer frem, dem jeg ved taler til min indre natur, min krop og mine energikilder. Jeg får langsomt liv ind i rummene jeg er i, mine venner og mine interesser.
Overvejer hvad der er vigtigt for den næste sæson, er der noget nyt jeg vil lære, noget jeg gerne vil have mere fokus på og kigger på hvor jeg kan finde det der skal til for at det lykkes.
Hvad skal der til for at jeg kan være så glad og nærværende som muligt i det jeg skal og gør i mit liv? Hvad skal der til for at undgå stress i en hverdag der også er tæt pakket med aktiviteter, kommunikation og krav til præstation?

DSC_0720
(mere…)