Forårsjævndøgn
Årstidens skift omkring jævndøgn
Vi har lige ramt nymånen, det er forårets første måne der vågner. Som et hjørne i en prisme kan vi kigge ind i en lang periode med mere lys og mulighed for udfoldelse.
Det er forårets opbrud og varmen er på vej. Det vækker håb og trangen til at give slip. Give slip på vanskeligheder, bekymring, lade livet være et formål i sig selv.
I naturen er der en klargørelse til gennembrud. I dag hang lærken over landskabet på Vesterlyng, og der var en stæreflok på træk. Og jorden – stadig er brun og våd er ved at åbne sig for liv (mere…)
Påske og ritual
Påske og processen liv/død/liv
I den kommende uge kan du tage en runde med påskens fortælling.
Påsken favner det cykliske ritual, der knytter sig til den forandring der sker, der hvor sjælen kalder, og insisterer på fornyelse af den kontrakt vi har med livet.
Kyllinger og æg skaber en ramme der er soft at sweet. Dybere åbner vi en rejse i det ubevidste landskab.
En overgang. Hvor vi lader noget dø, til fordel for nyt liv.
Det er en del af en sund livsudvikling.
At ofre noget, at give afkald, at lade noget dø, til fordel for lys og kærlighed.
Til fordel for noget større og helligt i livet.
Ny indsigt og bevidsthed, der skal blomstre ind i foråret og bære frugt i den nye cyklus. (mere…)
Forår – at komme fri af overlevelse, din krops dybe beredskab
At komme fri af overlevelse, din krops dybe beredskab
Som det kommer med sine bølger – af stop and go, med kulden og varmen, med klar energi og parathed, og med træthed og priser der skal betales af krop og energi for vinterens arbejde.
Hvordan kroppen har det er en vane, som vaner og skemaer vi kender, når de rejser sig i følelser og tanker.Både helt adfærdsmæssigt, hvordan vi spiser, bevæger os, har vores selvomsorg.
Hvad vi har arvet, af dispositioner, i genetik og slægtens nedarvede historie, af vores formødre- og fædres nervesystem.
Hvad der er kommet til, af hændelser og hvad vi har udsat den for.
Hvad der er knyttet til livsfasen, hormoner, cyklus, alder.
Hvad vi tænker om kroppen, som kvinder, som piger, som kroppe.
Synet udefra, selvbilledet der er bygget i den tid vi voksede op i, og i den tid vi lever i nu.
Vores grundimpuls er at blive i det, som vi har lært er overlevelsesdygtigt. (mere…)
Mother of the universe
The Mother of the universe
(Øvelse ved årsskiftet- læs digt længere nede på siden)
Inviterer os ind.
Ud af forstyrrelsernes dans. Ind i kontakt med det nærværende. Det vi godt ved er vores, det vi ejer af både kaos og kærlighed.
Og det er en hyldest til kærligheden at tage det ansvar.
Hver dag.
At tage hende ind er også at sige ja til at leve fuldt ud, som dem vi er!
Hun støtter os ind i det nuværende, ind i livet som det er, ind i de magiske og universelle kræfter som vi har til rådighed.
Hun holder vores energi og tråd til universet og et spejl ind i de (u)vaner, vi skal forandre, se på, gøre op med for at sætte livet mere fri.
Du kan starte med at give dig tid til en slags renselse, det kan være ved fysisk at hoppe i havet, tage et karbad, rense den gamle hud af fødderne.
Eller en energetisk renselse ved at stryge din krop, over huden fra toppen af dit hoved, til jorden.
Forestil dig at du giver slip – på alt det der hænger ved som dynd og gamle trætte vaner. Årets og julens uvaner.
Som at trække utøj ud af dit hår, rense dine rødder for uinviterede gæster, smide gammelt skrald ud:)
Også inviter dig selv ind igen.
Som påny.
Mærk efter… spørg din krop hvad den vil:
– danse, løbe rundt som en tosse, strække sig og ryste, sidde helt stille.
Lande den her og nu.
Åbne opmærksomheden, og forbind dig. Tune ind.
Træk vejret dybt, mærk din ryg, mærk dit rodfæste. Lad følelser og tanker få frit løb, afsted og igennem mens du holder din krop.
Sid med hjertet i hænderne, kroppen forankret i skødet og antennerne åbne.
Kontakt din himmelforbindelse.
Mærk at du er her. Du holder dig selv. Du klarer utrolige ting. Du har fantastiske evner. Og du er alene – men aldrig alene.
Mærk hendes kærlighed svøbe sig om dig, hendes intention og vejledning indeni dig selv.
Hun ved at….
Du er her.
Du er magisk.
Du er levende.
Du går vejen.
Du har tillid.
Du har forbindelse.
Du ved hvem du er.
Lad dit hjerte tale og din krop tage imod. Tegn en tegning. Skriv et digt. Giv dig selv en gave. Og forny dine ønsker for det kommende år…..
The Mother of the universe
The mother of the universe refuses to worship her
outside me anymore
she is withdrawn inside me
and tells me
if I wanna know her
I have to come inside too
which is the last place I wanna be right now
all though she ́s been telling me this for years
she never gone to this extremes before
actually hiding inside me
if I wanna love her
I can only do so
by loving myself now
Cassia Berman
Allerhelgen
Visualisering – at plante et frø
Energien i naturen på den årstid ligger i et slip, farveskiftet, kølighed, fugt, de sene blomster og den sidste frugt, det er uafvendeligt at det vil falde nu.
Frø lægger sig på jorden, nogle går til, andre vil sætte sig, og skabe ny liv.
Så det er den bevægelse vi går i.
Et sædskifte er i gang.
Og vi går med.
Kigger på hvad der slipper sit greb i livet, accepterer, lader falde.
Kigger på hvad vi har ønsker til – helt konkret – at så for næste sæson.
En intention, ønsker, mål, drømme.
Optagelsen er ikke i topkvalitet, men nu ligger den til brug…..
Varighed 12.min.
Ind i året – nytår under corona
I 2020 er vi blevet prøvet på alle vores vaner og evner til at leve med uvished og frygt!
Vi har måtte tilpasse os meget anderledes regler for, hvordan vi skal leve, omgås på og være i livet. Jeg kan dårligt huske hvad jeg var i gang med af indre kreative linier FØR Corona, for det har på et niveau været som laksen, der midt i strømmen må tage bestik af det nuværende, hele tiden, i bevægelsens eget nu.
Jeg tænker vi har lært en del, og at den læring først vil vise sig i klarhed om lang tid. Jeg er, som mange andre, optaget af at hvordan jeg kan leve i det der er. Ikke stivne, men holde livfuldheden og glæden vågen i det gode og svære, der skal håndteres.
For mig er der ekstra tryk på at blive klar over mine prioriteringer, de værdier. Det der giver retning i hverdagen i de valg jeg tager og som er bærende for mit liv som helhed. I det er der særligt fokus på hvordan jeg kan holde kærligheden og samhørigheden med mine mennesker levende. (mere…)
Efterår
Vending ind i vinteren
Skovens bløde bund under fodsålerne. Hele kroppen der giver efter i det rytmiske møde. Varmen der breder sig. Mærke hvordan det hele er forbundet, livet i det indre og naturens rytme. Opladning og afstressning, en påmindelse og erindringer, der åbner sig i tid og rum.
Så dejligt:):)
Det bliver på en måde mere presserende, at skabe den forbindelse, pleje til den indre natur gennem at forbinde os til åndehuller uden forstyrrelser. Hver dag!
At lade livet smyge sig omkring os uden at skulle noget bestemt. Blive mindet om hvordan vi som mennesker er den samme natur og lever i samhørighed med det åndedrag der findes i naturen. (mere…)
Forårets brus
Slip energien løs
Nu er det her, sprudlende og brusende, med farver, kraft, nyt håb og energi….. Kom du med op? Og er du på vej ud i det med din skaberkraft? Har du pakket drømmene i din sommerkuffert? Vil du med ud og lege?
Find en forsommermeditation (lydfil) her
Foråret inviterer os ud af mørket, ud af den dvale og hviletilstand, som er en del af vinterens mørke og refleksion.
Ja, vi er godt nok ind i mellem tunge og deprimerede, sortseende, energiforladte og sløje i vinteren. Og det er hårdt at vente og have tillid til at der sker en stille transformation af de indre kræfter, til påny, som træerne og planterne, at springe ud og endnu engang vende ud til livet og lyset…. men når det sker, ja så er det magisk:):)
Jeg kender til næsten ikke at tro på det; – tro på at vendingen sker. (mere…)
Den dybe pause
Vinterhi og den dybe pauseVinterhi, at give tid til at komme ned og mærke rytmen under de bevægelser, som på en måde får kunstigt åndedræt gennem vores opretholdelse af de samme rutiner både sommer og vinter. |
PYH… at slippe feriekroppen
Indrømmer – jeg får stress når jeg skal tage min arbejdskrop på igen efter sommerferien – pyyyh ha……
– at slippe feriekroppen, slippe dage der kan få lov til at være mere flydende og hvor processer der bliver sat til side i hverdagen kan komme til orde.
RUM og TID. Jeg vil altid have mere, elsker at opdage lysten til alt muligt andet jeg også gerne vil, og nyder mest af alt nok bare at være i naturen og mærke græsset og den friske luft. For mig er der ikke noget mere vidunderligtJ Sanse og være….
Hvert år brokker mit indre barn sig over at ferien er slut, at den ikke varer 6 uger, at jeg skal disciplinere mig selv ind i faste former, selvom jeg også glæder mig til at gå i gang med mine planer, der har vokset sig dejlige og federe i løbet af ferien.
So what to do. Viljen driver hjulet igang….. også begynder jeg at lede lidt i mine gemmer, rydder lidt op. Jeg finder mine ritualer frem, dem jeg ved taler til min indre natur, min krop og mine energikilder. Jeg får langsomt liv ind i rummene jeg er i, mine venner og mine interesser.
Overvejer hvad der er vigtigt for den næste sæson, er der noget nyt jeg vil lære, noget jeg gerne vil have mere fokus på og kigger på hvor jeg kan finde det der skal til for at det lykkes.
Hvad skal der til for at jeg kan være så glad og nærværende som muligt i det jeg skal og gør i mit liv? Hvad skal der til for at undgå stress i en hverdag der også er tæt pakket med aktiviteter, kommunikation og krav til præstation?
