Ild og forvandling
Ildens tid.
Solhverv ramte årshjulet i går, og det var en dag der viste solhverv med sine smukkeste kræfter af lys, varme, dyreliv, sol og stilhed. Det er en overgang vi kan tjekke ind i, hvor naturen er et anker for en cyklus, der er aktiv i det indre og det ydre for alt liv.
Det er ildens tid med stærk vækst i naturen. En dans mellem ild og vand.
Og vi kan bruge ilden som en hjælp til at bryde igennem og lade noget komme fri.
Ilden som fortærer, der bryder ned sætter fri. Ilden der skaber energi og mulighed for vækst.
Den jordiske ild og bevidsthedens flamme.
Ilden findes i skabelsesmyter, som den kraft menneskene stjal fra guderne, ved snilde og snuhed. Men det kom med en pris, en evig kamp eller udveksling med guderne, et ansvar for at tage vare på energi gennem bevidsthed.
Historisk er ilden i det skifte, hvor vi som mennesker gennem det, at styre ild fik mulighed for at forarbejde, udvinde, bygge, slå os ned. Vi fik en mulighed for at styre et fundamental i verden. Og det bringer også de spørgsmål vi står med i dag ind – grænser for vækst, udledning, varmeophobningen.
Ilden er skabelseskræfter og symboler i forvandlingstilstande.
Kræfter der præger vores fælles liv og kræver at vi skaber kollektiv bevidsthed og handlinger i samfundsspørgsmål.
Kræfter der bevæger sig i det indre som en dynamik i forandringsprocesser, når vi skal brænde det gamle for at give plads til noget nyt. Når den indre energiforvaltning skal skifte.
At kalde ilden ind eller at blive kastet ind processer
Det er både her og nu processer, i de valg der dagligt kan kræve en aktiv beslutning, vilje til, handling.
Det kan være tilsyneladende pludselige forandringer, der sætter ildens rejse i gang, som indre sammenbrug, udefra kommende hændelser, katastrofer, sygdom, død. Kræfter der sætter ind, hvor vi må lære den destruktive flamme at kende.
Det kan være dybe forvandlingsprocesser, der foregår over tid i det indre, hvor vi gradvist har opdaget, bearbejdet, omformet gamle strukturer, og nu står ved det sted, hvor der er skabt en bålplads og fundet ved (brændsel), som så sætter i gang.
For alle gælder ildens love, og det er den vi her er i lære hos. Vi skal erkende at vi ikke kan styre alt, og at det er en respektfuld dans med livet som indsats, at holde ild og bevidsthed.
Vi skal lære noget om livets fundament.
Om skabelse og energiforvaltning.
Om kroppen, hormoner og cyklus.
Om det konstruktive og destruktive.
Om respekt og generøsitet.
Om samarbejde.
Naturen, jorden og himlens kræfter.
I årstiden
Hver gang årets cyklus skifter, kan det forstås således, at den jordiske ild og de åndelige kræfter stiller op til dans. Ved sommersolhverv bliver blæst væk af lys og som i disse dage også varmen.
Vi kan åbne for den inspiration, der er i årstiden, til at gå i fordybelse og tjekke ind på hvad der er sket det sidste år.
Hvad har været vigtigt.
Er der noget du kan give slip på, brænde af?
Du tjekke ind på de forhindringer du ligger i vejen for din vækst og udvikling.
Se det og overveje hvad der støtter dig til for at give slip og sætte ild til processen.
Find inspiration til en fordybelsesproces længere ned i nyhedsbrevet:)
Det at give den nødvendige kærlighed til at sætte det vigtigste forrest er altid udfordrende, det kræver mod, grænser, retning, kraft, disciplin, vilje.
Og det findes i ilden.
Den er kompromisløs når den går i gang. Den har en maskulin fremadrettet drivkraft og en nedbrydende kvindelig evne til at skære fra.
Den nedbryder, skaber energi, giver plads til nyt.
Så vi går med!
Tak for at læse med:)
Heidi
Brug dit hjerte som telefon:)
Vi kan aktid starte med hjertet:)
At være tilstede i kernen af hjertet, er en vej til at synkronisere og få en fornemmelse af rytme og resonans.
Hjertet forbinder sig direkte med kompasset for følelser og hukommelse, i det limbiske. Det strækker sig med magnetfeltet ud i den fælles resonans i verden, vores medmennesker. Og særligt dem vi er tæt forbundet med – slægt og venner.
Det er vores sjælelige telefon.
Og det er så vigtigt, at huske, når der er smerte, bekymring, sorg…. at vi er forbundet, gennem hjertet, til hinanden.
Vi kan give støtte og hjælp gennem at forbinde fra hjertet.
Vi kan få hjælp!
Vi kan lære og dele af nye kanaler for indsigt, ved at forbinde os gennem hjerteresonansen, fordi der sker er synkronisering,, som både beroliger, men også informerer os. Så vi kan lære nyt.
Energisystemet er på den måde et åbent levende forbundet felt, som vi er så heldige at have adgang til med vores både kaotiske, kreative og bagstræberiske personlighed.
Hjertet hjælper til så energisystemet kan vibrere og komme i synk med den fælles resonans. Vi spiller med hinanden, med sol og måne i en stor smuk symfoni.
Og hjertet kan fintunes, modtage og sende, som bølgerne på havet, som bevægelsen i vinden, som lysets stråler:)
Du kan lade din opmærksomhed synke ind i hjertets centrum
Hvad hvis dine hænder ligger i dit hjerte, dit smil i dit hjerte, dine ansigts smukke folder ligger i dit hjerte. Hvordan er det så at komme herfra?
Hvad hvis du giver din intention til dit hjerte, din drøm, din længsel, og lytter, hvad sker der så ed vibrationen, men følelsen, sansningen.
Det er en smuk forårstræning, at forbinde dig ind og ud herfra, fordi sanserne er så åbne ligenu, og bliver vækket af lys, duft og lyde:)
Hjertet forbinder sjæl ind i krop og ud i det fælles netværk.
Tak for at læse med
Heidi
Mørket og det bløde favntag
Mørket og det bløde favntag
Mørket har flere faner. En af dem er det den dybe fløjlsbløde sorte mørke, en farve der rammer et hjørne af den røde tråd, som vi væver i juledagene.
Det fløjlsbløde sorte er knyttet til den dybe feminine energi. Den lægger omkring hjertet som en beskyttelse, en godnatvise, en styrkelse til at give slip i de inderste lag.
Noget vi får tilbudt i et suk, et favntag, en lang lur, en tåre, i drømmene og i afspændingen.
Mørket har en langsomhed med sig, og det holder os. Der kommer naturlig træthed, måske sygdom, der er noget der trækker os ind i dybe folder af livet, hvor der kan være gammel sorg, tilbageholdt energi, noget der kan mødes og slippes og noget der kan tage fat i frygten for at give slip.
Og det slip sker i faldet, når mørket sænker sig, energien trækker ind og ned.
Det er en cyklisk bevægelse, vi kan gå med den eller vi kan kæmpe imod, for det sker:)
At give tid til at fordybe sig, med mørket, støtter det indre liv. Drømmelag. Spirituelle forbindelse. Og det støtter det indre lys.
Lyset der findes, bag øjnene, i hjertet, i forbindelsen til livet, i mellem mennesker. Lyset der findes i bøn og fordybelse og sang.
Lyset som der får mulighed for at træde frem når vi giver tid.
Jeg håber du giver dig selv tid selvomsorg og fordybelse i svinget over solhverv og holder et par gode mellemrum med tid til dans og sjov:)
Tak for at læse med
(skrevet i november – uploaded her i maj:)
Heidi
Det indre og det ydre i det nye års foranderlighed
Ind i det nye år og det at stå i forandringer igen igen…..
Så er løbet ind i året sat i gang, fuld speed. Med ekstra tryk på, fra de globale rystelser, som denne gang rammer vores kultur lige i hjertet. Vores historie, selvforståelse og fortælling om hvem vi er.
Det er voldsomme bevægelser, bølger, der rejser sig fra mange sider og mødes i hjertet af en geopolitisk smeltedigel.
For mig hjælper det at forstå historien. De dybe rødder og de dynamikker, der udspiller sig i denne konflikt.
Nogle felter ved jeg mere om en andre, men jeg føler et behov for at være informeret – og ikke kun overinformeret:)
Det hjælper til at undgå hurtige konklusioner og yderligere polariseringer i det indre og ydre liv. Noget jeg føler stærkt at vi har brug for at komme videre fra.
Og bringer håb til, at vi med de konflikter, som vi bliver trukket igennem de her år kan skabe en løsning, og ikke kun kaos og ødelæggelse. For det er kaos og ødelæggelse, der har hersket i en del år i de områder af verden, hvor stormagter og mennesker med økonomiske interesser har valgt at skabe konflikt gennem at opdyrke endeløse krige ødelægge gamle kulturer, skabe afmagt og traumer.
Det kan også hjælpe til at forstå, hvorfor vi lige her, på dette tidspunkt i historien, er en del af en nødvendig forandring. Vi er ikke de første og bliver ikke de sidste, der bliver udsat for de kampe, der udspiller sig omkring magt.
Vi er bare heldige lige nu, at leve i et samfund, med mange ressourcer og en demokratisk struktur, og vi kan bruge denne periode til at træde ud af forestillingen om, at vi ikke har indflydelse og dermed ikke ansvar.
Forandring starter indefra – ja, men det starter også i det ydre:)
Vi har indflydelse og vi har betydning. Ikke som enkeltdel, men som en del af en større helhed. Med den bevidsthed, kan vi kan træde ind. Mærke og forstå det.
Vi kan bygge energi og kraft, i det indre, i de fællesskaber vi har. Energi og mod til de handlinger og de visioner, der kan vokse.
Når vi taler om det indre rum, inner refugie, heartspace – og vi taler om behovet for at bygge og nære det indre rum, så er det som et forbundet sted. Et åbent sted.
Et kraftfuldt sted.
Det er ikke en bunker. Eller et gemmested.
Og vi kan støtte det.
Ved at vi bygger engagement i vores relationer, fællesskab og samfund på det niveau der giver mening for at os hver især. Ved at vi insisterer på omsorgen og venligheden. Kærligheden og menneskeligheden. Troen og tilliden.
På den måde er det indre og ydre det samme rum. Gennem vedvarende handlinger fra det niveau, bliver det rum vi træder ud mere trygt og meningsfuldt, sammenhængende, og det indre rum ligeså.
Tak for at læse med
Heidi
Pinse og ritual
Pinsen
Pinsen løber i en fast rytme 7 uger efter påske. Påsken flytter sig hvert år og falder på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn…:)
Det er dejligt så – guddommeligt – cyklisk. Det knytter traditionerne til planeternes vandring, naturens rytme. Og det åbner for de religiøse og mytiske fortællinger, der til hver tid har været et fundament for livsanskuelser, tro og regelsæt for livet.
Det cykliske og rytmisk er vævet ind i de folkelige traditioner. Vi fejrede i sin tid indgangen til soltiden og vækstperioden, gennem at blive berusede, danse med solen og se pinsesolen danse….
I kristendommen har pinsen handlet om Helligånden, livet i alt det usynlige, guds kraft, det åndelige aspekt. Ånd og overgivelse, som et organiserende aspekt i forhold til livet og den herskende orden.
Når vi går ind af døren til historien og de fortællinger vi kan spore bagud, er det en måde at bygge bro og få kontakt med det lange stræk i overleveringer af rituelle
handlinger, følelser og ideer.
Jeg er vild med det rituelle og det cykliske. Fordi det giver plads til det legende og gennem det åbnes sprækker for dybere kontakt med det evige, og det mystiske.
En forbindelse og en rodfæstelse af det at være et menneske i en strøm af levede liv.
Jeg håber du får en dejlig pinse, og hvis du har mulighed danser med morgensolen søndag (sådan ca. 10 minutter i 5:)
Tak for at læse med
Heidi
Billedet er fra Broby-Johansens bog “Glædens Kunst”
Helligåndens udgydelse (duen) der slår flammer op de i det forsamledes isse:) Jomfru Maria står i midten – Tirsted Kirke fra 1400 taller
Tid til hukommelsen
Hukommelsen
Svingninger i sindet kan let komme ud af kontrol, når der er tryk på ACCELERATION. Og det er ikke kun forsommerens energi, der accelererer tempoet, men nok mere de generelle store forandringer og informationsstrømme, som skubber til vores kapacitet til selvregulering og balance.
Jeg anbefaler VIRKELIGT at reducere indtag af information og give særlig plads til at nære din påvirkelige hjerne, dit tilpasningsdygtige nervesystem og din livsvigtige hukommelse.
Hukommelsen er kraftfuld og langsom som en elefant. Den har brug for tid og ro til at omsætte, bearbejde og balancere. Ellers risikerer vi overload. Ubalance. forstyrrelse.
Og den har brug for tid til at tage positive indtryk ind, så vi ikke drukner i bekymring for nuet og fremtiden.
Din opgave kan være et sætte tid af. Og søge at være nærværende der hvor du er. (eks. skær ned på skærm, lad tlf. blive i i tasken)
FOKUS
Praksis med gode pauser, hvile, restitution.
Praksis med tid til kreativitet, fordybelse, udfoldelse.
Praksis med at være tæt på jorden og naturens puls
Det er en hjælp til at bliver groundet. Og få et mere balanceret perspektiv.
Herfra kan du vælge med et andet overblik, hvad og hvordan du sortere i information, aktivitet og indtryk.
Det bliver så godt!!!
tak for at læse med
Heidi
Forsommer og fornyelse
I forsommeren er energifeltet kraftfuldt og skabende. Lyset vækker kroppen og cellerne trækker livet til. Og du flyver med, uanset om det passer til det livstema der fylder, dit humør, din hverdag og det ansvar du skal bære.
Det er naturens cyklus, der sætter i gang og inviterer dig op til dans.
Til udfoldelse af ideer, drømme, tanker handlinger, følelser. Og det bygger bølger af energi som du står i. Uanset. En acceleration.
Det er fornyelse og opvinde. Og du kan gå med.
Det kan skubbe til din handlekraft, planlægning og eksekvering af noget du ønsker skal vækste.
Det kan ramme din ambivalens, mellem det du bør og skal og det du har lyst til at gå med. Så du skal prioritere, acceptere at du skal stå med din vægt fremme ift. dine mål, det du er nødt til at holde i livet og din energi
Og det kan lyse ind på steder i krop og hjerte, hvor der er uforløste følelser. Vække sorg, vrede og smerte, der slår sig løs og kan frisættes eller har brug for ekstra tid til balancering, når der for meget aktivitet.
Og det kan blive en hvirvelstrøm, der kan vække ekstase, livsglæde og sløre mørkets skygger.
Uanset hvor hjulet drejer, hvor bølgerne rejser sig så kan du sætte ind med selvomsorg og opmærksomhed.
Så du kan følge med temposkiftet
Så du holder din retning fra et sted hvor du er rodfæstet
Så du kan tage glæden ind.
Hvad bærer fornyelse i dit liv?
Hvad hjælper dig til at give slip og tage imod?
Kan du støtte det med en ekstra handling?
Hvad er selvomsorg i processen?
Tak for at læse med
Heidi
Forårsjævndøgn
Årstidens skift omkring jævndøgn
Vi har lige ramt nymånen, det er forårets første måne der vågner. Som et hjørne i en prisme kan vi kigge ind i en lang periode med mere lys og mulighed for udfoldelse.
Det er forårets opbrud og varmen er på vej. Det vækker håb og trangen til at give slip. Give slip på vanskeligheder, bekymring, lade livet være et formål i sig selv.
I naturen er der en klargørelse til gennembrud. I dag hang lærken over landskabet på Vesterlyng, og der var en stæreflok på træk. Og jorden – stadig er brun og våd er ved at åbne sig for liv (mere…)
Påske og ritual
Påske og processen liv/død/liv
I den kommende uge kan du tage en runde med påskens fortælling.
Påsken favner det cykliske ritual, der knytter sig til den forandring der sker, der hvor sjælen kalder, og insisterer på fornyelse af den kontrakt vi har med livet.
Kyllinger og æg skaber en ramme der er soft at sweet. Dybere åbner vi en rejse i det ubevidste landskab.
En overgang. Hvor vi lader noget dø, til fordel for nyt liv.
Det er en del af en sund livsudvikling.
At ofre noget, at give afkald, at lade noget dø, til fordel for lys og kærlighed.
Til fordel for noget større og helligt i livet.
Ny indsigt og bevidsthed, der skal blomstre ind i foråret og bære frugt i den nye cyklus. (mere…)
Forår – at komme fri af overlevelse, din krops dybe beredskab
At komme fri af overlevelse, din krops dybe beredskab
Som det kommer med sine bølger – af stop and go, med kulden og varmen, med klar energi og parathed, og med træthed og priser der skal betales af krop og energi for vinterens arbejde.
Hvordan kroppen har det er en vane, som vaner og skemaer vi kender, når de rejser sig i følelser og tanker.Både helt adfærdsmæssigt, hvordan vi spiser, bevæger os, har vores selvomsorg.
Hvad vi har arvet, af dispositioner, i genetik og slægtens nedarvede historie, af vores formødre- og fædres nervesystem.
Hvad der er kommet til, af hændelser og hvad vi har udsat den for.
Hvad der er knyttet til livsfasen, hormoner, cyklus, alder.
Hvad vi tænker om kroppen, som kvinder, som piger, som kroppe.
Synet udefra, selvbilledet der er bygget i den tid vi voksede op i, og i den tid vi lever i nu.
Vores grundimpuls er at blive i det, som vi har lært er overlevelsesdygtigt. (mere…)