Over broen til 60 – kvindegruppe 2026

En transformation gennem årets cyklus

Når du har trådt stien frem til 60, så har du det!
Erfaringen. Historien. Og du står på et fundament, ikke kun lagt ud og vævet andre, men et tæppe du har vævet selv. Det er et et dybt erfaringsfelt. Og kendskab til livet. Det er råt. Og det er smukt.

Det er muligt herfra at gå ind i en dybere refleksion og renselses proces. En slags oprydning og indsigt i de processer du har gennemlevet. Det du har klaret. Det du har lært. Det der blev ofret. Det der blev vundet.

Processen er en støtte til dit fundament, så du kan træde ind i nye territorier for din udvikling med større frihed og åbenhed.
Med drømme og retning for den kommende livscyklus.

Vi arbejder med bevidstheden om de linjer, der løber gennem livsfortællingen. Så du får klarhed over, hvor du står i processen. Du får forbindelse til drømme og retning for den kommende livscyklus. Din ild. Dybere behov og sårbarhed. Skabelse og ild.

Hvad vil du gerne rodfæste. Hvad vil du gerne give mere opmærksomhed i livet.

I gruppen holder vi bål og fokus.
Vi bygger vi et trygt og stærkt rum sammen over en længere tid. Noget vedvarende og holdbart.
Et sted, hvor du kan kaste anker og give dig selv tid og omsorg til at gå ind i dybere arbejde med dig selv.

Det er en udviklingsrejse, der støtter din indre udvikling, dit fundament og din evne til at holde retning og drømme i livet.
Det er en udviklingsrejse gennem kærlig opmærksomhed og accept. En rejse fra tilpasning til liv.

Det er en nænsom og målrettet proces for krop, psyke og sjæl gennem årets cyklus.

Vi har en sløjfe, der løber ind i fortid og fremtid – hvad vi har lært, hvad der skal slippes og hvordan vi kan skabe fornyelse livet.
En sløjfe ind i hvordan vi kan engagere os i livet, hvad vi ved om at skabe trivsel. Hvordan vi kan støtte hinanden. Hvordan vi generer energi.
Og en sløjfe der bygger forbindelse til helhed gennem fordybelse, opmærksomhedstræning og kontakt. At kunne mærke og sanse. Bevidst. Krop, følelse, tanker og energi.

Akserne i arbejdet er selvomsorg, inspiration og kærligt ansvar.

Udviklingsproces gennem:

  • fordybelse og refleksion
  • intention og målretning
  • det cykliske og naturen.
  • sansning og nuet
  • kropslighed
  • det magiske og fortællingen
  • accept og kærlig opmærksomhed
  • bevidsthed og helhed – krop, følelser, tanker, energi.

Vi arbejder i en cirkulerende bevægelse ind i den individuelle proces og ud de fælles fortællinger.
Vækker kroppen og følelserne og ideernes liv.
Over året bliver det en høst af den rigdom det er, at dele i et fællesskab og mærke sig selv – med alt hvad det indebærer af sårbarhed, smerte, glæde og kraft.

Forløbet er skabt som inspiration til at højne adgangen til indsigt, bevidsthed, livsenergi og helhed.

Årsforløbet giver dig en læring og en navigation du kan bruge i din udvikling fremover i livet.

Gruppen er for kvinder fra ca 57-70.
Du skal helst have erfaring med fordybelse/terapi/udvikling, men det er ikke et must.
Ring og få en snak!
læs mere her kvindegrupper her.

Tilmeld eller skriv dig som INTERESSERET på mail@heidifrier.dk

Praksis
Dagen er en kombination af  samtale, refleksion, mindfulness, kropsbevidsthed, energiøvelser, inspiration, fortælling, poesi, bevægelse, afslapning, ritualer og vandringer i by og natur.

Temaer
Indstik: livshistorie, hverdagspraksis, trivsel, bæredygtigt liv, stress, selvomsorg, ressourcer, accept, grænser, frisættelse, medfølelse, liv-død, selvansvar, livsfaser, forandringer, kriser, tabu, skam, indre vaner, eksistens,  udviklingslinjer, krop, følelser, nervesystem, hjerne.

Som helhed vil du lære dig selv at kende på en ny måde, hvor du bliver skarpere på hvad der skal til, for at balancere og støtte din krop og dit sind.

Praktiske informationer:

Gruppen er på mellem 6-8 deltagere.
Vi mødes i Nansensgade 47 st.th. 1366. kbh K.
2 kursusgange i nærheden af Jyderup, 5 kvarter fra kbh.

Kvindegruppe start 2026
Kvinder på broen til 60

lørdag 28. februar kl. 10-17
lørdag 21. marts kl. 10-17
torsdag 23. april kl. 15-21
lørdag 30 maj kl. 10-18 på landet.
lørdag 27. juni kl. 10-17
søndag 5. september kl. 10-17
lørdag 3. oktober kl. 10-17 på landet
lørdag  31. oktober kl. 10-17
lørdag 28. november kl. 10-17
lørdag 23. januar 2027

– med forbehold mindre ændringer

Tilmelding
Skriv til mig på mail@heidifrier.dk
Ved tilmelding forpligter du dig, som deltager til hele forløbet.

Pris og betaling
Prisen er 1025 kroner pr. gang eller 10.000 for hele forløbet.
Ved tilmelding indbetales depositum på 1025 kroner. Restbeløb betales ved kursusstart eller pr. kursusgang efter aftale.
Indbetaling Jyske Bank reg. 5027 konto 0001197829.

Tilmeld dig på mail@heidifrier.dk

Kvindegruppe

Broen til 60

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kvindegrupper
Jeg har faciliteret grupper for kvinder i over 30 år. Du kan læse mere generelt om kvindegrupper her

Jeg tror på vi er dybt forbundne med andre mennesker og levende væsner, og det vi skaber og udtrykker i livet har direkte betydning for vores fælles liv på jorden. Dybest set er vi det samme menneske. Og den menneskelighed og bevidsthed vi har mulighed for at udvikle – med alt den sårbarhed og genkendelighed, der ligger der – er vores styrke og en vej til at bevæge os gennem indsigt og handlinger til medfølelse, helhed og dybere fællesskaber.

Kærligst Heidi
Ring gerne og hør nærmere på 28964415.