Stress og mindfulness
Alle skriger du skal være mindful
Men når man er stresset kan der være langt mellem åndehullerne hvor du normalt giver slip og ikke tænker på noget, eller rettere – ikke opdager at du tænker på noget. Ind imellem kan jeg slet ikke huske at det findes.
Det sker når hjulene kører for hurtigt og jeg ikke har eller giver mig tid.
Det opleves ikke som et valg at få stress, det er mere en langsom forførelse, ind i for meget aktivitet, pres på de psykiske lag, for mange krav til hvad vi skal nå. Pludselig, så er der ingen mentale pauser længere, kun uro, dårlig søvn, tristhed, frustration, selvkritik.
Alle skriger om at du skal dyrke meditation og slappe af men knappen er forsvundet. Så det opleves ikke som en vej. Selvom det også ER en vej.
Det er virkelig hårdt at lande der, ikke kunne mærke og finde vej til sit indre og til et sted af hvile, de negative tanker og bekymringerne begynder at overtage, og vi bliver isolerede fra dem vi elsker og det vi ellers holder af at engagere os i. Kroppen druknes i stresshormoner og hjernen er i overlevelsesmode og verden bliver et faretruende sted at være.
SÅ hvorfor udsigten? Den er for mig i hverdagen som et alter – altså et sted, hvor jeg bliver mindet om at der er andet end min skærm, bunkerne af vasketøj og papirting der skal ordnes. At jeg selv er natur, en isblomst, et mennesketræ, en tankefugl.
Så når jeg opdager at der er kog på (og i det hele taget): så sætter jeg mig og glor, fordi jeg kan ikke meditere i klassisk forstand. Når jeg gør det fra et stressfuldt sted finder jeg kun rod og kaos eller træthed når jeg lukker mine øjne.
Men jeg kan sætte mig og glo. Sidde på mine hænder. Lukke for telefonen. Lade tankerne vandre. Se på en måge. På linierne mellem masterne. På træerne der skifter i årstiderne.
Forbinde mig med naturen. Idag byens natur. udsigtens gave. Små bevægelser. Nye men genkendelige og afsluttede sekvenser. En måge. Fra højre til venstre. Idag snefnug og stille lys.
Naturen i mig vågner. Ligeså stille, og når jeg nu skriver og udvider mine antenner er den der, stærkt og nærværende omkring mig og i mig.
Nyd dagen:)
Din stress er ikke din stress alene….
Stress – et grundvilkår
Vi kan tale om stress som et grundvilkår. Et grundvilkår der opstår på baggrund af den måde vi i dag har bygget vores samfund op på. I hele den måde vores moderne samfund er bygget op. Hvor vi hele tiden skal præstere, og hvor rammerne vi skal præstere i er blevet endnu mere snævre og forandrer sig hurtigt og uforudsigeligt. Stress er noget vi alle bærer og skal håndtere i hverdagen, og ejer i fællesskab – og derfor skal løse i fællesskab. Det stressede menneske er ikke en isoleret enhed – men det er individet der bliver særligt ramt.
Når jeg har det godt er det fordi jeg er forbundet – til det som mit liv drejer omkring, af venner, familie, arbejde, interesser, værdier. Det der er betydningsfuldt for mig. (mere…)
Selvregulering
Overgange
En blød overgang. Overgangen fra dag til aften, fra hverdag til weekend, fra aktivitet til afspænding. Puste ud, svimle omkuld, grine, dovne, give efter og lege:)
Introducere blidhed, ind i kroppens hjørner, der hvor de hengemte kræfter, spændinger og følelser venter på at få plads. Finde ud af hvordan det kan blive muligt at bane en blød vej i overgangen – til et afslappet og fredeligt sted.
Gå på opdagelse, undlad at tvinge den sansede fornemmelse på plads, men inviter dig selv på besøg. At trække vejret.
Den selvregulerende evne i kroppen og psyken indeholder stærke regenererende kræfter, de træder til i mellemrummet, i pausen, med det fine formål at finde en landingsbane i livets bølger og kaos. Ligevægt. (mere…)
Stressaksen
At kunne følge en blød rytme gennem overgange
Jeg har før skrevet om bølgen, den naturlige bølge vi svinger med i løbet af dagen, ugen, året. Bølgen der hæver og sænker sig, fra hvile og afspænding til aktivitet og handling. Fra regenererende flydende tilstande til koncentrede målrettede former.
Bølgen er beskrivelsen af den spændingstilstand, som vi gennem opvæksten træner, så vi langsomt kan rumme større udsving og krav og samtidig evner at holde os selv sunde og smidige, fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.
En vidunderlig evne, der gør at vi på den gode side kan være så heldige at vi kan bevæge os fra jubel og vildskab til ro og afspænding med samme lethed som et trygt barn jubler og skriger ved faren og farten på en en rutschebane fordi det har en erfaring i at kunne lande i noget, der er roligt og kærligt. (mere…)
Er du ved at falde ned af stolen af stress
Portrait of a killer
Dr. Carol Shively, Wake Forest University (study obesity and stress)
“– whatever it is that that works for an individual, they need to value stress reduction. I think the problem in our society is that we dont value stress reduction.
In fact we value the opposite.
We admire the person who not only multitasks and does to things at once, but does five things at once. We admire that person. How they manage that? – you know… that incredible stressful way to live?
We have to change our values and value people who understand a balanced and serene life.”
Portrait of a killer, 2008
Se dokumentaren – “Portræt af en dræber” , det er en fantastisk spændende dokumentar, der formidler forskning og videnskabelige undersøgelser i forhold til stress. De kigger på hvordan den sociale placering og socialitet påvirker krop, følelser og hjerne. (mere…)
Artikel i Psykologi
Tag lige en Pause, af Heidi Vesterberg – 13.7.15
Jeg har igen været så heldig at blive interviewet til en skøn artikel om betydningen af den gode pause.
Det er et tema jeg er meget optaget af – både i forhold til mit eget liv og i min praksis, hvor mange mennesker kommer med stress, udmattelse og manglende glæde ved livet. (mere…)
At mærke livets rytme
Bølgen mellem afspænding og aktivitet
”Jeg tror at nøglen til at have det godt og undgå stress er at kunne mærke sit liv. Og det kræver at vi tager os tid til det…….. Tid til at mærke, kigge, føle, dufte og smage. Alt det som jeg ikke har undt mig selv at bruge tid på. Fordi jeg hele tiden skulle præstere noget nyt og nå et nyt mål” Mette Helbæk fra bogen “Hvordan jeg kom gennem stress og blev klogere af det” af Heidi Vesterberg
Bølgen mellem afslapning og aktivitet
– underligt at de fleste – inklusive mig selv – kan have en levende overbevisning om at jeg ikke har tid til en time for mig selv – altså HELT for mig selv, når jeg til gengæld nemt spilder tid ved – for eksempel – at blive optaget af hurtig kommunikation på nettet, med mere eller mindre usorteret information, der bare kommer ind og fylder mine mellemrum. Det er utroligt svært at trække stikket ud bevidst, ikke som i flere dage eller uger, men i løbet af dagen.
Pauser og mellemrum er afgørende for vores psykiske sundhed.
Det er her kroppen får den hvile der er nødvendigt for at nervesystemet, hormonerne, hjernen og kroppens organerne kan restituere sig, gå i hvileposition. Det er her informationsstrømmen kan fordele sig og indlejre sig på en meningsfyldt måde i hukommelsen.
Det er naturligt og en del af livsrytmen at vi hele tiden er i en bevægelse fra aktivitet til afspænding, det er en konstant bølgebevægelse, med mere eller mindre høje, takkede eller blide bølger. Det er let at aktivere en bevægelse, sætte gang i en bølge og måske endda at skabe en stresset situation. Det har vi lært….
Når bevidstheden og kroppen bevæger sig fra at være i aktivitet til hvile opstår der naturligt tilstande som kedsomhed og let uro. Det er resterne af det drive der ligger i aktiviteten (i hormoner og nerver), som vi helt reaktivt svarer på ved at ville gøre noget. For at falde til ro skal man gennem den sitren og de følelser der dukker op. Det sker meget automatisk, ofte opdager vi ikke bevægelsen.
Nogen gange kommer vi til at reagere ved at skabe en ny aktivitet, eks. tjekke telefonen, spise mad, ryge en smøg…. – vi ser serier, slapper af ved at være optaget af noget andet udenfor os selv.
Andre gange er det muligt at være i overgangen og falde til ro. Det sker nogen gange i toget:… jeg sidder, venter, skal ikke noget, så kommer roen snigende, tankerne bliver mere flydende, måske kommer der en dagdrøm, tanker om dem der sidder overfor i kupeen…… Eller måske falder jeg i søvn, giver helt slip, tager et powernap.
Bevægelsen kan stivne så vi bliver hængende i før højt gear, det er det de fleste genkender som stress tilstand, å bliver det sværere og sværere at slappe af og vi fortsætter i før høj aktivitet og kontakt. Bølgen kan ikke lægge sig, og vi bruger “downers” til at slappe af, vin, tobak, tv, mad – lader noget andet lægge os ned. Det kan også være noget tilsyneladende sundere hvor vi udmatter kroppen gennem for meget træning ift. kroppens egentlige behov.
Afspænding og afslapning, genopladning, komme tilbage til sig selv og følge bølgen, være mere i flow i processen…. det er noget der kan trænes og genlæres, og det kan være nødvendigt at genlære efter for lang periode i for højt gear.
Gennem tid til at mærke, sanse, være i nuet som det er, tvinge sig selv gennem uroen (ikke bide på krogen).
Gennem leg og det i livet der sjovt og spontant følger vi kroppen og sindets naturlige rejse tilbage til sig selv……
Ny bog om stress af Heidi Vesterberg
Jeg ved godt det kan være stressende at læse om stress………
Men den her bog er bare ikke særlig stressende, til gengæld kan man blive klogere på sig selv og andre af at læse den!
”hører du nogen sige at stressramte bare skal tage sig lidt sammen, så hils fra mig og sig de skal holde mund. Ingen går ned med stress for sjov. Og det er ikke alle, der har kræfter til at rejse sig med det samme, børste stressen af sig og forsætte syngende ned af gaden. Stress tager tid.”
Mimi Jakobsen fra bogen “Hvordan jeg kom gennem stress og blev klogere af det”
Heidi Vesterberg har skrevet en interviewbog med 8 mennesker, der alle har en personlig historie med stress. 4 mænd og 4 kvinder med forskellig bagrund, karakter og livsformål, der har oplevet at miste kontrollen over sig selv og været tvunget til skabe nye rammer for et godt liv.
Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der ønsker indsigt i de mange forskellige dele af livet, der er i spil ved stress og stresssammenbrud.
Bogens sigte er ikke at pege på en bestemt løsning eller vej ud af stress. Interviewpersonerne inspirerer gennem deres egne erfaringer og erkendelser læseren til selvomsorg, og viser hvordan stress er en stærk motivation til at give slip på det i livet, der øger stress og skaber uro. De bliver på hver deres måde rollemodeller for at turde forandre verden ved at stå ved sig selv, uanset om det kræver opgør med relationer, arbejde eller intensivt arbejde med eget selvbillede og den dybere personlige historie.
Ved endt læsning har bogen tegnet et billede af et samfund hvor vi som enkelt individer med vores menneskelige sårbarhed er oppe mod stærke strukturer der fremmer stress. Der er en generel kritik af præstationssamfundet og vores tillærte forestillinger om det perfekte liv.
Som modsvar står menneskeligheden, åbenheden, behovet for at komme i kontakt med kroppen og egne behov.
Erkendelsen af hvor vigtigt de er at lytte til sig selv og lære sig selv dybere at kende. Og det at turde stå op for sig selv, sine værdier og vælge det til i livet der er væsentligt.
Bogen afspejler Heidi Vesterbergs åbne nysgerrighed overfor det sårbare og stærke i mennesket og hendes evne til at være tro mod de mennesker hun arbejder med og fange essensen i den individuelle historie. Hendes bog er på den måde fyldt med smukke indsigtsfulde oneliners, som kun kommer frem i det levende møde med den anden. Hun forstår at formidle den kompleksitet der ligger bag stress, så det både bliver levende og interessant for læseren. Samtidig er bogen skrevet i et flydende og lettilgængeligt sprog og er bygget op så du kan læse en fortælling af gangen.
Så tak til til interviewpersonerne og forfatteren (nyd hendes blog og vid her Heidi Vesterberg) Det er dejligt befriende at få lov til at komme ind under overfladen på disse 8 gennemgående kompetente mennesker, uden at føle sig afklædt, men derimod beriget og klogere.
Stress – perspektiver
Stress fylder i alle menneskers liv
– vi kender det både på egen krop, ser det hos familie,venner, kolleger.
Hver dag er 35000 danskere sygemeldt af stress, et skræmmende tal, der burde få vores sundhedsminister op af stolen og ud i en radikal handlingsplan.
10-12 procent oplever at de har symptomer på stress – hver dag……
Det er en lidelse der har uhyggeligt store omkostninger for vores personlige og fælles liv. Stress giver skader på krop og sjæl og tager det psykiske overskud vi har brug for at skabe et dynamisk og glædesfuldt liv.
Problematikker knyttet til stress fylder godt op i min praksis, det viser sig som i stress, i angst og depressionstilstande.
Fællesnævnere er udmattelsen, frygten og forvirringen der følger det gradvise tab af styring i livet og skyldfølelsen over ikke at kunne magte de daglige opgaver. Det er svært at stå ved, de fleste kæmper alt for længe alene og opdager for sent hvordan de er fanget i en ond spiral. Ikke kunne stoppe op, ikke kunne prioritere, ikke kunne være til stede i relationerne, vanskeligheder ved at sove osv osv.
Vejen ud går gennem ro og tid. Ro til krop og sjæl. Hvile. Tid til at kroppens egen selvhelbredende kræfter. Sænke farten. Tid til erkendelser. Accept af de nødvendige forandringer og viljen til den trinvise proces det er, at få krop og psyke ind i en sund balance.
Stress er svært at komme ud af alene…
Det er nødvendigt at få hjælp. Som sociale individer har vi brug for støtte og omsorg fra omgivelserne. Vi har brug for tålmodighed og hjælp til de forandringer der skal til, for at vi kan blive livfulde og hele mennesker igen. Vi har brug for at vores familie, venner og arbejdsplads forholder sig til de erkendelser og de nye tiltag og behov vi bringer tilbage efter stress, hvilket kan være en stor udfordring, specielt på arbejdspladsen.
I den sammenhæng er vi er stadig overladt alt for meget til holdningen om at det er individet der er problemet og at individet skal tilpasse sig de arbejdspladsens struktur. Stress bliver ikke set som et behov for forandring og den enkelte bliver afhængig af stærke individuelle strategier for ikke at gå til grunde. Når vi får stress og finder nye veje i livet giver det et praj om at der er noget som er for vanskeligt at tilpasse sig uden at gøre skade på krop og sjæl og det udtrykker en retning i forhold til forandringer i det fælles liv og på et kollektivt plan, og det er den viden der går tabt når vi ikke mødes tilbage på arbejdspladsen eller ude i livet.
Det er et KÆMPE tab for vores samfund, tab af menneskelige ressourcer og kreativitet i udviklingen af nye former på arbejdspladserne og i samfundet.
Så et stort tak til de mange virksomheder, der har hjælp til medarbejdere, en stresspolitik – men gid de turde bære det skridtet videre i at skabe et sundt arbejdsmiljø, en glad og tryg arbejdsplads. For det ville være starten på rejsen til en langt dybere forandring, end det den enkelte kan bære frem:)
De bedste tanker
Heidi