Spiral
Spiralen er naturens sprog, i formsætning, årstider, cyklus.
Et æstetisk anker.
I den måde planterne gror
den måder floder skærer dale i bjergen
den måde en konkylie snor sig.
Det er et mønster at læne sig ind i.
Cykliske spiraler..
En forbindelse mellem himmel og jord, fortid og fremtid.
Det indre og ydre.
Et skabelsesprincip.
Et ny centrum der fødes.
liv død genfødsel
Skæbne, den retning og det mønster der skæres i livet, et udtryk for den måde vi reagerer og evner at responderer.
Gennem vaner, løfter, lyster, grundmønstre.
Skæbne er vi medskabere af
I
du er menneske
vores healende og skabende rejse gennem livets spiral.
Spiral og healing
Om spiraler og healing
Livet bevæger sig ikke i rette linjer.
Det bevæger sig i cykliske spiraler. I kendte mønstre, med en slagt forudsigelighed
Spiralen er en af de mest fundamentale former i manifestation, i naturen og det er en form vi kan læne os ind i.
Det er et skabelsesprincip, som en bagvedliggende struktur, en formsætning i noget genkendeligt.
Det er livet der folder sig ud.
Vores personlige mønstre, der udtrykker sig gennem følelser, tanker, handlinger, er noget vi kan lære bedre at kende gennem livet. Lære at acceptere, forstå og være med. Lære at sætte bevægelse i, forandre, udfolde og styre.
Vi høster indsigt og bevidsthed af den vej.
Vi lærer os selv dybere at kende.
Det er healing.
Når vi er gået gennem en vanskelig proces, så kan vi godt få en fantasi om, at vi er i mål, nu er dét klaret. I binær forstand. Og ja, vi kommer gennem karma, og opgaver vi skal finde ud af at forholde os til, og løse, som reelt er overstået, og lagt til rette.
Men selve healingen er en kontinuerlig cyklisk bevægelse i sig selv.
Healing formes og forløses i det levede liv, i indre proces, i relationer og i skabelse.
Indre vækst er ikke at løbe gennem livet og komme i mål, men at tillade og lade spiralen føre os dybere ind i det at blive til, komme tilstede og på en smuk måde blive genfødt i nuet.
Det er en konstant skabelsesproces, som åndedraget. Ind og ud. Ind i en labyrintisk går. Tilbage til et startpunkt.
Og indre vækst er forbundet med healing, når vi møder de tilsyneladende samme mønstre og får dybere indsigt i, hvordan vi kan forholde os, løsne knuderne, sætte os selv mere fri, give slip, og blive omfavnet et større mønster. En større helhed,
I processen vil vi blive dybere forankret i den dans der foregår mellem det indre arbejde og i livets realitet. Med mindre modstand.
Der er tillid at hente her.
Og overgivelse til at livet bevæger sig selv:)
Tak for at læse med
Heidi
At være sig selv
At være sig selv.
At kunne være sig selv.
Sin egen natur.
Sit væsen.
Som en blomst.
Denne blomst.
En del af flere af sin art, en i sig selv helt enestående.
Betydning, på en måde: ingenting.
Men i virkeligheden: alting.
Egenart, mangeart.
Diversiteten i og omkring os er gaver til kreativiteten, skabelsen og udvikling af nyt liv.
Uden de andre, uden forskelligheden: stor ensomhed? Meningsløshed? Sorg?…
At lære sig selv at kende er som at botanisere i sit eget liv, sin eksistens, sine sanser, sine længsler og sine fængsler. Og gennem det lære mere om livet, vide hvad det består af blive klar over rigdommen i at være levende.
Det kan udløse længsel og drift at lytte til sig selv, at være nysgerrig.
Det kan vække smerte og ubehag.
Og det kan skabe overgivelse og ro til eksistensen.
Formålet med kvindegruppen er at inspirere og fordybe selvkendskab, at støtte udfoldelse af drømme og længsel, at vække den vilde og vise kvinde og holde hende undervejs på rejsen ind i eventyret.
Vi har så meget at give, så meget oplevet liv.
Let´s explore.
I kvindegruppen arbejder vi med forbindelsen mellem det indre liv og det ydre liv.
Bevægelsen mellem fortid, nutid og fremtid.
Som en sammenhængende helhed, hvorfra vi oplever og skaber livet.
Det åbner til det cykliske i udviklingsprocesserne. Og det gør det muligt at manifestere fra en ny position.
Skridt for skridt:)
Tilpasninger
Tilpasninger
Socialisering og tilpasning.
At blive formet og formsætte.
Finde plads.
Kunne udtrykke sig.
Blive i flokken og overleve.
At bygge et liv i den økologiske niche man er født ind i.
Tilpasning og det tillærte har mange udtryk. De mønstre der er dannet i hukommelsen er langt hen af vejen automatiserede. Og de skemaer vi har for adfærd, følelser og tanker har deres egen logik og løb. De kan være mere eller mindre fleksible eller cementerede i psyken. Noget kan beskrives som karakter. Andet som præg, roller og positioner vi har lært at indtage i den økologiske niche vi er født i.
Gennem livet udfordres vi konstant på de selvbilleder, den identitet og de muligheder, der ligger indlejret i det tillærte og tilpassede. For vi skal grundlæggende hele tiden tilpasse os en ny situation, vi møder svære ting i livet som vi ikke liige selv har inviteret til te:)
Hvis vi er for rigide eller fastlåste, kan det være meget krævende at omstille sig til nye livsfaser, roller og opgaver.
Når vi får kontakt med et gammelt mønster, får det lirket eller flået det op, så frisættes den energi der er bundet her. Der kan komme stærke følelser og reaktioner, og der er tit noget der skal modnes. Og vi får mulighed for at få adgang til healing gennem erkendelser og indsigter.
Det at opdage mønstre er en vigtig del af det indre arbejde, og det er vigtigt for at kunne gå til livet med fornyet perspektiv og energi.
Vi arbejder med mønstre med nænsomhed ift at ville forandre. Ved at opdage dem, give accept, være nysgerrige, gå ind i hvad de gør ved vores liv og valgmuligheder. Kigger på om vi reagerer, frem for at respondere mere reflekteret, på det der er aktivt og fylder i det indre OG i det ydre liv.
Det er vigtigt at forstå den stærke betydning af at have indre strukturer, der er bærende søjler for en ramme og forståelse af virkeligheden. Ære det. Og herfra gradvist omstille og frisætte med et passende rodfæste.
At slippe tilpasning er en frisættelse
og en tilladelse til at være til.
Praksis
Du kan begynde at sige ja.
Til noget du gerne vil, noget der udfordrer dig, drømme du har som du gerne vil prøve af, sige meninger og holdninger højt, bygge omsorg ved at gøre noget godt for dig selv, noget du nyder og længes efter.
Du kan være nysgerrig på dine tilsyneladende vilde sider, som måske laver ballade i det indre fordi de ikke får plads, så du bliver syg, træt, trist, keder dig. Kast dig ud!
Du kan træne at sige nej.
Du kan sige nej til noget du ikke vil og gider, som ikke giver mening for dig længere i samme grad. Noget som du plejer bare at gøre, fordi det er nemmere, selvom du hver gang sælger lidt ud.
Af din tid, af din omsorg, af dine kraft.
Perception – bevidsthed – fundament
I kvindegruppen arbejder vi med forbindelsen mellem det indre liv og det ydre liv.
bevægelsen mellem fortid, nutid og fremtid.
Som en sammenhængende helhed, hvorfra vi oplever og skaber livet.
Det åbner til det cykliske i udviklingsprocesserne. Og det gør det muligt at manifestere fra en ny position.
Skridt for skridt:)
Selvberoligelse
Selvberoligelse
At kunne skabe ligevægt.
Kalibrere.
Finde ud af hvad de skal, for at der komme ro på.
At kunne trække vejret frit og derfra skabe retning.
Det er en livskunst. Og vi bliver givet den opgave i livet, som en del af at kunne skabe trivsel, for os selv og for vores mennesker.
Vi kan få vist retning og omsorg, men opgaven er vores egen.
Ro og tryghed er ikke noget der er for givet, og ikke noget vi nødvendigvis vi fik det med i fødselsgave.
Det er heller ikke en fødselsret, selvom vi møder mange steder i os selv, der længes efter at en forventelig respons skal opstå i det indre, når vi rækker ud:)
Det at lære sig selv og sit energisystem at kende er en kerneopgave.
Undersøge og lære:
Hvordan nervesystemet fungerer.
Hvordan hukommelsen bliver tricket fra ro til uro, kærlighed til frygt.
Kroppens sprog.
At kunne genfinde, skabe og finde et roligt sted i livets bølger.
Et anker!
I grupperne eller i terapirummet trækker vi vejret, sammen. Vi finder ud af hvad der er af omsorgsfelter at trække på. Vi fordyber og træner gennem passende praksis og i passende doser – ser hvad der sker, når vi fylder omsorg og opmærksomhed på, giver tid til pauser, og det vi nyder i livet, pakker rødderne ind i næring, vander……:)
Det er en fortsat proces at pleje det fundament, gennem livets forvandlinger.
“Jeg bliver sammen med dig til du er rolig igen”
Intentionen om at tage ansvaret på sig er første skridt.
I kvindegruppen arbejder vi med forbindelsen mellem det indre liv og det ydre liv.
bevægelsen mellem fortid, nutid og fremtid.
Som en sammenhængende helhed, hvorfra vi oplever og skaber livet.
Det åbner til det cykliske i udviklingsprocesserne. Og det gør det muligt at manifestere fra en ny position.
Skridt for skridt:)
Nærværet
Nærværet
Nærværet er det fineste vi har, og det fineste vi kan give til hinanden og til livet.
Og nærværet er under pres, fordi der foregår en kamp mellem titaner om vores opmærksomhed.
Når nærværet er under pres kan vi opleve tab af fornemmelsen af livet, for nærværet åbner for adgangen til den rumlige del af bevidstheden, så oplevelsesrummet styrkes.
Det er derfor vi husker vi har været et sted, et samvær, og at det vi oplevede er sammenhængende med det nu, vi lever i ligenu. Og det hjælper til, at det vi oplever ikke blot bliver en sekvens, som et stillbillede, hvor du springer videre til det næste (som billeder på en skærm), men bliver en del af en samlet fortælling og forløb i hukommelsen.
Opmærksomheden har det med at springe, og det er en del af overlevelsen, at holde øje, følge impulser og være parat. Så det er en stærk ressource.
Det springende element skal have et anker, for ikke at løbe vildt. For ikke at blive forstyrret og forstyrrende. Vi skal kunne observere, have et mellemrum mellem impuls og handling, for at vælge i nuet fra at mere reflekteret sted
En måde at styrke nærværet og hukommelsen er at finde et anker, der støtter tilstedeværelsen.
Et anker er noget der forbinder dig, minder dig og og åbner dig for nuet, og den helhed du er en del af.
Det kan være særligt krævende i hverdage, med meget travlhed, meget skærm og stillesidning, mange afbrydelser. Indre og ydre krav.
Et anker til at komme ind i nærvær, ind i nuet forstærkes gennem koncentration, fokus, fordybelse, stilhed, opmærksomhed, indre sansning, kreativitet.hverdagspraksis.
En slags rodfæstelse. At vende tilbage, Finde et rum i bevidstheden til at opdage hvordan opmærksomheden fungerer i øjeblikket. Og tage sig lidt af det.
Og din åbenhed, til at ville nærværet, nuet, som det er – trods uro og rystelser.
Nærværet kan styrkes gennem mange forskellige praksisformer. I alt hvad vi foretager os i hverdagen. Så der er noget enkelt at gå ind i her.
At have en tråd indad til kropssansning, åndedræt, egne følelser og tanker
At registrere, også endda kort, omgivelserne, forbinde dig gennem blikket, hørelsen, sanserne.
At trække vejret.
Holde en pause.
Praksis
Vælg en ting du godt kan lide at lave. Det kan være gåture, bevægelse, madlavning, skrivning, kreativitet, havearbejde.
Giv det særlig opmærksomhed, ved at skærpe din opmærksomhed.
Her er lidt ideer til nedslagsfelter:
Læg mærke til dit åndedræt.
Sanse dine hænder.
Lave temposkift.
Mærke dit åndedræt
Registrere kontakten til dine fødder.
Holde mikropausers, hvor du lige kigger dig omkring, bruger tid på at tage øjeblikket ind gennem dine øjne og ører.
Observere dine følelsesstemninger, og hvordan dine tanker arbejder.
Det er ikke rocket science men det er smukt.
Perception – bevidsthed – fundament
Historien
Historien
Når vi arbejder med eller fordyber os i historien, vores egen fortælling, er det ikke for at tærske langhalm, på gammel smerte, men for at vække historien til live. Så den bliver aktiv og en aktiv del af vores landkort.
Indsigter og erkendelser flyder herfra. Vi opdager gemte ressourcer. Healer gamle sår.
Gradvist, som en cyklisk proces. Og vi frisætter de tabuer og den skam, der skaber frygt og vanskeligheder ved at skabe nyt i livet.
Fortællingerne forandrer sig, vi kan opdage de mange facetter og den diversitet, der lever i en fortælling. Ved at dele historien, fortællingerne i et fællesskab opstår en en ny klangbund og resonans.
For vi er ikke alene, mange af de fortællinger, der gemmer på følelser, kraft, energi, smerte er i sin enkelthed knyttet til vores menneskelige liv og eksistens.
Noget universelt.
Og den forbindelse der opstår, i et fællesskab der lytter og er åbne, betyder at der kommer en ny kraft ind i systemet og DET forløser.
Du er ikke alene. Du er god nok.
Det er den dybeste omsorg.
At komme tilbage.
Til sig selv, og til gruppen.
I kvindegruppen arbejder vi med forbindelsen mellem det indre liv og det ydre liv.
bevægelsen mellem fortid, nutid og fremtid.
Som en sammenhængende helhed, hvorfra vi oplever og skaber livet.
Det åbner til det cykliske i udviklingsprocesserne. Og det gør det muligt at manifestere fra en ny position.
Skridt for skridt:)
Ild og forvandling
Ildens tid.
Solhverv ramte årshjulet i går, og det var en dag der viste solhverv med sine smukkeste kræfter af lys, varme, dyreliv, sol og stilhed. Det er en overgang vi kan tjekke ind i, hvor naturen er et anker for en cyklus, der er aktiv i det indre og det ydre for alt liv.
Det er ildens tid med stærk vækst i naturen. En dans mellem ild og vand.
Og vi kan bruge ilden som en hjælp til at bryde igennem og lade noget komme fri.
Ilden som fortærer, der bryder ned sætter fri. Ilden der skaber energi og mulighed for vækst.
Den jordiske ild og bevidsthedens flamme.
Ilden findes i skabelsesmyter, som den kraft menneskene stjal fra guderne, ved snilde og snuhed. Men det kom med en pris, en evig kamp eller udveksling med guderne, et ansvar for at tage vare på energi gennem bevidsthed.
Historisk er ilden i det skifte, hvor vi som mennesker gennem det, at styre ild fik mulighed for at forarbejde, udvinde, bygge, slå os ned. Vi fik en mulighed for at styre et fundamental i verden. Og det bringer også de spørgsmål vi står med i dag ind – grænser for vækst, udledning, varmeophobningen.
Ilden er skabelseskræfter og symboler i forvandlingstilstande.
Kræfter der præger vores fælles liv og kræver at vi skaber kollektiv bevidsthed og handlinger i samfundsspørgsmål.
Kræfter der bevæger sig i det indre som en dynamik i forandringsprocesser, når vi skal brænde det gamle for at give plads til noget nyt. Når den indre energiforvaltning skal skifte.
At kalde ilden ind eller at blive kastet ind processer
Det er både her og nu processer, i de valg der dagligt kan kræve en aktiv beslutning, vilje til, handling.
Det kan være tilsyneladende pludselige forandringer, der sætter ildens rejse i gang, som indre sammenbrug, udefra kommende hændelser, katastrofer, sygdom, død. Kræfter der sætter ind, hvor vi må lære den destruktive flamme at kende.
Det kan være dybe forvandlingsprocesser, der foregår over tid i det indre, hvor vi gradvist har opdaget, bearbejdet, omformet gamle strukturer, og nu står ved det sted, hvor der er skabt en bålplads og fundet ved (brændsel), som så sætter i gang.
For alle gælder ildens love, og det er den vi her er i lære hos. Vi skal erkende at vi ikke kan styre alt, og at det er en respektfuld dans med livet som indsats, at holde ild og bevidsthed.
Vi skal lære noget om livets fundament.
Om skabelse og energiforvaltning.
Om kroppen, hormoner og cyklus.
Om det konstruktive og destruktive.
Om respekt og generøsitet.
Om samarbejde.
Naturen, jorden og himlens kræfter.
I årstiden
Hver gang årets cyklus skifter, kan det forstås således, at den jordiske ild og de åndelige kræfter stiller op til dans. Ved sommersolhverv bliver blæst væk af lys og som i disse dage også varmen.
Vi kan åbne for den inspiration, der er i årstiden, til at gå i fordybelse og tjekke ind på hvad der er sket det sidste år.
Hvad har været vigtigt.
Er der noget du kan give slip på, brænde af?
Du tjekke ind på de forhindringer du ligger i vejen for din vækst og udvikling.
Se det og overveje hvad der støtter dig til for at give slip og sætte ild til processen.
Find inspiration til en fordybelsesproces længere ned i nyhedsbrevet:)
Det at give den nødvendige kærlighed til at sætte det vigtigste forrest er altid udfordrende, det kræver mod, grænser, retning, kraft, disciplin, vilje.
Og det findes i ilden.
Den er kompromisløs når den går i gang. Den har en maskulin fremadrettet drivkraft og en nedbrydende kvindelig evne til at skære fra.
Den nedbryder, skaber energi, giver plads til nyt.
Så vi går med!
Tak for at læse med:)
Heidi
Brug dit hjerte som telefon:)
Vi kan aktid starte med hjertet:)
At være tilstede i kernen af hjertet, er en vej til at synkronisere og få en fornemmelse af rytme og resonans.
Hjertet forbinder sig direkte med kompasset for følelser og hukommelse, i det limbiske. Det strækker sig med magnetfeltet ud i den fælles resonans i verden, vores medmennesker. Og særligt dem vi er tæt forbundet med – slægt og venner.
Det er vores sjælelige telefon.
Og det er så vigtigt, at huske, når der er smerte, bekymring, sorg…. at vi er forbundet, gennem hjertet, til hinanden.
Vi kan give støtte og hjælp gennem at forbinde fra hjertet.
Vi kan få hjælp!
Vi kan lære og dele af nye kanaler for indsigt, ved at forbinde os gennem hjerteresonansen, fordi der sker er synkronisering,, som både beroliger, men også informerer os. Så vi kan lære nyt.
Energisystemet er på den måde et åbent levende forbundet felt, som vi er så heldige at have adgang til med vores både kaotiske, kreative og bagstræberiske personlighed.
Hjertet hjælper til så energisystemet kan vibrere og komme i synk med den fælles resonans. Vi spiller med hinanden, med sol og måne i en stor smuk symfoni.
Og hjertet kan fintunes, modtage og sende, som bølgerne på havet, som bevægelsen i vinden, som lysets stråler:)
Du kan lade din opmærksomhed synke ind i hjertets centrum
Hvad hvis dine hænder ligger i dit hjerte, dit smil i dit hjerte, dine ansigts smukke folder ligger i dit hjerte. Hvordan er det så at komme herfra?
Hvad hvis du giver din intention til dit hjerte, din drøm, din længsel, og lytter, hvad sker der så ed vibrationen, men følelsen, sansningen.
Det er en smuk forårstræning, at forbinde dig ind og ud herfra, fordi sanserne er så åbne ligenu, og bliver vækket af lys, duft og lyde:)
Hjertet forbinder sjæl ind i krop og ud i det fælles netværk.
Tak for at læse med
Heidi
Mørket og det bløde favntag
Mørket og det bløde favntag
Mørket har flere faner. En af dem er det den dybe fløjlsbløde sorte mørke, en farve der rammer et hjørne af den røde tråd, som vi væver i juledagene.
Det fløjlsbløde sorte er knyttet til den dybe feminine energi. Den lægger omkring hjertet som en beskyttelse, en godnatvise, en styrkelse til at give slip i de inderste lag.
Noget vi får tilbudt i et suk, et favntag, en lang lur, en tåre, i drømmene og i afspændingen.
Mørket har en langsomhed med sig, og det holder os. Der kommer naturlig træthed, måske sygdom, der er noget der trækker os ind i dybe folder af livet, hvor der kan være gammel sorg, tilbageholdt energi, noget der kan mødes og slippes og noget der kan tage fat i frygten for at give slip.
Og det slip sker i faldet, når mørket sænker sig, energien trækker ind og ned.
Det er en cyklisk bevægelse, vi kan gå med den eller vi kan kæmpe imod, for det sker:)
At give tid til at fordybe sig, med mørket, støtter det indre liv. Drømmelag. Spirituelle forbindelse. Og det støtter det indre lys.
Lyset der findes, bag øjnene, i hjertet, i forbindelsen til livet, i mellem mennesker. Lyset der findes i bøn og fordybelse og sang.
Lyset som der får mulighed for at træde frem når vi giver tid.
Jeg håber du giver dig selv tid selvomsorg og fordybelse i svinget over solhverv og holder et par gode mellemrum med tid til dans og sjov:)
Tak for at læse med
(skrevet i november – uploaded her i maj:)
Heidi
