Portrait of a killer

Dr. Carol Shively, Wake Forest University (study obesity and stress)
– whatever it is that that works for an individual, they need to value stress reduction. I think the problem in our society is that we dont value stress reduction.
In fact we value the opposite.
We admire the person who not only multitasks and does to things at once, but does five things at once. We admire that person. How they manage that? – you know… that incredible stressful way to live?
We have to change our values and value people who understand a balanced and serene life.”

Portrait of a killer, 2008

Se dokumentaren – “Portræt af en dræber”  , det er en fantastisk spændende dokumentar, der formidler forskning og videnskabelige undersøgelser i forhold til stress. De kigger på hvordan den sociale placering og socialitet påvirker krop, følelser og hjerne. (mere…)

pause

Pausens betydning

Veranda 09.05 uge 33, 2015 (3)
Lige da jeg landede efter ferien – landede en appelsin i turbanen, jeg blev inviteret i radio 24/7s sommerprogram Verande i som ambassadør for den gode pause – HURRA – tænk at få lov til at tale om noget der er så flyvsk og filosofisk og som er SÅ vigtigt.
15 minutters samtale om Pausen

PAUSER – har du lagt planer for dem?
Lige kommet tilbage fra lang ferie – kroppen protesterer – nu har jeg i over 3 uger haft frihed til at bevæge mig når jeg vil, hvile mig når jeg vil, være aktiv og springe rundt, få sol, regn, vind og vejr ind i alle afkrogene. (mere…)

Man kan blive så træt…..

En af de værste modstandere vi har for vores selvhelbredelse er den indre dommer. Du er ikke god nok, du burde gøre dit og dat, hvorfor har du ikke…, tag dig nu sammen, andre kan jo godt finde ud af det, er du ikke ret dum, nu er du syg igen, hvad vil de andre tænke…..
Endeløst!
Den indre dommer vil hele tiden trække os tilbage til de gamle mønstre for tanker, følelser, handlinger. Når vi har gjort hvad vi bør og skal, så kommer der en umiddelbar tilfredshed i systemet – men vi er ikke nødvendigvis blevet næret og fyldt op – vi har bare gjort det vi har lært.
Den indre dommer begrænser os i at leve ud fra glæde, energi og dybere kvaliteter.

Den indre dommer er en del af den mentale struktur og er udviklet som et led i barnets socialisering og tilpasning til omgivelserne. Som børn er vi dybt afhængige af forældrenes kærlighed og kontakt, vi tilpasser os som en blomst i en potte og vokser alt efter næring og lys. Der hvor vi får kontakt og kærlighed til at lære os selv at kende, til at udfolde, fysiske og følelsesmæssige behov, til at udvikle en dybere fornemmelse og forståelse for os selv, der sker der en udfoldelse, en slags blomstring i hjernens fine kamre, så vi har frit løb imellem kropssansningen, følelserne, fornemmelserne. De mentale strukturer vi kan udvikle fra det sted har en frihed over sig – til at sætte ord, forståelse og mening – på det der foregår og det vi gerne vil.

Der hvor vi bliver afvist, der hvor vi fornemmer eller får at vide at vi er forkerte, der hvor kontakten ikke bærer igennem til en indre oplevelse af sammenhæng, der trækker vi os tilbage. Der kan opstå indre skyld eller skam over det at være sig selv – fordi det tilsyneladende ikke er gangbart i de nærmeste omgivelser. Der opstår en frygt for de impulser, der kan føre til oplevelser af afvisning, forkerthed (er det et ord:) eller forladthed.
For at kompensere for tabet af kontakt og for at undgå at mærke smerten adapterer vi omgivelsernes holdninger til os selv og til “sagen”. Det kan være alt fra de helt simplistiske former som “du burde” og “tag dig sammen” til tungere meningsdannende billeder “mennesker der er sådan er nogen svin”

Dommeren er i det perspektiv en del af selvbevarende system, (mere…)

Kroppen husker

Kroppens bærer på vores historie, de følelser vi har gennemlevet, den er præget af de tankemønstre vi styrer efter i vores liv, de handlinger og hændelser vi har udsat kroppen for. Vi kan læse kroppens fortælling i ansigtets rynker, hudens udstråling, kroppens holdning…..

Kroppens holdning er præget af den udvikling vi gennemgik som børn, det møde vi havde med omgivelserne:
– om vi oplevede at vi havde ret til eksistens, at vi kunne udtrykke behov og få dem dækket, at vi kunne kravle, rulle, rejse os, bevæge os frit, tage vores rum, stå på egne ben, få støtte til at udtrykke os, udtrykke vilje og handlinger, være i vores køn og udvikle vores personlige identitet i kontakten med andre.

Muskulaturen og den måde nervesystem, hormoner, organer fungerer er en refleksion af mødet med omgivelserne. Har der været ro, uro, frygt, kærlighed, tryghed og omsorg…
Som mennesker lever vi en økologisk niche og udfolder os som en del af den helhed vi er opvokset i. Vi har tilegnet os det sprog og den væren i verden som vores forældre og omverden præsenterede os for.

På den måde er vores krop et udtryk for vores karakter og vores ressourcer. Og den bærer på de ar og den smerte vi fået med os, der hvor vi blev presset eller ikke fik støtte, der hvor vi gik ind i frygt og skam frem for kærlighed og kraft.

Det billede og den fornemmelse vi har jeg’et og kroppen udspringer sig til en slags kropsidentitet.

Den fysiske krops viden om sin identitet, hvad den kan, hvor den er stærk, er baseret på de kropslige erfaringer, tilstande som kroppen har gennemlevet. Den fysiske krop refererer til sig selv, den balancerer sig efter de tilstande den husker og genkender. Den har på den måde sit helt eget liv og sin egen homøostase.

Når vi er ude af balance, søger kroppen hen mod et sted den genkender som et sted at finde balance. Man kan eks. se at vægt er styret af et fysisk balancepunkt, noget gennemsnitsligt, sådan har jeg det bedst, eller sådan har jeg det mest, og at den for størstedelen uden besvær får styret kroppen derhen (regulering gennem hormoner/hjerne/nerver).
Man kan se at muskler og væv der har kendt til en bestemt form/træning hurtigere genopretter/genoptager den bevægelighed og smidighed som den tidligere har erfaret.

Derfor er det vi fodrer os selv med, (mere…)

stadig varme i jorden:)

Bølgen mellem afspænding og aktivitet

”Jeg tror at nøglen til at have det godt og undgå stress er at kunne mærke sit liv. Og det kræver at vi tager os tid til det…….. Tid til at mærke, kigge, føle, dufte og smage. Alt det som jeg ikke har undt mig selv at bruge tid på. Fordi jeg hele tiden skulle præstere noget nyt og nå et nyt mål” Mette Helbæk fra bogen “Hvordan jeg kom gennem stress og blev klogere af det” af Heidi Vesterberg

Bølgen mellem afslapning og aktivitet
– underligt at de fleste – inklusive mig selv – kan have en levende overbevisning om at jeg ikke har tid til en time for mig selv – altså HELT for mig selv, når jeg til gengæld nemt spilder tid ved – for eksempel – at blive optaget af hurtig kommunikation på nettet, med mere eller mindre usorteret information, der bare kommer ind og fylder mine mellemrum. Det er utroligt svært at trække stikket ud bevidst, ikke som i flere dage eller uger, men i løbet af dagen.

Pauser og mellemrum er afgørende for vores psykiske sundhed.
Det er her kroppen får den hvile der er nødvendigt for at nervesystemet, hormonerne, hjernen og kroppens organerne kan restituere sig, gå i hvileposition. Det er her informationsstrømmen kan fordele sig og indlejre sig på en meningsfyldt måde i hukommelsen.
Det er naturligt og en del af livsrytmen at vi hele tiden er i en bevægelse fra aktivitet til afspænding, det er en konstant bølgebevægelse, med mere eller mindre høje, takkede eller blide bølger. Det er let at aktivere en bevægelse, sætte gang i en bølge og måske endda at skabe en stresset situation. Det har vi lært….

Når bevidstheden og kroppen bevæger sig fra at være i aktivitet til hvile opstår der naturligt tilstande som kedsomhed og let uro. Det er resterne af det drive der ligger i aktiviteten (i hormoner og nerver), som vi helt reaktivt svarer på ved at ville gøre noget. For at falde til ro skal man gennem den sitren og de følelser der dukker op. Det sker meget automatisk, ofte opdager vi ikke bevægelsen.

Nogen gange kommer vi til at reagere ved at skabe en ny aktivitet, eks. tjekke telefonen, spise mad, ryge en smøg…. – vi ser serier, slapper af ved at være optaget af noget andet udenfor os selv.
Andre gange er det muligt at være i overgangen og falde til ro. Det sker nogen gange i toget:… jeg sidder, venter, skal ikke noget, så kommer roen snigende, tankerne bliver mere flydende, måske kommer der en dagdrøm, tanker om dem der sidder overfor i kupeen…… Eller måske falder jeg i søvn, giver helt slip, tager et powernap.

Bevægelsen kan stivne så vi bliver hængende i før højt gear, det er det de fleste genkender som stress tilstand, å bliver det sværere og sværere at slappe af og vi fortsætter i før høj aktivitet og kontakt. Bølgen kan ikke lægge sig, og vi bruger “downers” til at slappe af, vin, tobak, tv, mad – lader noget andet lægge os ned. Det kan også være noget tilsyneladende sundere hvor vi udmatter kroppen gennem for meget træning ift. kroppens egentlige behov.

Afspænding og afslapning, genopladning, komme tilbage til sig selv og følge bølgen, være mere i flow i processen…. det er noget der kan trænes og genlæres, og det kan være nødvendigt at genlære efter for lang periode i for højt gear.
Gennem tid til at mærke, sanse, være i nuet som det er, tvinge sig selv gennem uroen (ikke bide på krogen).
Gennem leg og det i livet der sjovt og spontant følger vi kroppen og sindets naturlige rejse tilbage til sig selv……

Indrømmer – jeg får stress når jeg skal tage min arbejdskrop på igen efter sommerferien – pyyyh ha……
– at slippe feriekroppen, slippe dage der kan få lov til at være mere flydende og hvor processer der bliver sat til side i hverdagen kan komme til orde.
RUM og TID.  Jeg vil altid have mere, elsker at opdage lysten til alt muligt andet jeg også gerne vil, og nyder mest af alt nok bare at være i naturen og mærke græsset og den friske luft. For mig er der ikke noget mere vidunderligtJ Sanse og være….
Hvert år brokker mit indre barn sig over at ferien er slut, at den ikke varer 6 uger, at jeg skal disciplinere mig selv ind i faste former, selvom jeg også glæder mig til at gå i gang med mine planer, der har vokset sig dejlige og federe i løbet af ferien.
So what to do. Viljen driver hjulet igang….. også begynder jeg at lede lidt i mine gemmer, rydder lidt op. Jeg finder mine ritualer frem, dem jeg ved taler til min indre natur, min krop og mine energikilder. Jeg får langsomt liv ind i rummene jeg er i, mine venner og mine interesser.
Overvejer hvad der er vigtigt for den næste sæson, er der noget nyt jeg vil lære, noget jeg gerne vil have mere fokus på og kigger på hvor jeg kan finde det der skal til for at det lykkes.
Hvad skal der til for at jeg kan være så glad og nærværende som muligt i det jeg skal og gør i mit liv? Hvad skal der til for at undgå stress i en hverdag der også er tæt pakket med aktiviteter, kommunikation og krav til præstation?

DSC_0720
(mere…)

Jeg ved godt det kan være stressende at læse om stress………

Men den her bog er bare ikke særlig stressende, til gengæld kan man blive klogere på sig selv og andre af at læse den!

hører du nogen sige at stressramte bare skal tage sig lidt sammen, så hils fra mig og sig de skal holde mund.  Ingen går ned med stress for sjov. Og det er ikke alle, der har kræfter til at rejse sig med det samme, børste stressen af sig og forsætte syngende ned af gaden. Stress tager tid.”
Mimi Jakobsen fra bogen “Hvordan jeg kom gennem stress og blev klogere af det”
Heidi Vesterberg har skrevet en interviewbog med 8 mennesker, der alle har en personlig historie med  stress. 4 mænd og 4 kvinder med forskellig bagrund, karakter og livsformål, der har oplevet at miste kontrollen over sig selv og været tvunget til skabe nye rammer for et godt liv.
Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der ønsker indsigt i de mange forskellige dele af livet, der er i spil ved stress og stresssammenbrud.

Bogens sigte er ikke at pege på en bestemt løsning eller vej ud af stress. Interviewpersonerne inspirerer gennem deres egne erfaringer og erkendelser  læseren til selvomsorg, og viser hvordan stress er en stærk motivation til at give slip på det i livet, der øger stress og skaber uro. De bliver på hver deres måde rollemodeller for at turde forandre verden ved at stå ved sig selv, uanset om det kræver opgør med relationer, arbejde eller intensivt arbejde med eget selvbillede og den dybere personlige historie.

Ved endt læsning har bogen tegnet et billede af et samfund hvor vi som enkelt individer med vores menneskelige sårbarhed er oppe mod stærke strukturer der fremmer stress. Der er en generel kritik af præstationssamfundet og vores tillærte forestillinger om det perfekte liv.

Som modsvar står menneskeligheden, åbenheden, behovet for at komme i kontakt med kroppen og egne behov.
Erkendelsen af hvor vigtigt de er at lytte til sig selv og lære sig selv dybere at kende. Og det at turde stå op for sig selv, sine værdier og vælge det til i livet der er væsentligt.

Bogen afspejler Heidi Vesterbergs åbne nysgerrighed overfor det sårbare og stærke i mennesket og hendes evne til at være tro mod de mennesker hun arbejder med og fange essensen i den individuelle historie. Hendes bog er på den måde fyldt med smukke indsigtsfulde oneliners, som kun kommer frem i det levende møde med den anden. Hun forstår at formidle den kompleksitet der ligger bag stress, så det både bliver levende og interessant for læseren.  Samtidig er bogen skrevet i et flydende og lettilgængeligt sprog og er bygget op så du kan læse en fortælling af gangen.

Så tak til  til interviewpersonerne og forfatteren (nyd hendes blog og vid her Heidi Vesterberg) Det er dejligt befriende at få lov til at komme ind under overfladen på disse 8 gennemgående kompetente mennesker, uden at føle sig afklædt, men derimod beriget og klogere.

Stress fylder i alle menneskers liv
– vi kender det både på egen krop, ser det hos familie,venner, kolleger.
Hver dag er 35000 danskere sygemeldt af stress, et skræmmende tal, der burde få vores sundhedsminister op af stolen og ud i en radikal handlingsplan.
10-12 procent oplever at de har symptomer på stress – hver dag……
Det er en lidelse der har uhyggeligt store omkostninger for vores personlige og fælles liv. Stress giver skader på krop og sjæl og tager det psykiske overskud vi har brug for at skabe et dynamisk og glædesfuldt liv.

Problematikker knyttet til stress fylder godt op i min praksis, det viser sig som i stress, i angst og depressionstilstande.
Fællesnævnere er udmattelsen, frygten og forvirringen der følger det gradvise tab af styring i livet og skyldfølelsen over ikke at kunne magte de daglige opgaver. Det er svært at stå ved, de fleste kæmper alt for længe alene og opdager for sent hvordan de er fanget i en ond spiral. Ikke kunne stoppe op, ikke kunne prioritere, ikke kunne være til stede i relationerne, vanskeligheder ved at sove osv osv.

Vejen ud går gennem ro og tid. Ro til krop og sjæl. Hvile. Tid til at kroppens egen selvhelbredende kræfter. Sænke farten. Tid til erkendelser. Accept af de nødvendige forandringer og viljen til den trinvise proces det er, at få krop og psyke ind i en sund balance.

Stress er svært at komme ud af alene
Det er nødvendigt at få hjælp. Som sociale individer har vi brug for støtte og omsorg fra omgivelserne. Vi har brug for  tålmodighed og hjælp til de forandringer der skal til, for at vi kan blive livfulde og hele mennesker igen. Vi har brug for at vores familie, venner og arbejdsplads forholder sig til de erkendelser og de nye tiltag og behov vi bringer tilbage efter stress, hvilket kan være en stor udfordring, specielt på arbejdspladsen.

I den sammenhæng er vi er stadig overladt alt for meget til holdningen om at det er individet der er problemet og at individet skal tilpasse sig de arbejdspladsens struktur. Stress bliver ikke set som et behov for forandring  og den enkelte bliver afhængig af stærke individuelle strategier for ikke at gå til grunde.  Når vi får stress og finder nye veje i livet giver det et praj om at der er noget som er for vanskeligt at tilpasse sig uden at gøre skade på krop og sjæl og det udtrykker en retning i forhold til forandringer i det fælles liv og på et kollektivt plan, og det er den viden der går tabt når vi ikke mødes tilbage på arbejdspladsen eller ude i livet.

Portraet af en draeber.dr

Det er et KÆMPE tab for vores samfund, tab af menneskelige ressourcer og kreativitet i udviklingen af nye former på arbejdspladserne og i samfundet.
Så et stort tak til de mange virksomheder, der har hjælp til medarbejdere, en stresspolitik – men gid de turde bære det skridtet videre i at skabe et sundt arbejdsmiljø, en glad og tryg arbejdsplads. For det ville være starten på rejsen til en langt dybere forandring, end det den enkelte kan bære frem:)

De bedste tanker
Heidi

« Forrige side