Lidt om liv og ritualer
Vi lever med menneskelige slør, menneskelige udfordringer, menneskelige udviklingsrejser.
Måske for at berige, bidrage, transmittere, manifestere.
Måske for at udvikle, erkende, skabe bevidsthed.Det vi ved er at vi er HER, og vi er med fødderne på jorden og kan rette blikket mod stjernerne. Og måske undervejs erkende og indsigter om det at være forbundet. Himmel og jord. Fortid og fremtid. Liv og bevidsthed.
Hverdagspraksis kan det samme. En bøn, en hilsen til jorden, vandet, solen. At forbinde sig til andre, konkret, venligt, kærligt, lyttende. At mærke hjertet, forbinde sig herfra til alt levende. At sige tak.
Hvad gør du?
Tak for at læse med
Heidi
du er menneske
Omsorg er ikke passivt
Det kan selvfølgelig være besværligt, for det åbner også til dele af det indre, der måske har skam, ikke har så meget begreb om hvad der foregår, som er kaotisk og umuligt. Derfor er der noget kraftfuldt i det vedvarende, i selvomsorgen der kan kiles ind sammen med opmærksomheden, og begynde at skabe vækst til at forstå, mærk, være med, stå godt i sig selv. Også i det der er svært.
Det er udtryk for kraft og vilje til at skabe gode liv. Skabe trivsel og vækst. Tage sig af. Det er små og store handlinger, intentioner. Det er kærlige tanker og følelser.
Det er den dybeste healing.
Heidi
Omsorg – den vigtigste søjle i udvikling
Omsorg og tid til udvikling
De vigtigste søjler i vores udvikling som mennesker er tid og omsorg.
I hvert livsafsnit, hver overgang, hver udviklingsproces, hver krævende periode vi går igennem er det, at gennemleve udviklingsfaser væsentligt for trivsel og modning.
Væsentligt for at vi kan transformere os gennem de udfordringer, som vores liv bringer. Så vi kommer gennem klogere, og måske tydeligt beriget og fornyet; med nye færdigheder, kvaliteter og kræfter.
Udviklingsprocessen går gennem mange faser og trin, og det er cirkulære læreprocesser. Vi skal opdage og erfare i det nye. Vi skal finde ressourcer. konfrontere gamle spøgelser. Tilrette gamle erfaringer. Og vi skal udvikle nye færdigheder og adfærd.
Og det kræver tid, opmærksomhed og omsorg.
Tid til modning i krop, følelser og tanker.
Og filmen knækker mange gange, fordi der ikke er tid.
OMSORG – at vokse ind i fællesskabet
Omsorg i et fællesskab er ikke kun varme hænder og varme hjerter.
Omsorg er også, at det samfund og det fællesskab, du er en del af, kalder dig ind.
At bliver kaldt ind til at varetage en opgave, og gennem det opdage mere om hvad du kan, mærke dit værd, udvikle ressourcer og glæden ved at være en del af fællesskabet.
Det starter i det små i opværksten, og bygger herfra en kerneværdi i barnet.
At være medskaber, medansvarlig og have ret til indflydelse.
At forstå sig selv i verden som mere end sig selv.
At opleve den beskyttelse det er, at nogen definerer en opgave, ikke bare være frit flyvende i rummet.
At skabe sprog for deltagelse.
Glæde og tilfredsstillelse.
Omsorgen, der skaber rammer for det kræver tid. Det er ikke noget der opstår af sig selv, og det indeholder indbyggede konflikter, tilpasninger, ubehag, succes og fejl.Det er udvikling.
Og det er ofte lettere at tage kontrol end at skulle åbne sig, tillade forandringerne og tillade den andet eller det andet at træde ind.
Men det er smukt når det sker:) Og det er nødvendigt for at bringe mening, glæde og ansvar ind i vores fællesskaber.
Tak for at læse med
Heidi
Forårsjævndøgn
Årstidens skift omkring jævndøgn
Vi har lige ramt nymånen, det er forårets første måne der vågner. Som et hjørne i en prisme kan vi kigge ind i en lang periode med mere lys og mulighed for udfoldelse.
Det er forårets opbrud og varmen er på vej. Det vækker håb og trangen til at give slip. Give slip på vanskeligheder, bekymring, lade livet være et formål i sig selv.
I naturen er der en klargørelse til gennembrud. I dag hang lærken over landskabet på Vesterlyng, og der var en stæreflok på træk. Og jorden – stadig er brun og våd er ved at åbne sig for liv (mere…)
Påske og ritual
Påske og processen liv/død/liv
I den kommende uge kan du tage en runde med påskens fortælling.
Påsken favner det cykliske ritual, der knytter sig til den forandring der sker, der hvor sjælen kalder, og insisterer på fornyelse af den kontrakt vi har med livet.
Kyllinger og æg skaber en ramme der er soft at sweet. Dybere åbner vi en rejse i det ubevidste landskab.
En overgang. Hvor vi lader noget dø, til fordel for nyt liv.
Det er en del af en sund livsudvikling.
At ofre noget, at give afkald, at lade noget dø, til fordel for lys og kærlighed.
Til fordel for noget større og helligt i livet.
Ny indsigt og bevidsthed, der skal blomstre ind i foråret og bære frugt i den nye cyklus. (mere…)
En vej til indre ressourcer og nærvær, at træne dit fundament!
Der er oftest en vej til indre ressourcer og nærvær. Også der, hvor du er træt og har brug for at træde tilbage, ligger der guld:)
Det er en praksis, og noget du kan bygge op. Så du får et sted i dit liv at træde ind i forstærke i hverdagen. Så du ved mere om de ressourcer du kan trække på, når smerter, bekymringer, frygt og negative mønstre der trækker ind over livet som skyer.
Det er en del af at af styrke sit livsfundament. Det kan bygge sig ind i din krop, dit nervesystem. Ind i dit psykiske landskab. Det skaber basis for at opleve mere åbent, frit. Det støtter at du kan trække det smukke, stærke og positive i livet ind, dér hvor du er ligenu.
Og udviklingen flytter sig smukt rundt i forskellige felter af i krop, tanker og følelser som en fortløbende modningsproces
Forår – at komme fri af overlevelse, din krops dybe beredskab
At komme fri af overlevelse, din krops dybe beredskab
Som det kommer med sine bølger – af stop and go, med kulden og varmen, med klar energi og parathed, og med træthed og priser der skal betales af krop og energi for vinterens arbejde.
Hvordan kroppen har det er en vane, som vaner og skemaer vi kender, når de rejser sig i følelser og tanker.Både helt adfærdsmæssigt, hvordan vi spiser, bevæger os, har vores selvomsorg.
Hvad vi har arvet, af dispositioner, i genetik og slægtens nedarvede historie, af vores formødre- og fædres nervesystem.
Hvad der er kommet til, af hændelser og hvad vi har udsat den for.
Hvad der er knyttet til livsfasen, hormoner, cyklus, alder.
Hvad vi tænker om kroppen, som kvinder, som piger, som kroppe.
Synet udefra, selvbilledet der er bygget i den tid vi voksede op i, og i den tid vi lever i nu.
Vores grundimpuls er at blive i det, som vi har lært er overlevelsesdygtigt. (mere…)
Mother of the universe
The Mother of the universe
(Øvelse ved årsskiftet- læs digt længere nede på siden)
Inviterer os ind.
Ud af forstyrrelsernes dans. Ind i kontakt med det nærværende. Det vi godt ved er vores, det vi ejer af både kaos og kærlighed.
Og det er en hyldest til kærligheden at tage det ansvar.
Hver dag.
At tage hende ind er også at sige ja til at leve fuldt ud, som dem vi er!
Hun støtter os ind i det nuværende, ind i livet som det er, ind i de magiske og universelle kræfter som vi har til rådighed.
Hun holder vores energi og tråd til universet og et spejl ind i de (u)vaner, vi skal forandre, se på, gøre op med for at sætte livet mere fri.
Du kan starte med at give dig tid til en slags renselse, det kan være ved fysisk at hoppe i havet, tage et karbad, rense den gamle hud af fødderne.
Eller en energetisk renselse ved at stryge din krop, over huden fra toppen af dit hoved, til jorden.
Forestil dig at du giver slip – på alt det der hænger ved som dynd og gamle trætte vaner. Årets og julens uvaner.
Som at trække utøj ud af dit hår, rense dine rødder for uinviterede gæster, smide gammelt skrald ud:)
Også inviter dig selv ind igen.
Som påny.
Mærk efter… spørg din krop hvad den vil:
– danse, løbe rundt som en tosse, strække sig og ryste, sidde helt stille.
Lande den her og nu.
Åbne opmærksomheden, og forbind dig. Tune ind.
Træk vejret dybt, mærk din ryg, mærk dit rodfæste. Lad følelser og tanker få frit løb, afsted og igennem mens du holder din krop.
Sid med hjertet i hænderne, kroppen forankret i skødet og antennerne åbne.
Kontakt din himmelforbindelse.
Mærk at du er her. Du holder dig selv. Du klarer utrolige ting. Du har fantastiske evner. Og du er alene – men aldrig alene.
Mærk hendes kærlighed svøbe sig om dig, hendes intention og vejledning indeni dig selv.
Hun ved at….
Du er her.
Du er magisk.
Du er levende.
Du går vejen.
Du har tillid.
Du har forbindelse.
Du ved hvem du er.
Lad dit hjerte tale og din krop tage imod. Tegn en tegning. Skriv et digt. Giv dig selv en gave. Og forny dine ønsker for det kommende år…..
The Mother of the universe
The mother of the universe refuses to worship her
outside me anymore
she is withdrawn inside me
and tells me
if I wanna know her
I have to come inside too
which is the last place I wanna be right now
all though she ́s been telling me this for years
she never gone to this extremes before
actually hiding inside me
if I wanna love her
I can only do so
by loving myself now
Cassia Berman
Allerhelgen
Visualisering – at plante et frø
Energien i naturen på den årstid ligger i et slip, farveskiftet, kølighed, fugt, de sene blomster og den sidste frugt, det er uafvendeligt at det vil falde nu.
Frø lægger sig på jorden, nogle går til, andre vil sætte sig, og skabe ny liv.
Så det er den bevægelse vi går i.
Et sædskifte er i gang.
Og vi går med.
Kigger på hvad der slipper sit greb i livet, accepterer, lader falde.
Kigger på hvad vi har ønsker til – helt konkret – at så for næste sæson.
En intention, ønsker, mål, drømme.
Optagelsen er ikke i topkvalitet, men nu ligger den til brug…..
Varighed 12.min.