Omsorg er ikke passivt
Det kan selvfølgelig være besværligt, for det åbner også til dele af det indre, der måske har skam, ikke har så meget begreb om hvad der foregår, som er kaotisk og umuligt. Derfor er der noget kraftfuldt i det vedvarende, i selvomsorgen der kan kiles ind sammen med opmærksomheden, og begynde at skabe vækst til at forstå, mærk, være med, stå godt i sig selv. Også i det der er svært.
Det er udtryk for kraft og vilje til at skabe gode liv. Skabe trivsel og vækst. Tage sig af. Det er små og store handlinger, intentioner. Det er kærlige tanker og følelser.
Det er den dybeste healing.
Heidi
Omsorg – den vigtigste søjle i udvikling
Omsorg og tid til udvikling
De vigtigste søjler i vores udvikling som mennesker er tid og omsorg.
I hvert livsafsnit, hver overgang, hver udviklingsproces, hver krævende periode vi går igennem er det, at gennemleve udviklingsfaser væsentligt for trivsel og modning.
Væsentligt for at vi kan transformere os gennem de udfordringer, som vores liv bringer. Så vi kommer gennem klogere, og måske tydeligt beriget og fornyet; med nye færdigheder, kvaliteter og kræfter.
Udviklingsprocessen går gennem mange faser og trin, og det er cirkulære læreprocesser. Vi skal opdage og erfare i det nye. Vi skal finde ressourcer. konfrontere gamle spøgelser. Tilrette gamle erfaringer. Og vi skal udvikle nye færdigheder og adfærd.
Og det kræver tid, opmærksomhed og omsorg.
Tid til modning i krop, følelser og tanker.
Og filmen knækker mange gange, fordi der ikke er tid.
OMSORG – at vokse ind i fællesskabet
Omsorg i et fællesskab er ikke kun varme hænder og varme hjerter.
Omsorg er også, at det samfund og det fællesskab, du er en del af, kalder dig ind.
At bliver kaldt ind til at varetage en opgave, og gennem det opdage mere om hvad du kan, mærke dit værd, udvikle ressourcer og glæden ved at være en del af fællesskabet.
Det starter i det små i opværksten, og bygger herfra en kerneværdi i barnet.
At være medskaber, medansvarlig og have ret til indflydelse.
At forstå sig selv i verden som mere end sig selv.
At opleve den beskyttelse det er, at nogen definerer en opgave, ikke bare være frit flyvende i rummet.
At skabe sprog for deltagelse.
Glæde og tilfredsstillelse.
Omsorgen, der skaber rammer for det kræver tid. Det er ikke noget der opstår af sig selv, og det indeholder indbyggede konflikter, tilpasninger, ubehag, succes og fejl.Det er udvikling.
Og det er ofte lettere at tage kontrol end at skulle åbne sig, tillade forandringerne og tillade den andet eller det andet at træde ind.
Men det er smukt når det sker:) Og det er nødvendigt for at bringe mening, glæde og ansvar ind i vores fællesskaber.
Tak for at læse med
Heidi
