Omsorg i et fællesskab er ikke kun varme hænder og varme hjerter.
Omsorg er også, at det samfund og det fællesskab, du er en del af, kalder dig ind.
At bliver kaldt ind til at varetage en opgave, og gennem det opdage mere om hvad du kan, mærke dit værd, udvikle ressourcer og glæden ved at være en del af fællesskabet.
Det starter i det små i opværksten, og bygger herfra en kerneværdi i barnet.
At være medskaber, medansvarlig og have ret til indflydelse.
At forstå sig selv i verden som mere end sig selv.
At opleve den beskyttelse det er, at nogen definerer en opgave, ikke bare være frit flyvende i rummet.
At skabe sprog for deltagelse.
Glæde og tilfredsstillelse.
Omsorgen, der skaber rammer for det kræver tid. Det er ikke noget der opstår af sig selv, og det indeholder indbyggede konflikter, tilpasninger, ubehag, succes og fejl.Det er udvikling.
Og det er ofte lettere at tage kontrol end at skulle åbne sig, tillade forandringerne og tillade den andet eller det andet at træde ind.
Men det er smukt når det sker:) Og det er nødvendigt for at bringe mening, glæde og ansvar ind i vores fællesskaber.
Tak for at læse med
Heidi
