Påske og processen liv/død/liv
I den kommende uge kan du tage en runde med påskens fortælling.
Påsken favner det cykliske ritual, der knytter sig til den forandring der sker, der hvor sjælen kalder, og insisterer på fornyelse af den kontrakt vi har med livet.
Kyllinger og æg skaber en ramme der er soft at sweet. Dybere åbner vi en rejse i det ubevidste landskab.
En overgang. Hvor vi lader noget dø, til fordel for nyt liv.
Det er en del af en sund livsudvikling.
At ofre noget, at give afkald, at lade noget dø, til fordel for lys og kærlighed.
Til fordel for noget større og helligt i livet.
Ny indsigt og bevidsthed, der skal blomstre ind i foråret og bære frugt i den nye cyklus.
Det knytter til indre proces om liv/død/liv. Og den frygt eller angst, der viser sit ansigt, når vi tager endnu et skridt ind i at skulle forholde os og slippe begrænsninger og svære skygger.
Og det er en gradvis proces, og en dans vi kan blive bedre til i udviklingsrejsen.
Så vi går fra at være i et emotionelt eller mentalt fangenskab, til at evne at være med det, der foregår, som det er.
Med omsorg, åbenhed, sårbarhed, bevidsthed, kraft.
Med kærlighed og vilje.
Påsken inviterer til at opdage dele af de liv, der kalder på fornyelse. Dybt. En skygge der skal tages i hånden, have kærlighed og lys.
En renselse og en ofring af gamle selvbilleder, identitet, binding.
En frø og et menneskebarn der skal have omsorg og indvies til at træde frem i livet. ,
Det er et kraftfuldt sted, at mærke, for det kan være ret konflikfyldt.
At skabe plads, tage plads, folde sig ud.
Det er som at stille sig i centrum, for den bevægelse der dybest set foregår fra denne levende organisme livsenergi og sjælekraft til den universelle pol.
Som i himlen således også på jorden:):)
Tak for at læse med
Kærligst Heidi

livdød-liv