I forsommeren er energifeltet kraftfuldt og skabende. Lyset vækker kroppen og cellerne trækker livet til. Og du flyver med, uanset om det passer til det livstema der fylder, dit humør, din hverdag og det ansvar du skal bære.
Det er naturens cyklus, der sætter i gang og inviterer dig op til dans.
Til udfoldelse af ideer, drømme, tanker handlinger, følelser. Og det bygger bølger af energi som du står i. Uanset. En acceleration.
Det er fornyelse og opvinde. Og du kan gå med.
Det kan skubbe til din handlekraft, planlægning og eksekvering af noget du ønsker skal vækste.
Det kan ramme din ambivalens, mellem det du bør og skal og det du har lyst til at gå med. Så du skal prioritere, acceptere at du skal stå med din vægt fremme ift. dine mål, det du er nødt til at holde i livet og din energi
Og det kan lyse ind på steder i krop og hjerte, hvor der er uforløste følelser. Vække sorg, vrede og smerte, der slår sig løs og kan frisættes eller har brug for ekstra tid til balancering, når der for meget aktivitet.
Og det kan blive en hvirvelstrøm, der kan vække ekstase, livsglæde og sløre mørkets skygger.
Uanset hvor hjulet drejer, hvor bølgerne rejser sig så kan du sætte ind med selvomsorg og opmærksomhed.
Så du kan følge med temposkiftet
Så du holder din retning fra et sted hvor du er rodfæstet
Så du kan tage glæden ind.
Hvad bærer fornyelse i dit liv?
Hvad hjælper dig til at give slip og tage imod?
Kan du støtte det med en ekstra handling?
Hvad er selvomsorg i processen?
Tak for at læse med
Heidi
