Pinse og ritual

Pinsen

Pinsen løber i en fast rytme 7 uger efter påske. Påsken flytter sig hvert år og falder på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn…:)
Det er dejligt så – guddommeligt – cyklisk. Det knytter traditionerne til planeternes vandring, naturens rytme. Og det åbner for de religiøse og mytiske fortællinger, der til hver tid har været et fundament for livsanskuelser, tro og regelsæt for livet.

Det cykliske og rytmisk er vævet ind i de folkelige traditioner. Vi fejrede i sin tid indgangen til soltiden og vækstperioden, gennem at blive berusede, danse med solen og se pinsesolen danse….
I kristendommen har pinsen handlet om Helligånden, livet i alt det usynlige, guds kraft, det åndelige aspekt. Ånd og overgivelse, som et organiserende aspekt i forhold til livet og den herskende orden.

Når vi går ind af døren til historien og de fortællinger vi kan spore bagud, er det en måde at bygge bro og få kontakt med det lange stræk i overleveringer af rituelle

handlinger, følelser og ideer.

Jeg er vild med det rituelle og det cykliske. Fordi det giver plads til det legende og gennem det åbnes sprækker for dybere kontakt med det evige, og det mystiske.
En forbindelse og en rodfæstelse af det at være et menneske i en strøm af levede liv.

Jeg håber du får en dejlig pinse, og hvis du har mulighed danser med morgensolen søndag (sådan ca. 10 minutter i 5:)

Tak for at læse med
Heidi

Billedet er fra Broby-Johansens bog “Glædens Kunst”
Helligåndens udgydelse (duen) der slår flammer op de i det forsamledes isse:) Jomfru Maria står i midten – Tirsted Kirke fra 1400 taller