Socialisering og tilpasning.
At blive formet og formsætte.
Finde plads.
Kunne udtrykke sig.
Blive i flokken og overleve.
At bygge et liv i den økologiske niche man er født ind i.
Tilpasning og det tillærte har mange udtryk. De mønstre der er dannet i hukommelsen er langt hen af vejen automatiserede. Og de skemaer vi har for adfærd, følelser og tanker har deres egen logik og løb. De kan være mere eller mindre fleksible eller cementerede i psyken. Noget kan beskrives som karakter. Andet som præg, roller og positioner vi har lært at indtage i den økologiske niche vi er født i.
Gennem livet udfordres vi konstant på de selvbilleder, den identitet og de muligheder, der ligger indlejret i det tillærte og tilpassede. For vi skal grundlæggende hele tiden tilpasse os en ny situation, vi møder svære ting i livet som vi ikke liige selv har inviteret til te:)
Hvis vi er for rigide eller fastlåste, kan det være meget krævende at omstille sig til nye livsfaser, roller og opgaver.
Når vi får kontakt med et gammelt mønster, får det lirket eller flået det op, så frisættes den energi der er bundet her. Der kan komme stærke følelser og reaktioner, og der er tit noget der skal modnes. Og vi får mulighed for at få adgang til healing gennem erkendelser og indsigter.
Det at opdage mønstre er en vigtig del af det indre arbejde, og det er vigtigt for at kunne gå til livet med fornyet perspektiv og energi.
Vi arbejder med mønstre med nænsomhed ift at ville forandre. Ved at opdage dem, give accept, være nysgerrige, gå ind i hvad de gør ved vores liv og valgmuligheder. Kigger på om vi reagerer, frem for at respondere mere reflekteret, på det der er aktivt og fylder i det indre OG i det ydre liv.
Det er vigtigt at forstå den stærke betydning af at have indre strukturer, der er bærende søjler for en ramme og forståelse af virkeligheden. Ære det. Og herfra gradvist omstille og frisætte med et passende rodfæste.
At slippe tilpasning er en frisættelse
og en tilladelse til at være til.
Praksis
Du kan begynde at sige ja.
Til noget du gerne vil, noget der udfordrer dig, drømme du har som du gerne vil prøve af, sige meninger og holdninger højt, bygge omsorg ved at gøre noget godt for dig selv, noget du nyder og længes efter.
Du kan være nysgerrig på dine tilsyneladende vilde sider, som måske laver ballade i det indre fordi de ikke får plads, så du bliver syg, træt, trist, keder dig. Kast dig ud!
Du kan træne at sige nej.
Du kan sige nej til noget du ikke vil og gider, som ikke giver mening for dig længere i samme grad. Noget som du plejer bare at gøre, fordi det er nemmere, selvom du hver gang sælger lidt ud.
Af din tid, af din omsorg, af dine kraft.
Perception – bevidsthed – fundament

I kvindegruppen arbejder vi med forbindelsen mellem det indre liv og det ydre liv.
bevægelsen mellem fortid, nutid og fremtid.
Som en sammenhængende helhed, hvorfra vi oplever og skaber livet.
Det åbner til det cykliske i udviklingsprocesserne. Og det gør det muligt at manifestere fra en ny position.
Skridt for skridt:)
At kunne skabe ligevægt.
Kalibrere.
Finde ud af hvad de skal, for at der komme ro på.
At kunne trække vejret frit og derfra skabe retning.
Det er en livskunst. Og vi bliver givet den opgave i livet, som en del af at kunne skabe trivsel, for os selv og for vores mennesker.
Vi kan få vist retning og omsorg, men opgaven er vores egen.
Ro og tryghed er ikke noget der er for givet, og ikke noget vi nødvendigvis vi fik det med i fødselsgave.
Det er heller ikke en fødselsret, selvom vi møder mange steder i os selv, der længes efter at en forventelig respons skal opstå i det indre, når vi rækker ud:)
Det at lære sig selv og sit energisystem at kende er en kerneopgave.
Undersøge og lære:
Hvordan nervesystemet fungerer.
Hvordan hukommelsen bliver tricket fra ro til uro, kærlighed til frygt.
Kroppens sprog.
At kunne genfinde, skabe og finde et roligt sted i livets bølger.
Et anker!
I grupperne eller i terapirummet trækker vi vejret, sammen. Vi finder ud af hvad der er af omsorgsfelter at trække på. Vi fordyber og træner gennem passende praksis og i passende doser – ser hvad der sker, når vi fylder omsorg og opmærksomhed på, giver tid til pauser, og det vi nyder i livet, pakker rødderne ind i næring, vander……:)
Det er en fortsat proces at pleje det fundament, gennem livets forvandlinger.
“Jeg bliver sammen med dig til du er rolig igen”
Intentionen om at tage ansvaret på sig er første skridt.

I kvindegruppen arbejder vi med forbindelsen mellem det indre liv og det ydre liv.
bevægelsen mellem fortid, nutid og fremtid.
Som en sammenhængende helhed, hvorfra vi oplever og skaber livet.
Det åbner til det cykliske i udviklingsprocesserne. Og det gør det muligt at manifestere fra en ny position.
Skridt for skridt:)
Nærværet er det fineste vi har, og det fineste vi kan give til hinanden og til livet.
Og nærværet er under pres, fordi der foregår en kamp mellem titaner om vores opmærksomhed.
Når nærværet er under pres kan vi opleve tab af fornemmelsen af livet, for nærværet åbner for adgangen til den rumlige del af bevidstheden, så oplevelsesrummet styrkes.
Det er derfor vi husker vi har været et sted, et samvær, og at det vi oplevede er sammenhængende med det nu, vi lever i ligenu. Og det hjælper til, at det vi oplever ikke blot bliver en sekvens, som et stillbillede, hvor du springer videre til det næste (som billeder på en skærm), men bliver en del af en samlet fortælling og forløb i hukommelsen.
Opmærksomheden har det med at springe, og det er en del af overlevelsen, at holde øje, følge impulser og være parat. Så det er en stærk ressource.
Det springende element skal have et anker, for ikke at løbe vildt. For ikke at blive forstyrret og forstyrrende. Vi skal kunne observere, have et mellemrum mellem impuls og handling, for at vælge i nuet fra at mere reflekteret sted
En måde at styrke nærværet og hukommelsen er at finde et anker, der støtter tilstedeværelsen.
Et anker er noget der forbinder dig, minder dig og og åbner dig for nuet, og den helhed du er en del af.
Det kan være særligt krævende i hverdage, med meget travlhed, meget skærm og stillesidning, mange afbrydelser. Indre og ydre krav.
Et anker til at komme ind i nærvær, ind i nuet forstærkes gennem koncentration, fokus, fordybelse, stilhed, opmærksomhed, indre sansning, kreativitet.hverdagspraksis.
En slags rodfæstelse. At vende tilbage, Finde et rum i bevidstheden til at opdage hvordan opmærksomheden fungerer i øjeblikket. Og tage sig lidt af det.
Og din åbenhed, til at ville nærværet, nuet, som det er – trods uro og rystelser.
Nærværet kan styrkes gennem mange forskellige praksisformer. I alt hvad vi foretager os i hverdagen. Så der er noget enkelt at gå ind i her.
At have en tråd indad til kropssansning, åndedræt, egne følelser og tanker
At registrere, også endda kort, omgivelserne, forbinde dig gennem blikket, hørelsen, sanserne.
At trække vejret.
Holde en pause.
Praksis
Vælg en ting du godt kan lide at lave. Det kan være gåture, bevægelse, madlavning, skrivning, kreativitet, havearbejde.
Giv det særlig opmærksomhed, ved at skærpe din opmærksomhed.
Her er lidt ideer til nedslagsfelter:
Læg mærke til dit åndedræt.
Sanse dine hænder.
Lave temposkift.
Mærke dit åndedræt
Registrere kontakten til dine fødder.
Holde mikropausers, hvor du lige kigger dig omkring, bruger tid på at tage øjeblikket ind gennem dine øjne og ører.
Observere dine følelsesstemninger, og hvordan dine tanker arbejder.
Det er ikke rocket science men det er smukt.
Perception – bevidsthed – fundament

Historien
Når vi arbejder med eller fordyber os i historien, vores egen fortælling, er det ikke for at tærske langhalm, på gammel smerte, men for at vække historien til live. Så den bliver aktiv og en aktiv del af vores landkort.
Indsigter og erkendelser flyder herfra. Vi opdager gemte ressourcer. Healer gamle sår.
Gradvist, som en cyklisk proces. Og vi frisætter de tabuer og den skam, der skaber frygt og vanskeligheder ved at skabe nyt i livet.
Fortællingerne forandrer sig, vi kan opdage de mange facetter og den diversitet, der lever i en fortælling. Ved at dele historien, fortællingerne i et fællesskab opstår en en ny klangbund og resonans.
For vi er ikke alene, mange af de fortællinger, der gemmer på følelser, kraft, energi, smerte er i sin enkelthed knyttet til vores menneskelige liv og eksistens.
Noget universelt.
Og den forbindelse der opstår, i et fællesskab der lytter og er åbne, betyder at der kommer en ny kraft ind i systemet og DET forløser.
Du er ikke alene. Du er god nok.
Det er den dybeste omsorg.
At komme tilbage.
Til sig selv, og til gruppen.
I kvindegruppen arbejder vi med forbindelsen mellem det indre liv og det ydre liv.
bevægelsen mellem fortid, nutid og fremtid.
Som en sammenhængende helhed, hvorfra vi oplever og skaber livet.
Det åbner til det cykliske i udviklingsprocesserne. Og det gør det muligt at manifestere fra en ny position.
Skridt for skridt:)

Ildens tid.
Solhverv ramte årshjulet i går, og det var en dag der viste solhverv med sine smukkeste kræfter af lys, varme, dyreliv, sol og stilhed. Det er en overgang vi kan tjekke ind i, hvor naturen er et anker for en cyklus, der er aktiv i det indre og det ydre for alt liv.
Det er ildens tid med stærk vækst i naturen. En dans mellem ild og vand.
Og vi kan bruge ilden som en hjælp til at bryde igennem og lade noget komme fri.
Ilden som fortærer, der bryder ned sætter fri. Ilden der skaber energi og mulighed for vækst.
Den jordiske ild og bevidsthedens flamme.
Ilden findes i skabelsesmyter, som den kraft menneskene stjal fra guderne, ved snilde og snuhed. Men det kom med en pris, en evig kamp eller udveksling med guderne, et ansvar for at tage vare på energi gennem bevidsthed.
Historisk er ilden i det skifte, hvor vi som mennesker gennem det, at styre ild fik mulighed for at forarbejde, udvinde, bygge, slå os ned. Vi fik en mulighed for at styre et fundamental i verden. Og det bringer også de spørgsmål vi står med i dag ind – grænser for vækst, udledning, varmeophobningen.
Ilden er skabelseskræfter og symboler i forvandlingstilstande.
Kræfter der præger vores fælles liv og kræver at vi skaber kollektiv bevidsthed og handlinger i samfundsspørgsmål.
Kræfter der bevæger sig i det indre som en dynamik i forandringsprocesser, når vi skal brænde det gamle for at give plads til noget nyt. Når den indre energiforvaltning skal skifte.
At kalde ilden ind eller at blive kastet ind processer
Det er både her og nu processer, i de valg der dagligt kan kræve en aktiv beslutning, vilje til, handling.
Det kan være tilsyneladende pludselige forandringer, der sætter ildens rejse i gang, som indre sammenbrug, udefra kommende hændelser, katastrofer, sygdom, død. Kræfter der sætter ind, hvor vi må lære den destruktive flamme at kende.
Det kan være dybe forvandlingsprocesser, der foregår over tid i det indre, hvor vi gradvist har opdaget, bearbejdet, omformet gamle strukturer, og nu står ved det sted, hvor der er skabt en bålplads og fundet ved (brændsel), som så sætter i gang.
For alle gælder ildens love, og det er den vi her er i lære hos. Vi skal erkende at vi ikke kan styre alt, og at det er en respektfuld dans med livet som indsats, at holde ild og bevidsthed.
Vi skal lære noget om livets fundament.
Om skabelse og energiforvaltning.
Om kroppen, hormoner og cyklus.
Om det konstruktive og destruktive.
Om respekt og generøsitet.
Om samarbejde.
Naturen, jorden og himlens kræfter.
I årstiden
Hver gang årets cyklus skifter, kan det forstås således, at den jordiske ild og de åndelige kræfter stiller op til dans. Ved sommersolhverv bliver blæst væk af lys og som i disse dage også varmen.
Vi kan åbne for den inspiration, der er i årstiden, til at gå i fordybelse og tjekke ind på hvad der er sket det sidste år.
Hvad har været vigtigt.
Er der noget du kan give slip på, brænde af?
Du tjekke ind på de forhindringer du ligger i vejen for din vækst og udvikling.
Se det og overveje hvad der støtter dig til for at give slip og sætte ild til processen.
Find inspiration til en fordybelsesproces længere ned i nyhedsbrevet:)
Det at give den nødvendige kærlighed til at sætte det vigtigste forrest er altid udfordrende, det kræver mod, grænser, retning, kraft, disciplin, vilje.
Og det findes i ilden.
Den er kompromisløs når den går i gang. Den har en maskulin fremadrettet drivkraft og en nedbrydende kvindelig evne til at skære fra.
Den nedbryder, skaber energi, giver plads til nyt.
Så vi går med!
Tak for at læse med:)
Heidi

I terapi selvomsorg døren til healing.
Selvomsorg bygger energi og bevidsthed ind omkring de til de grundlæggende søjler i livet og skaber mulighed for vedvarende forandringer i dit liv.
Selvomsorgen, den kærlige opmærksomhed og den bevægelighed der ligger her, kan være blokeret af gamle tilpasninger, negative selvbilleder, kriser og traumer og viser sig ofte når der er større SKIFT og forandringer igang.
SKIFT kan vise sig i forandringer i det ydre, men det kan også være indre tilstande, følelser, kropslige fornemmelser der viser sig som symptomer på dybere forandringer og udvikling.
Når vi møder forandringer er der dele af det indre der skal flytte sig, fra de gamle tilpasninger og vaner til noget nyt. Og det kan fylde os med glæde fordi det er en udvidelse, en berigelse, noget nyt.
Men det kan også trække de gamle soldater, der har beskyttet os, ud af deres kamre, så der kommer vanskelige følelser og spændinger frem. Mistro, mistillid, frygt…. name them.
Og det er her du kan favne dig selv, se den prisme du har af muligheder for kærlige handlinger og instillinger:
Accept som det helt nødvendigt skridt – husk liv er proces!
Selvomsorgen, det der giver energi og langsomt får skabt vækst ved at vande de tørre sprækker. Du er værd at giv tid og opmærksomhed.
Viljen og modet der styrkes gennem vedblivende positive små og store handlinger, der styrker din tro på dig selv og din kraft. Blive ved at gå!
Inspiration til det du drømmer om, andre der går vejen, venner der støtter dig, kunst og kreativitet der giver energi, rejser, uddannelse…… etc.
Intention: husk dine drømme, dine mål og sæt intentioner for nuet, for dagen, for ugen som hjælper dig til at holde retning.
Når du målretter din opmærksomhed og konkret arbejder med accept, selvomsorg og kærligt ansvar, så sker der noget!
Terapi og udvikling er en støtte til den proces:)
Ind i det nye år og det at stå i forandringer igen igen…..
Så er løbet ind i året sat i gang, fuld speed. Med ekstra tryk på, fra de globale rystelser, som denne gang rammer vores kultur lige i hjertet. Vores historie, selvforståelse og fortælling om hvem vi er.
Det er voldsomme bevægelser, bølger, der rejser sig fra mange sider og mødes i hjertet af en geopolitisk smeltedigel.
For mig hjælper det at forstå historien. De dybe rødder og de dynamikker, der udspiller sig i denne konflikt.
Nogle felter ved jeg mere om en andre, men jeg føler et behov for at være informeret – og ikke kun overinformeret:)
Det hjælper til at undgå hurtige konklusioner og yderligere polariseringer i det indre og ydre liv. Noget jeg føler stærkt at vi har brug for at komme videre fra.
Og bringer håb til, at vi med de konflikter, som vi bliver trukket igennem de her år kan skabe en løsning, og ikke kun kaos og ødelæggelse. For det er kaos og ødelæggelse, der har hersket i en del år i de områder af verden, hvor stormagter og mennesker med økonomiske interesser har valgt at skabe konflikt gennem at opdyrke endeløse krige ødelægge gamle kulturer, skabe afmagt og traumer.
Det kan også hjælpe til at forstå, hvorfor vi lige her, på dette tidspunkt i historien, er en del af en nødvendig forandring. Vi er ikke de første og bliver ikke de sidste, der bliver udsat for de kampe, der udspiller sig omkring magt.
Vi er bare heldige lige nu, at leve i et samfund, med mange ressourcer og en demokratisk struktur, og vi kan bruge denne periode til at træde ud af forestillingen om, at vi ikke har indflydelse og dermed ikke ansvar.
Forandring starter indefra – ja, men det starter også i det ydre:)
Vi har indflydelse og vi har betydning. Ikke som enkeltdel, men som en del af en større helhed. Med den bevidsthed, kan vi kan træde ind. Mærke og forstå det.
Vi kan bygge energi og kraft, i det indre, i de fællesskaber vi har. Energi og mod til de handlinger og de visioner, der kan vokse.
Når vi taler om det indre rum, inner refugie, heartspace – og vi taler om behovet for at bygge og nære det indre rum, så er det som et forbundet sted. Et åbent sted.
Et kraftfuldt sted.
Det er ikke en bunker. Eller et gemmested.
Og vi kan støtte det.
Ved at vi bygger engagement i vores relationer, fællesskab og samfund på det niveau der giver mening for at os hver især. Ved at vi insisterer på omsorgen og venligheden. Kærligheden og menneskeligheden. Troen og tilliden.
På den måde er det indre og ydre det samme rum. Gennem vedvarende handlinger fra det niveau, bliver det rum vi træder ud mere trygt og meningsfuldt, sammenhængende, og det indre rum ligeså.
Tak for at læse med
Heidi