Ild og forvandling
Ildens tid.
Solhverv ramte årshjulet i går, og det var en dag der viste solhverv med sine smukkeste kræfter af lys, varme, dyreliv, sol og stilhed. Det er en overgang vi kan tjekke ind i, hvor naturen er et anker for en cyklus, der er aktiv i det indre og det ydre for alt liv.
Det er ildens tid med stærk vækst i naturen. En dans mellem ild og vand.
Og vi kan bruge ilden som en hjælp til at bryde igennem og lade noget komme fri.
Ilden som fortærer, der bryder ned sætter fri. Ilden der skaber energi og mulighed for vækst.
Den jordiske ild og bevidsthedens flamme.
Ilden findes i skabelsesmyter, som den kraft menneskene stjal fra guderne, ved snilde og snuhed. Men det kom med en pris, en evig kamp eller udveksling med guderne, et ansvar for at tage vare på energi gennem bevidsthed.
Historisk er ilden i det skifte, hvor vi som mennesker gennem det, at styre ild fik mulighed for at forarbejde, udvinde, bygge, slå os ned. Vi fik en mulighed for at styre et fundamental i verden. Og det bringer også de spørgsmål vi står med i dag ind – grænser for vækst, udledning, varmeophobningen.
Ilden er skabelseskræfter og symboler i forvandlingstilstande.
Kræfter der præger vores fælles liv og kræver at vi skaber kollektiv bevidsthed og handlinger i samfundsspørgsmål.
Kræfter der bevæger sig i det indre som en dynamik i forandringsprocesser, når vi skal brænde det gamle for at give plads til noget nyt. Når den indre energiforvaltning skal skifte.
At kalde ilden ind eller at blive kastet ind processer
Det er både her og nu processer, i de valg der dagligt kan kræve en aktiv beslutning, vilje til, handling.
Det kan være tilsyneladende pludselige forandringer, der sætter ildens rejse i gang, som indre sammenbrug, udefra kommende hændelser, katastrofer, sygdom, død. Kræfter der sætter ind, hvor vi må lære den destruktive flamme at kende.
Det kan være dybe forvandlingsprocesser, der foregår over tid i det indre, hvor vi gradvist har opdaget, bearbejdet, omformet gamle strukturer, og nu står ved det sted, hvor der er skabt en bålplads og fundet ved (brændsel), som så sætter i gang.
For alle gælder ildens love, og det er den vi her er i lære hos. Vi skal erkende at vi ikke kan styre alt, og at det er en respektfuld dans med livet som indsats, at holde ild og bevidsthed.
Vi skal lære noget om livets fundament.
Om skabelse og energiforvaltning.
Om kroppen, hormoner og cyklus.
Om det konstruktive og destruktive.
Om respekt og generøsitet.
Om samarbejde.
Naturen, jorden og himlens kræfter.
I årstiden
Hver gang årets cyklus skifter, kan det forstås således, at den jordiske ild og de åndelige kræfter stiller op til dans. Ved sommersolhverv bliver blæst væk af lys og som i disse dage også varmen.
Vi kan åbne for den inspiration, der er i årstiden, til at gå i fordybelse og tjekke ind på hvad der er sket det sidste år.
Hvad har været vigtigt.
Er der noget du kan give slip på, brænde af?
Du tjekke ind på de forhindringer du ligger i vejen for din vækst og udvikling.
Se det og overveje hvad der støtter dig til for at give slip og sætte ild til processen.
Find inspiration til en fordybelsesproces længere ned i nyhedsbrevet:)
Det at give den nødvendige kærlighed til at sætte det vigtigste forrest er altid udfordrende, det kræver mod, grænser, retning, kraft, disciplin, vilje.
Og det findes i ilden.
Den er kompromisløs når den går i gang. Den har en maskulin fremadrettet drivkraft og en nedbrydende kvindelig evne til at skære fra.
Den nedbryder, skaber energi, giver plads til nyt.
Så vi går med!
Tak for at læse med:)
Heidi
Det indre og det ydre i det nye års foranderlighed
Ind i det nye år og det at stå i forandringer igen igen…..
Så er løbet ind i året sat i gang, fuld speed. Med ekstra tryk på, fra de globale rystelser, som denne gang rammer vores kultur lige i hjertet. Vores historie, selvforståelse og fortælling om hvem vi er.
Det er voldsomme bevægelser, bølger, der rejser sig fra mange sider og mødes i hjertet af en geopolitisk smeltedigel.
For mig hjælper det at forstå historien. De dybe rødder og de dynamikker, der udspiller sig i denne konflikt.
Nogle felter ved jeg mere om en andre, men jeg føler et behov for at være informeret – og ikke kun overinformeret:)
Det hjælper til at undgå hurtige konklusioner og yderligere polariseringer i det indre og ydre liv. Noget jeg føler stærkt at vi har brug for at komme videre fra.
Og bringer håb til, at vi med de konflikter, som vi bliver trukket igennem de her år kan skabe en løsning, og ikke kun kaos og ødelæggelse. For det er kaos og ødelæggelse, der har hersket i en del år i de områder af verden, hvor stormagter og mennesker med økonomiske interesser har valgt at skabe konflikt gennem at opdyrke endeløse krige ødelægge gamle kulturer, skabe afmagt og traumer.
Det kan også hjælpe til at forstå, hvorfor vi lige her, på dette tidspunkt i historien, er en del af en nødvendig forandring. Vi er ikke de første og bliver ikke de sidste, der bliver udsat for de kampe, der udspiller sig omkring magt.
Vi er bare heldige lige nu, at leve i et samfund, med mange ressourcer og en demokratisk struktur, og vi kan bruge denne periode til at træde ud af forestillingen om, at vi ikke har indflydelse og dermed ikke ansvar.
Forandring starter indefra – ja, men det starter også i det ydre:)
Vi har indflydelse og vi har betydning. Ikke som enkeltdel, men som en del af en større helhed. Med den bevidsthed, kan vi kan træde ind. Mærke og forstå det.
Vi kan bygge energi og kraft, i det indre, i de fællesskaber vi har. Energi og mod til de handlinger og de visioner, der kan vokse.
Når vi taler om det indre rum, inner refugie, heartspace – og vi taler om behovet for at bygge og nære det indre rum, så er det som et forbundet sted. Et åbent sted.
Et kraftfuldt sted.
Det er ikke en bunker. Eller et gemmested.
Og vi kan støtte det.
Ved at vi bygger engagement i vores relationer, fællesskab og samfund på det niveau der giver mening for at os hver især. Ved at vi insisterer på omsorgen og venligheden. Kærligheden og menneskeligheden. Troen og tilliden.
På den måde er det indre og ydre det samme rum. Gennem vedvarende handlinger fra det niveau, bliver det rum vi træder ud mere trygt og meningsfuldt, sammenhængende, og det indre rum ligeså.
Tak for at læse med
Heidi