Ind i det nye år og det at stå i forandringer igen igen…..
Så er løbet ind i året sat i gang, fuld speed. Med ekstra tryk på, fra de globale rystelser, som denne gang rammer vores kultur lige i hjertet. Vores historie, selvforståelse og fortælling om hvem vi er.
Det er voldsomme bevægelser, bølger, der rejser sig fra mange sider og mødes i hjertet af en geopolitisk smeltedigel.
For mig hjælper det at forstå historien. De dybe rødder og de dynamikker, der udspiller sig i denne konflikt.
Nogle felter ved jeg mere om en andre, men jeg føler et behov for at være informeret – og ikke kun overinformeret:)
Det hjælper til at undgå hurtige konklusioner og yderligere polariseringer i det indre og ydre liv. Noget jeg føler stærkt at vi har brug for at komme videre fra.
Og bringer håb til, at vi med de konflikter, som vi bliver trukket igennem de her år kan skabe en løsning, og ikke kun kaos og ødelæggelse. For det er kaos og ødelæggelse, der har hersket i en del år i de områder af verden, hvor stormagter og mennesker med økonomiske interesser har valgt at skabe konflikt gennem at opdyrke endeløse krige ødelægge gamle kulturer, skabe afmagt og traumer.
Det kan også hjælpe til at forstå, hvorfor vi lige her, på dette tidspunkt i historien, er en del af en nødvendig forandring. Vi er ikke de første og bliver ikke de sidste, der bliver udsat for de kampe, der udspiller sig omkring magt.
Vi er bare heldige lige nu, at leve i et samfund, med mange ressourcer og en demokratisk struktur, og vi kan bruge denne periode til at træde ud af forestillingen om, at vi ikke har indflydelse og dermed ikke ansvar.
Forandring starter indefra – ja, men det starter også i det ydre:)
Vi har indflydelse og vi har betydning. Ikke som enkeltdel, men som en del af en større helhed. Med den bevidsthed, kan vi kan træde ind. Mærke og forstå det.
Vi kan bygge energi og kraft, i det indre, i de fællesskaber vi har. Energi og mod til de handlinger og de visioner, der kan vokse.
Når vi taler om det indre rum, inner refugie, heartspace – og vi taler om behovet for at bygge og nære det indre rum, så er det som et forbundet sted. Et åbent sted.
Et kraftfuldt sted.
Det er ikke en bunker. Eller et gemmested.
Og vi kan støtte det.
Ved at vi bygger engagement i vores relationer, fællesskab og samfund på det niveau der giver mening for at os hver især. Ved at vi insisterer på omsorgen og venligheden. Kærligheden og menneskeligheden. Troen og tilliden.
På den måde er det indre og ydre det samme rum. Gennem vedvarende handlinger fra det niveau, bliver det rum vi træder ud mere trygt og meningsfuldt, sammenhængende, og det indre rum ligeså.
Tak for at læse med
Heidi