Mørket og det bløde favntag

Mørket og det bløde favntag

Mørket har flere faner. En af dem er det den dybe fløjlsbløde sorte mørke, en farve der rammer et hjørne af den røde tråd, som vi væver i juledagene.

Det fløjlsbløde sorte er knyttet til den dybe feminine energi. Den lægger omkring hjertet som en beskyttelse, en godnatvise, en styrkelse til at give slip i de inderste lag.
Noget vi får tilbudt i et suk, et favntag, en lang lur, en tåre, i drømmene og i afspændingen.

Mørket har en langsomhed med sig, og det holder os. Der kommer naturlig træthed, måske sygdom, der er noget der trækker os ind i dybe folder af livet, hvor der kan være gammel sorg, tilbageholdt energi, noget der kan mødes og slippes og noget der kan tage fat i frygten for at give slip.
Og det slip sker i faldet, når mørket sænker sig, energien trækker ind og ned.
Det er en cyklisk bevægelse, vi kan gå med den eller vi kan kæmpe imod, for det sker:)

At give tid til at fordybe sig, med mørket, støtter det indre liv. Drømmelag. Spirituelle forbindelse. Og det støtter det indre lys.
Lyset der findes, bag øjnene, i hjertet, i forbindelsen til livet, i mellem mennesker. Lyset der findes i bøn og fordybelse og sang.
Lyset som der får mulighed for at træde frem når vi giver tid.

Jeg håber du giver dig selv tid selvomsorg og fordybelse i svinget over solhverv og holder et par gode mellemrum med tid til dans og sjov:)

Tak for at læse med
(skrevet i november – uploaded her i maj:)
Heidi