1-årig udviklingsgruppe for kvinder

Åbne himmelrum og stærke rødder!

Gruppen er for dig, der vil fordybe din indre udvikling på rejsen gennem livet. Det er for dig, der har en forståelse for dit livs fundament og stadig har længsel og nysgerrighed.
Gruppens formål er at inspirere og styrke hinanden – med vores fortællinger, indsigter og livsdrømme.

Kærligheden er en af udviklingens vigtigste grene, alt for ofte behandler vi os selv og andre med manglende indføling og nænsomhed, trods det at vi alle kender til sårbarheden og det vanskelige i at blive stående åbent i livets forandringer. I gruppen er det vores anker. At vende tilbage til kærligheden.

Vi har fokus på at skabe forbindelse til livsenergien og sansningen af kroppen, gennem åndedræt, bevægelse og opmærksomhed.
Metoderne til er simple og legende: fordybelse gennem stilhed i meditation og i naturen, kreativitet, samtaler og bevægelse.
Tid og rum til at være kærligt til stede med de stemninger og følelser der er. Til at undersøge, udtrykke, og give slip, så den naturlige livsglæde og livskraft i følelser og krop kan komme i bevægelse.

Gennem året vil du blive inspireret til din daglige praksis og selvpleje, du vil lære mere om sammenhængen mellem krop, hjerne, hjerte. Du vil blive fortrolig med meditative øvelser og åndedrættet som vej til nærvær og tillid – til at være i livet.

Gruppen samles over et år, så gruppen får et stabilt fundament til fordybelse og vækst. Vi mødes både i et fysisk rum ca. hver anden måned og til online meditation hver 3. uge.

Jeg glæder mig til at være sammen med dig!

Kærlig hilsen
Heidi

I denne usædvanlige periode – hvor mange også er mere alene end normalt – er gruppen en mulighed for at have et fælles båret rum, hvor der er tid og plads til at genfinde bevægelighed, kontakt og forbindelse.
Kroppen får et pusterum, følelserne får fri og tankerne plads til at flyve.

Praktisk

Jeg har booket Rikke Klindts fantastiske lokaler i Lærkehuset i Jyderup, et livgivende sted med store lyse rum, udsigt over søen, 5 minutter fra skoven, 15 minutter fra toget.

Her kan vi mødes fysisk som gruppe på 10 personer og på den måde sikre os bedst muligt at forløbet kan gennemføres uden aflysninger over året.

Rikke serverer fantastisk frokost og kærlig forplejning, så vi bliver forkælet og næret hele vejen rundt.

8 Lørdage i Lærkehuset
Foreløbige datoer: 8.5, 3.7, 28.8, 9.10, 4.12 2021, 15.1 (sidste datoer kommer senere)
tid: kl 10-17.30

Datoer og tid online (1. halvår)
Vi mødes hver 3. onsdag i 2 timer fra kl 18.30-20.30
Foreløbige datoer: 26.5, 16.6, 7.7

Du skal have mulighed for at være i rum hvor du ikke bliver forstyrret, og helst skal kunne sidde godt og afslappet. Du vil hver gang få tilsendt et link som giver dig adgang til det virtuelle rum:)

Pris: 9500 kroner – incl. frokost og forplejning når vi mødes i Lærkehuset.

Betaling Ved tilmelding betales 1500 kroner (de dækker prisen for online forløbet) Du kan betale for de 8 lørdage samlet, eller pr. gang når vi mødes.
Betal på:
Mobilepay nummer 11162
Bank reg. 5027 kontonr. 1197829

Ved tilmelding forpligter du dig til hele forløbet – også hvis du bliver forhindret i at komme. I tilfælde af nedlukning pgra. corona finder vi alternative datoer til at mødes.

Min arbejdstitel for denne gruppe er Earthcircle. Det holder rummet for mig, og minder mig om den dybe intention med mit arbejde. Det handler om at stifte fred, gennem nærvær, empati, indsigt og handling. At være ansvarlige – overfor os selv, hinanden og den jord vi er af. Det er drivkraft for mig at kunne være medskaber af det nærvær og den vedholdenhed det kræver, at skabe bedre betingelser for livet…..

What Do We Know

The sky cleared
I was standing
under a tree.

and there were stars in the sky
that were also themselves
at the moment

at which moment
my right hand
was holding my left hand
which was holding the tree
which was filled with stars
and the soft rain —
imagine! Imagine!
the long and wondrous journeys
still to be ours.

by Mary Oliver