Ildens tid.
Solhverv ramte årshjulet i går, og det var en dag der viste solhverv med sine smukkeste kræfter af lys, varme, dyreliv, sol og stilhed. Det er en overgang vi kan tjekke ind i, hvor naturen er et anker for en cyklus, der er aktiv i det indre og det ydre for alt liv.
Det er ildens tid med stærk vækst i naturen. En dans mellem ild og vand.
Og vi kan bruge ilden som en hjælp til at bryde igennem og lade noget komme fri.
Ilden som fortærer, der bryder ned sætter fri. Ilden der skaber energi og mulighed for vækst.
Den jordiske ild og bevidsthedens flamme.
Ilden findes i skabelsesmyter, som den kraft menneskene stjal fra guderne, ved snilde og snuhed. Men det kom med en pris, en evig kamp eller udveksling med guderne, et ansvar for at tage vare på energi gennem bevidsthed.
Historisk er ilden i det skifte, hvor vi som mennesker gennem det, at styre ild fik mulighed for at forarbejde, udvinde, bygge, slå os ned. Vi fik en mulighed for at styre et fundamental i verden. Og det bringer også de spørgsmål vi står med i dag ind – grænser for vækst, udledning, varmeophobningen.
Ilden er skabelseskræfter og symboler i forvandlingstilstande.
Kræfter der præger vores fælles liv og kræver at vi skaber kollektiv bevidsthed og handlinger i samfundsspørgsmål.
Kræfter der bevæger sig i det indre som en dynamik i forandringsprocesser, når vi skal brænde det gamle for at give plads til noget nyt. Når den indre energiforvaltning skal skifte.
At kalde ilden ind eller at blive kastet ind processer
Det er både her og nu processer, i de valg der dagligt kan kræve en aktiv beslutning, vilje til, handling.
Det kan være tilsyneladende pludselige forandringer, der sætter ildens rejse i gang, som indre sammenbrug, udefra kommende hændelser, katastrofer, sygdom, død. Kræfter der sætter ind, hvor vi må lære den destruktive flamme at kende.
Det kan være dybe forvandlingsprocesser, der foregår over tid i det indre, hvor vi gradvist har opdaget, bearbejdet, omformet gamle strukturer, og nu står ved det sted, hvor der er skabt en bålplads og fundet ved (brændsel), som så sætter i gang.
For alle gælder ildens love, og det er den vi her er i lære hos. Vi skal erkende at vi ikke kan styre alt, og at det er en respektfuld dans med livet som indsats, at holde ild og bevidsthed.
Vi skal lære noget om livets fundament.
Om skabelse og energiforvaltning.
Om kroppen, hormoner og cyklus.
Om det konstruktive og destruktive.
Om respekt og generøsitet.
Om samarbejde.
Naturen, jorden og himlens kræfter.
I årstiden
Hver gang årets cyklus skifter, kan det forstås således, at den jordiske ild og de åndelige kræfter stiller op til dans. Ved sommersolhverv bliver blæst væk af lys og som i disse dage også varmen.
Vi kan åbne for den inspiration, der er i årstiden, til at gå i fordybelse og tjekke ind på hvad der er sket det sidste år.
Hvad har været vigtigt.
Er der noget du kan give slip på, brænde af?
Du tjekke ind på de forhindringer du ligger i vejen for din vækst og udvikling.
Se det og overveje hvad der støtter dig til for at give slip og sætte ild til processen.
Find inspiration til en fordybelsesproces længere ned i nyhedsbrevet:)
Det at give den nødvendige kærlighed til at sætte det vigtigste forrest er altid udfordrende, det kræver mod, grænser, retning, kraft, disciplin, vilje.
Og det findes i ilden.
Den er kompromisløs når den går i gang. Den har en maskulin fremadrettet drivkraft og en nedbrydende kvindelig evne til at skære fra.
Den nedbryder, skaber energi, giver plads til nyt.
Så vi går med!
Tak for at læse med:)
Heidi

Pinsen løber i en fast rytme 7 uger efter påske. Påsken flytter sig hvert år og falder på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn…:)
Det er dejligt så – guddommeligt – cyklisk. Det knytter traditionerne til planeternes vandring, naturens rytme. Og det åbner for de religiøse og mytiske fortællinger, der til hver tid har været et fundament for livsanskuelser, tro og regelsæt for livet.
Det cykliske og rytmisk er vævet ind i de folkelige traditioner. Vi fejrede i sin tid indgangen til soltiden og vækstperioden, gennem at blive berusede, danse med solen og se pinsesolen danse….
I kristendommen har pinsen handlet om Helligånden, livet i alt det usynlige, guds kraft, det åndelige aspekt. Ånd og overgivelse, som et organiserende aspekt i forhold til livet og den herskende orden.
Når vi går ind af døren til historien og de fortællinger vi kan spore bagud, er det en måde at bygge bro og få kontakt med det lange stræk i overleveringer af rituelle
handlinger, følelser og ideer.
Jeg er vild med det rituelle og det cykliske. Fordi det giver plads til det legende og gennem det åbnes sprækker for dybere kontakt med det evige, og det mystiske.
En forbindelse og en rodfæstelse af det at være et menneske i en strøm af levede liv.
Jeg håber du får en dejlig pinse, og hvis du har mulighed danser med morgensolen søndag (sådan ca. 10 minutter i 5:)
Tak for at læse med
Heidi
Billedet er fra Broby-Johansens bog “Glædens Kunst”
Helligåndens udgydelse (duen) der slår flammer op de i det forsamledes isse:) Jomfru Maria står i midten – Tirsted Kirke fra 1400 taller
Hvad gør du?
Tak for at læse med
Heidi

du er menneske
Påske og processen liv/død/liv
I den kommende uge kan du tage en runde med påskens fortælling.
Påsken favner det cykliske ritual, der knytter sig til den forandring der sker, der hvor sjælen kalder, og insisterer på fornyelse af den kontrakt vi har med livet.
Kyllinger og æg skaber en ramme der er soft at sweet. Dybere åbner vi en rejse i det ubevidste landskab.
En overgang. Hvor vi lader noget dø, til fordel for nyt liv.
Det er en del af en sund livsudvikling.
At ofre noget, at give afkald, at lade noget dø, til fordel for lys og kærlighed.
Til fordel for noget større og helligt i livet.
Ny indsigt og bevidsthed, der skal blomstre ind i foråret og bære frugt i den nye cyklus. (mere…)
The Mother of the Universe
The mother of the universe
refuses to worship her
outside me anymore
she is withdrawn inside me
and tells me
if I wanna know her
I have to come inside too
which is the last place I wanna be right now
all though she ́s been telling me this for years
she never gone to this extremes before
actually hiding inside me
if I wanna love her
I can only do so
by loving myself now
Cassia Berman
The Mother of the Universe
Inviterer DIG
Ud af forstyrrelsernes dans. Ind i kontakt med det nærværende. Det vi godt ved er vores, det vi ejer af både kaos og kærlighed.
Og det er en hyldest til kærligheden at tage det ansvar.
Hver dag.
At tage hende ind er også at sige ja til at leve fuldt ud, som dem vi er!
Hun støtter os ind i det nuværende, ind i livet som det er, ind i de magiske og universelle kræfter som vi har til rådighed.
Hun holder vores energi og tråd til universet og et spejl ind i de (u)vaner, vi skal forandre, se på, gøre op med for at sætte livet mere fri.
Du kan starte med at give dig tid til en slags renselse, det kan være ved fysisk at hoppe i havet, tage et karbad, rense den gamle hud af fødderne.
Eller en energetisk renselse ved at stryge din krop, over huden fra toppen af dit hoved, til jorden.
Forestil dig at du giver slip – på alt det der hænger ved som dynd og gamle trætte vaner. Årets og julens uvaner.
Som at trække utøj ud af dit hår, rense dine rødder for uinviterede gæster, smide gammelt skrald ud:)
Også inviter dig selv ind igen.
Som påny.
Mærk efter… spørg din krop hvad den vil:
– danse, løbe rundt som en tosse, strække sig og ryste, sidde helt stille.
Lande den her og nu.
Åbne opmærksomheden, og forbind dig. Tune ind.
Træk vejret dybt, mærk din ryg, mærk dit rodfæste. Lad følelser og tanker få frit løb, afsted og igennem mens du holder din krop.
Sid med hjertet i hænderne, kroppen forankret i skødet og antennerne åbne.
Kontakt din himmelforbindelse.
Mærk at du er her. Du holder dig selv. Du klarer utrolige ting. Du har fantastiske evner. Og du er alene – men aldrig alene.
Mærk hendes kærlighed svøbe sig om dig, hendes intention og vejledning indeni dig selv.
Hun ved at….
Du er her.
Du er magisk.
Du er levende.
Du går vejen.
Du har tillid.
Du har forbindelse.
Du ved hvem du er.
Lad dit hjerte tale og din krop tage imod. Tegn en tegning. Skriv et digt. Giv dig selv en gave. Og forny dine ønsker for det kommende år…..


Energien i naturen på den årstid ligger i et slip, farveskiftet, kølighed, fugt, de sene blomster og den sidste frugt, det er uafvendeligt at det vil falde nu.
Frø lægger sig på jorden, nogle går til, andre vil sætte sig, og skabe ny liv.
Så det er den bevægelse vi går i.
Et sædskifte er i gang.
Og vi går med.
Kigger på hvad der slipper sit greb i livet, accepterer, lader falde.
Kigger på hvad vi har ønsker til – helt konkret – at så for næste sæson.
En intention, ønsker, mål, drømme.
Optagelsen er ikke i topkvalitet, men nu ligger den til brug…..
Varighed 12.min.