PYH… at slippe feriekroppen
Indrømmer – jeg får stress når jeg skal tage min arbejdskrop på igen efter sommerferien – pyyyh ha……
– at slippe feriekroppen, slippe dage der kan få lov til at være mere flydende og hvor processer der bliver sat til side i hverdagen kan komme til orde.
RUM og TID. Jeg vil altid have mere, elsker at opdage lysten til alt muligt andet jeg også gerne vil, og nyder mest af alt nok bare at være i naturen og mærke græsset og den friske luft. For mig er der ikke noget mere vidunderligtJ Sanse og være….
Hvert år brokker mit indre barn sig over at ferien er slut, at den ikke varer 6 uger, at jeg skal disciplinere mig selv ind i faste former, selvom jeg også glæder mig til at gå i gang med mine planer, der har vokset sig dejlige og federe i løbet af ferien.
So what to do. Viljen driver hjulet igang….. også begynder jeg at lede lidt i mine gemmer, rydder lidt op. Jeg finder mine ritualer frem, dem jeg ved taler til min indre natur, min krop og mine energikilder. Jeg får langsomt liv ind i rummene jeg er i, mine venner og mine interesser.
Overvejer hvad der er vigtigt for den næste sæson, er der noget nyt jeg vil lære, noget jeg gerne vil have mere fokus på og kigger på hvor jeg kan finde det der skal til for at det lykkes.
Hvad skal der til for at jeg kan være så glad og nærværende som muligt i det jeg skal og gør i mit liv? Hvad skal der til for at undgå stress i en hverdag der også er tæt pakket med aktiviteter, kommunikation og krav til præstation?
Bog om stress
Interviewbog af Heidi Vesterberg
”hører du nogen sige at stressramte bare skal tage sig lidt sammen, så hils fra mig og sig de skal holde mund. Ingen går ned med stress for sjov. Og det er ikke alle, der har kræfter til at rejse sig med det samme, børste stressen af sig og forsætte syngende ned af gaden. Stress tager tid.”
Mimi Jakobsen fra bogen “Hvordan jeg kom gennem stress og blev klogere af det”
Heidi Vesterberg har skrevet en interviewbog med 8 mennesker, der alle har en personlig historie med stress. 4 mænd og 4 kvinder med forskellig bagrund, karakter og livsformål, der har oplevet at miste kontrollen over sig selv og været tvunget til skabe nye rammer for et godt liv.
Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der ønsker indsigt i de mange forskellige dele af livet, der er i spil ved stress og stresssammenbrud.
Bogens sigte er ikke at pege på en bestemt løsning eller vej ud af stress. Interviewpersonerne inspirerer gennem deres egne erfaringer og erkendelser læseren til selvomsorg, og viser hvordan stress er en stærk motivation til at give slip på det i livet, der øger stress og skaber uro. De bliver på hver deres måde rollemodeller for at turde forandre verden ved at stå ved sig selv, uanset om det kræver opgør med relationer, arbejde eller intensivt arbejde med eget selvbillede og den dybere personlige historie.
Ved endt læsning har bogen tegnet et billede af et samfund hvor vi som enkelt individer med vores menneskelige sårbarhed er oppe mod stærke strukturer der fremmer stress. Der er en generel kritik af præstationssamfundet og vores tillærte forestillinger om det perfekte liv.
Som modsvar står menneskeligheden, åbenheden, behovet for at komme i kontakt med kroppen og egne behov.
Erkendelsen af hvor vigtigt de er at lytte til sig selv og lære sig selv dybere at kende. Og det at turde stå op for sig selv, sine værdier og vælge det til i livet der er væsentligt.
Bogen afspejler Heidi Vesterbergs åbne nysgerrighed overfor det sårbare og stærke i mennesket og hendes evne til at være tro mod de mennesker hun arbejder med og fange essensen i den individuelle historie. Hendes bog er på den måde fyldt med smukke indsigtsfulde oneliners, som kun kommer frem i det levende møde med den anden. Hun forstår at formidle den kompleksitet der ligger bag stress, så det både bliver levende og interessant for læseren. Samtidig er bogen skrevet i et flydende og lettilgængeligt sprog og er bygget op så du kan læse en fortælling af gangen.
Så tak til til interviewpersonerne og forfatteren (nyd hendes blog og vid her Heidi Vesterberg) Det er dejligt befriende at få lov til at komme ind under overfladen på disse 8 gennemgående kompetente mennesker, uden at føle sig afklædt, men derimod beriget og klogere.
Stress – perspektiver
Stress fylder i alle menneskers liv
– vi kender det både på egen krop, ser det hos familie,venner, kolleger.
Hver dag er 35000 danskere sygemeldt af stress, et skræmmende tal, der burde få vores sundhedsminister op af stolen og ud i en radikal handlingsplan.
10-12 procent oplever at de har symptomer på stress – hver dag……
Det er en lidelse der har uhyggeligt store omkostninger for vores personlige og fælles liv. Stress giver skader på krop og sjæl og tager det psykiske overskud vi har brug for at skabe et dynamisk og glædesfuldt liv.
Problematikker knyttet til stress fylder godt op i min praksis, det viser sig som i stress, i angst og depressionstilstande.
Fællesnævnere er udmattelsen, frygten og forvirringen der følger det gradvise tab af styring i livet og skyldfølelsen over ikke at kunne magte de daglige opgaver. Det er svært at stå ved, de fleste kæmper alt for længe alene og opdager for sent hvordan de er fanget i en ond spiral. Ikke kunne stoppe op, ikke kunne prioritere, ikke kunne være til stede i relationerne, vanskeligheder ved at sove osv osv.
Vejen ud går gennem ro og tid. Ro til krop og sjæl. Hvile. Tid til at kroppens egen selvhelbredende kræfter. Sænke farten. Tid til erkendelser. Accept af de nødvendige forandringer og viljen til den trinvise proces det er, at få krop og psyke ind i en sund balance.
Stress er svært at komme ud af alene…
Det er nødvendigt at få hjælp. Som sociale individer har vi brug for støtte og omsorg fra omgivelserne. Vi har brug for tålmodighed og hjælp til de forandringer der skal til, for at vi kan blive livfulde og hele mennesker igen. Vi har brug for at vores familie, venner og arbejdsplads forholder sig til de erkendelser og de nye tiltag og behov vi bringer tilbage efter stress, hvilket kan være en stor udfordring, specielt på arbejdspladsen.
I den sammenhæng er vi er stadig overladt alt for meget til holdningen om at det er individet der er problemet og at individet skal tilpasse sig de arbejdspladsens struktur. Stress bliver ikke set som et behov for forandring og den enkelte bliver afhængig af stærke individuelle strategier for ikke at gå til grunde. Når vi får stress og finder nye veje i livet giver det et praj om at der er noget som er for vanskeligt at tilpasse sig uden at gøre skade på krop og sjæl og det udtrykker en retning i forhold til forandringer i det fælles liv og på et kollektivt plan, og det er den viden der går tabt når vi ikke mødes tilbage på arbejdspladsen eller ude i livet.
Det er et KÆMPE tab for vores samfund, tab af menneskelige ressourcer og kreativitet i udviklingen af nye former på arbejdspladserne og i samfundet.
Så et stort tak til de mange virksomheder, der har hjælp til medarbejdere, en stresspolitik – men gid de turde bære det skridtet videre i at skabe et sundt arbejdsmiljø, en glad og tryg arbejdsplads. For det ville være starten på rejsen til en langt dybere forandring, end det den enkelte kan bære frem:)
De bedste tanker
Heidi